Mange lærere oplever en passiv ledelse, der ikke deler deres visioner og ikke giver feedback.

Det viser en ny undersøgelse, som forskere ved Kronprins Frederiks institut for offentlig ledelse på Aarhus Universitet udgav onsdag.

Her svarer 29,5 procent af lærerne, at de helt eller overvejende er uenige i et udsagn, der lyder, at ledelsen giver medarbejdere positiv feedback, hvis de præsterer godt. Og til udsagnet: Min skoleleder/skoleledelse er med til at sikre den faglige kvalitet af vores arbejde, svarer 31 procent, at de er uenige. 

De fleste lærere er stadig glade for at gå på arbejde - men de her ting har ændret sig

For skoleledernes formand, Claus Hjortdal, er tallene et udtryk for det store pres, som også skolelederne oplever:

”Lederne har for travlt til at følge med i den del af  kerneopgaven, der omhandler læringen. Der kommer flere og flere mistrivselssager, samtaler med psykologer og forældre, opgave-overload fra forvaltningen og alt muligt, som tager tid". 

"Og lige nu kæmper lederne især med konstant omstrukturering og dårlige budgetter”, siger Claus Hjortdal.

Ifølge ham forsøger lederne at være meget opmærksomme på at anerkende lærernes indsats.

”Så man kan jo ikke rose lærerne uden at vide, hvad der foregår i klasseværelset. Der er selvfølgelig en sammenhæng der, hvor der er plads til forbedring. Men samtidig ved jeg, at lederne generelt gør en kæmpe indsats for at anerkende lærerne for den opgave, de løser under et stort pres. Der er stor opmærksomhed på at få tingene til at lykkes”.

Hvad er god undervisning?

I den nye undersøgelse bliver lærerne også bedt om at svare på udsagnet: Lærerprofessionen har vi en fælles forståelse af, hvad der er god undervisning. 

Her er 49 procent af de 3000 adspurgte lærere enige, mens 23,2 procent er uenige.

Det er altså næsten en fjerdedel, der ikke mener, lærerne har et fælles svar på spørgsmålet: Hvad er god undervisning?

For Claus Hjortdal er det dog ikke nødvendigvis lederens opgave at gøre lærerne klar over det svar, siger han:

"Det bør ikke være lederens opgave at fortælle lærerne, hvad god undervisning er. I professionsidealet for Danmarks Lærerforening er det da også helt tydeligt, at det ved lærerne bedst. Men det er selvfølgelig lederens ansvar at skabe et rum for den snak. Altså at sikre tid og mulighed for faglig udvikling og refleksion i teams for eksempel”.

Vil bruge viden om motivation

Den nye undersøgelse har spurgt lærerne ind til en lang række følelser og oplevelser angående motivation og ledelse. 

Forskerne har spurgt nogle af de samme spørgsmål til nogle af de samme lærere i 2010, 2014 og 2015, og derfor giver undersøgelsen også et indblik i udviklingen.

Selvom langt de fleste lærere i undersøgelsen svarer, at de nyder at gå på arbejde, så er motivationen blevet dårligere siden 2010. Også oplevelsen af at have faglig selvbestemmelse og selvtillid er dalet, samtidig med at oplevelsen af en aktiv ledelse er blevet mindre.

Parter fra Sammen om skolen: "Der er plads til forbedringer"

Det er vigtig viden, som skal spille ind i det skolepolitiske arbejde i Sammen om Skolen. Sådan lyder det i en fælles udtalelse fra Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Kommunernes Landsforening og Børne- og Kulturchefforeningen.

”Der er mange positive ting at sige om resultaterne. Lærerne er dedikerede, og motivationen er generelt høj. Den nuværende arbejdstidsaftale A20 opleves som en forbedring ift. Lov 409, men lærerne i undersøgelsen oplever også at der er plads til forbedringer”, lyder det i udtalelsen.

”Undersøgelsen viser, at den indre opgavemotivation er faldet, og at der blandt lærerne er en oplevelse af, at lederne i mindre grad udøver aktiv visionsledelse og anerkendelse nu i forhold til tidligere. Vi er enige om, at undersøgelsen og de analyser, som kommer senere, kan bidrage til en fælles forståelse og dermed også være et godt redskab i dialogen om skolen, dens rammer og aktørerne i den”, lyder det videre.