Får jeg ros af lederne, er vi enige om visionen, og kan jeg selv bestemme, hvordan jeg løser mine arbejdsopgaver?

Svarene på spørgsmål som disse afgør, om man er motiveret for sit arbejde og synes, det er værd at stå op for om morgenen. Og det tyder noget på, at lærerne generelt synes.

Forskere ved Aarhus Universitet har i en ny stor undersøgelse kortlagt netop lærernes motivation og sammenlignet svarene med dem, forskerne fik i lignende undersøgelser i henholdsvis 2010, 2014 og 2015.

Den grundige rapport viser blandt andet, at lærernes indre motivation er høj, og på samme niveau som kolleger på ungdomsuddannelser eller i dagtilbud. 

Ved udsagnet ”Jeg kan godt lide at udføre de fleste af mine arbejdsopgaver” svarer 81 procent, at de i høj eller overvejende grad er enige. 75 procent af lærerne nyder endda i høj grad at gå på arbejde.

Men motivationen er nedadgående i forhold til, hvordan lærerne oplevede det i både 2010, 2014 og 2015, hvor samme spørgsmål blev stillet, fortæller Lotte Bøgh Andersen, forsker ved Kronprins Frederiks Center for Ledelse ved Aarhus Universitet, der er medforfatter til rapporten.

”Vi kan se, at lærerne ligger pænt i forhold til andre velfærdsprofessionelle og generelt har det godt med at gå på arbejde. Men det må ikke blive en sovepude. Vi skal ikke råbe vagt i gevær i forhold til andre professionelle, men der er grund til at gøre det i forhold til tidsudviklingen”, siger Lotte Bøgh Andersen.

Oplevet passiv ledelse er faktor

Lotte Bøgh Andersen begyndte sin forskning i ledelse og motivation i grundskolen i 2010, da hun for første gang udarbejdede en undersøgelse om emnet på cirka 100 skoler. 

I foråret 2023 har professoren og forskerkollegerne bedt lærerne på disse skoler svare på de samme spørgeskemaspørgsmål som i 2010, og i 2014 og 2015 spurgte de også en række nye lærere.  I 2023 sendte forskerne også spørgeskemaet ud til en stikprøve fra Danmarks Lærerforenings medlemsdatabase. Mellem 1500 og 3500 lærere har svaret hver gang.

”Man kan jo ikke rose lærerne uden at vide, hvad der foregår i klasseværelset”

Svarene er omregnet til gennemsnitlige værdier mellem 1 og 5. På spørgsmålet om indre opgavemotivation lå lærerne i 2010 på 4,4, men i 2023 er lærernes gennemsnitscore i forhold til motivation dalet til 3,9.

Men hvad er det så, der gør, at lærerne i dag er mindre motiverede end tidligere? Det har rapporten og dens medforfatter flere bud på.

For det første viser undersøgelsen, at lærerne nu i lavere grad end i 2014 oplever en aktiv visionsledelse, og de også oplever mindre positiv feedback. 

I undersøgelsen fortæller cirka en tredjedel af lærerne, at de ikke oplever, at skoleledelsen roser og giver positiv feedback, hvis de gør noget godt. Det er relevenat for landets skoleledere, mener Lotte Bøgh Andersen:

”Vi ved med sikkerhed, at en aktiv ledelse påvirker læreres motivation. Og det er ikke nogen nem sag at bedrive aktiv ledelse. Der skal meget til at komme ud over rampen hos sine medarbejdere”, siger Lotte Bøgh Andersen.

Hun understreger dog, at langt de fleste ledere gør det så godt, de kan under de vilkår, de har.

”Lavede man denne undersøgelse blandt ledere, vil jeg tro, at de fleste ville sige, at de giver positiv feedback. Men fordi vi gennem forskning ved, at budskaberne nemt kan gå tabt, er der behov for ekstra meget fokus på det. Og det er jo også et spørgsmål om vilkår og rammer i ledernes arbejde”.

Lærerne vil have selvbestemmelse

Også følelsen af at have autonomi - altså indflydelse på egen opgaveløsning - er dalet siden 2010, 2014 og 2015.

I dag oplever 62,6 procent af lærerne, at de har stor indflydelse på, hvordan deres arbejde skal udføres. Omvendt svarer hele 18,6 procent, at de er uenige i, at de har stor indflydelse på arbejdet.

Lotte Bøgh Andersen fortæller, at lærerne har kunnet uddybe besvarelsen i spørgeskemaet med fritekst. Her peger lærerne oftest på en voksende inklusionsopgave og for lidt tid til forberedelse.

”Mange oplever, at en voksende opgavemængde og manglende tid er en hindring for at kunne lykkes med opgaven. Det lytter vi selvfølgelig til, for det er relevant for den professionelle selvtillid og at få opfyldt behovet for at mestre sine opgaver”, siger hun.

Markant lavere professionel selvtillid

Netop den faglige selvtillid er også dalet i 2023, hvis man sammenligner med de tidligere år. 

Lærerne svarer således mere negativt på udsagn som: ”Jeg føler, at jeg gør en betydelig uddannelsesmæssig forskel i mine elevers liv”, ”Jeg ved normalt, hvordan jeg får elevernes opmærksomhed, ”Jeg har succes med eleverne i min klasse” og ”Jeg evner i høj grad at skabe ro i klassen, når det er nødvendigt”.

Selvom 86 procent er enige i udsagnet om, at de gør en positiv forskel for eleverne, er den samlede score for faglig selvtillid dalet, viser rapporten:

”Lærerne på de skoler, der deltog i motivationsundersøgelsen i 2023, har et markant lavere niveau af professionel selvtillid, end det var tilfældet i 2010”, lyder det i rapporten.

Uenighed om hvad der er god undervisning

Lærerne i undersøgelsen har i 2023 også svaret på udsagnet, om de oplever, at de i lærerprofessionen er en fælles forståelse af, hvad der er god undervisning. 

Til det udsagn erklærer næsten hver fjerde sig uenige.

A20 bedre end Lov 409

Lotte Bøgh Andersen lægger vægt på, at arbejdstidsregulering betyder noget for lærerne. 

Resultaterne fra undersøgelsen viser, at lærerne i dag oplever A20 som værende markant bedre, end lærerne oplevede Lov 409 i 2014.

Lærerne oplever i langt højere grad, at A20 understøtter en optimal anvendelse af arbejdstiden og giver dem mulighed for at levere god undervisning end under Lov 409. Dertil oplever lærerne i langt mindre grad, at A20 signalerer mistillid til det arbejde de udfører, end det var tilfældet med Lov 409.

Og det er vigtigt, siger Lotte Bøgh Andersen.

”Opfatter lærerne arbejdstidsaftalen og reguleringen som en kontrolforanstaltning, så er der en klar sammenhæng til, at man også har lavere motivation for sit arbejde. Så det er vigtigt, hvordan lærerne oplever den reguleringskontekst, de er i”.