Muligheden for at levere god undervisning er blevet lidt bedre, færre lærere føler sig stressede og flere føler, de har tilstrækkelig tid til at forberede deres undervisning.

Sådan lyder tre overordnede konklusioner fra den store medlemsundersøgelse, som Danmarks Lærerforening siden 2013 har gennemført hvert andet år. 

Det er ikke fremskridt med syvmileskridt, men der er stille og roligt flere og flere lærere, der svarer positivt på spørgsmål om forskellige elementer i lærerarbejdet.

Siden 2013 har Danmarks Lærerforening (DLF) taget temperaturen på lærernes arbejdsliv hvert andet år. I år er undersøgelsen baseret på svar fra 11.795 medlemmer. Graferne viser, at på langt de fleste parametre toppede tilfredsheden i 2013, hvorefter den styrtdykkede i 2015. Siden er det gået stille og roligt fremad.

DLF: Samarbejde giver bedre vilkår

Generelt mener DLF’s medlemmer, at muligheden for at levere god undervisning er blevet bedre. 

Hele 82 procent svarer i høj eller i nogen grad til, om de har mulighed for at levere undervisning af høj kvalitet. Det er en stigning på 8 procentpoint siden den seneste undersøgelse.

Når lærerne bliver bedt om at vurdere, hvor godt de synes samarbejdet med deres skoles ledelse er på en skala fra 1 til 10 ligger gennemsnittet på 7,4. Det er en minimal stigning på 0,1 fra den seneste måling i 2021/2022, men på samme tid også den højeste måling siden 2015, hvor tallet lød på 6,7.

Kigger man på, hvor stor indflydelse lærerne oplever at have på egne arbejdsforhold, er den ikke vurderet helt lige så højt, som samarbejdet med ledelsen. Til gengæld kan man også her se en jævn stigning hen over årene. Indflydelsen blev vurderet til 5,2 ud af 10 i 2015, mens det tilsvarende tal i 2023/2024 lyder på 6,2.

Ifølge formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen er det forbedrede samarbejde med ledelsen afgørende for, at lærernes arbejdsforhold er blevet bedre.

”Det er en af forudsætningerne for, at vi også kan tage problemer og udfordringer i opløbet, sådan at vi får gjort noget ved det i tide”.

Docent ved Københavns Professionshøjskole ph.d. Nana Vaaben har fulgt lærerne gennem flere forskningsprojekter. Hendes umiddelbare reaktion på medlemsundersøgelsen er, at den stigende arbejdstilfredshed handler om, at mange af de ændringer, som blev indført i folkeskolen i 2013 er rullet tilbage.

”Man har lige så stille fundet ud af, at det med, at lærerne skulle være på arbejdspladsen fra 8 - 16 måske ikke var den smarteste måde at indrette et skoleliv på. Det der med at der skulle være så mange mål for undervisningen, bakker politikerne også på. Man har løbende lempet på mange af de ting, som blev indført i 2013. Det kan godt afspejle, at det går bedre”, siger Nana Vaaben.

Hver femte føler sig meget stresset

Også når det gælder andelen af lærere, der føler sig stresset, er der sket en forbedring. 

I 2015 kunne 32 procent af lærerne nikke genkendende til at føle sig stresset, mens det samme tal i dag lyder på 19 procent. 

Stress-problemet er størst hos de kvindelige medlemmer, hvor hele 20 procent har svaret ’virkelig meget’ eller ’meget’ til, om de føler sig stressede, mens det gælder for 16 procent af de mandlige medlemmer.

Flere er blevet syge af at gå på arbejde

Til gengæld er der dog sket en stigning fra 14 til 17 procent i antal sygemeldinger som følge af arbejdsforhold.

Arbejdsliv

Lærere føler større tillid: ”Det er dejligt at kunne rette ryggen og sige, jeg snyder ikke nogen”

At færre oplever arbejdsrelateret stress, men at sygemeldingerne stiger peger Gordon Ørskov Madsen på som lidt af et paradoks og understreger, at der er stadig et stykke vej at gå.

”Vi kan se, at flere medlemmer føler sig meget klemt. Arbejdsmiljøet er presset mange steder. Vi skal på den ene side glæde os over, at der er nogle positive tendenser, men vi skal også være meget opmærksomme på, at der er et stykke vej hen til, at alt er godt”, siger lærernes formand.

Hver tredje lærer har nok forberedelsestid

De generelle positive takter viser sig også ved en stigning i andelen af lærere, der oplever at have bedre tid til forberedelse.

35 procent oplever at have tilstrækkelig tid til at forberede deres undervisning. Selvom tallet kan lyde lavt, er det en stigning på 7 procentpoint fra 2021/2022 og en markant forbedring fra de 15 procent, der svarede ja til samme spørgsmål i 2015.

”Det viser jo, at lærerne stadig har for meget om ørene. Der er stadig et kæmpe inklusionsproblem. De mangler stadig tid til forberedelse, men det går bedre. Man har indset, at man har indført noget, der er dårligt, og så taget noget af det væk. Men der er stadig problemer”, siger Nana Vaaben fra Københavns Professionshøjskole.

Hendes fornemmelse bakkes op af, at undersøgelsen viser, at lærerne i den almene folkeskole oplever overvejende at have dårlige muligheder for at give børn med særlige behov den nødvendige støtte.

Gordon Ørskov Madsen er enig i, at det ikke er godt nok, at kun 35 procent af lærerne oplever, at de har tid nok til at forberede sig.

”Det er alt for lavt. Derfor skal vi hele tiden være opmærksomme på, at vi kan se, at der sker forbedringer. Den tendens skal vi forstærke, for det er ikke godt nok endnu”, siger lærerformanden.

Kigger man udelukkende hos børnehaveklasseledere og lærere på specialskoler er tallet dog langt højere. Her kan henholdsvis 57 og 63 procent nikke genkendende til, at de har tilstrækkelig tid til at forberede deres undervisning.

Arbejdstidsaftale gør en forskel

I 2013 blev arbejdstidsaftalen efter lockouten erstattet af en lov og først i 2020 kunne Danmarks Lærerforening sammen med Kommunernes Landsforening sætte underskrifter på en ny arbejdstidsaftale (A20).

DLF’s medlemsundersøgelse har ligesom i 2021/2022 medtaget spørgsmål til lærerne om, hvad de synes om deres arbejdsliv efter arbejdstidsaftalen.

Selvom tallene ikke er tårnhøje, ses der stigninger på samtlige vurderingsparametre, når det gælder arbejdstidsaftalen. Mest markant er stigningen i andelen af medlemmer, der oplever gennemsigtighed om planlægning af skoleåret og fordelingen af opgaver. 

Her kan ses en stigning på fem procentpoint fra 30 procent i 2021/2022 til 35 procent i 2023/2024.

Gordon Ørskov Madsen fortæller, at DLF’s ambition stadig er, at alle medlemmer kan mærke, at arbejdstidsaftalen fra 2020 har gjort en positiv forskel for deres arbejdsliv.

”A20s gennemslagskraft er ikke tilstrækkelig endnu, men vi kan se, at det bevæger sig i den rigtige retning. Der er stadig steder, hvor det ikke har fungeret godt nok. Men det kan være svært at se, om det skyldes gentagne besparelser i kommunerne, eller om det skyldes A20”, siger Gordon Ørskov Madsen.

I efteråret skal KL og Danmarks Lærerforening sammen evaluere arbejdstidsaftalen fra 2020.

”Hvis evalueringen viser, at der er nogle ting, der ikke fungerer godt nok, når vi nu er på fjerde år, kan der være grund til at kigge på justeringer af aftalen. Det har KL ikke ønsket at binde sig til. Men det, vi har bundet os til, er, at vi sammen kigger på det, når evalueringen er klar”.