Har du et projekt, du gerne vil udvikle med en kollega? Så kan du gå til skolelederen og få mindst 30 undervisningstimer med forberedelse tilknyttet timerne til projektet. Sådan er virkeligheden i Halsnæs Kommune, hvor man i en lokal udbygning af lærernes nye arbejdstidsaftale A20 kan tage del i et praksisudviklingsprojekt.

Formand for Gribskov-Halsnæs Lærerkreds Michael Bie Andersen forklarer engageret om den udbygning af lærernes arbejdstidsaftale, som han sammen med chef for Børn, Unge og Læring i Halsnæs Kommune Mads Ingvardsen er blevet enig om.

"En arbejdstidsaftale kan også bruges til praksisudvikling. Det er en ny organisering, hvor tingene kommer nedefra, og udviklingen af undervisningen kommer til at foregå tættere på klasselokalet. Vi sigter efter, at vi i fællesskab gør det sammen. Vi håber ikke, det bliver påtvunget, men at der er en stor grad af frivillighed", siger Michael Bie Andersen.

"Det er altid godt med ekstra hænder"

Praksisudviklingsprojektet i den nordsjællandske kommune giver lærerne en mulighed for at få timer til tolærertimer. Målet er, at to eller flere lærere skal udvikle deres praksis sammen - og at det er lærerne selv, der bestemmer, hvilket projekt de ønsker at samarbejde om.

"Tiden til praksisudvikling er aftalt i arbejdstidsaftalen. Timerne er undervisningstimer - og der er derfor både individuel og fælles forberedelse tilknyttet timerne. Ingen skal være i tvivl om, at der er tid til at forberede samarbejdet i klasseværelset", står der i aftaleteksten.

Projekt forpligter både lærere og kommune

Projektet begyndte samtidig med skoleåret, men først i september var der et stormøde, hvor tankerne blev delt med alle lærere. Blandt andet derfor er det kun nogle lærere, som er kommet i gang med at bruge mulighederne i aftalen. Nogle steder driller skemaerne, andre steder udvikles ideerne stadig. Michael Bie Andersen tror, at flere vil komme på i løbet af dette og næste skoleår.

"Vi er interesserede i at bringe lærernes viden i spil og tror, at det vil øge kvaliteten i undervisningen. Vi håber også, det betyder, at eleverne får hurtigere hjælp, og at der bliver mere differentieret undervisning", siger han og tilføjer, at "tilgangen til forhandlingerne fra begge parter som noget nyt har haft fokus på at understøtte lærernes mulighed for at lykkes som beskrevet i A20".

Skolechef Mads Ingvardsen erkender, at samarbejdet mellem lærerkredsen og kommunen har været noget anstrengt siden lockouten. Netop derfor understreger han, hvor glad han er for, at den nye arbejdstidsaftale, som KL og Danmarks Lærerforening (DLF) landede i 2020, har sparket et helt nyt samarbejde i gang i Halsnæs.

"Nu tager vi to gode skridt frem mod hinanden. Det er godt, for hvis vi ikke formår at stå sammen om skoleudvikling, så sker der ikke noget. Intentionen er, at alle har fælles forpligtelse til at udvikle folkeskolen. Lærerne har en forpligtelse til at byde ind med erfaringer, og vi lover en lydhør forvaltning. Vi træder to skridt mod hinanden", siger han.

Der er tre hjørnestene i samarbejdet: Den kommunale redegørelse, som er et samarbejdspapir, som kommunen og kredsen fremlægger for hinanden, inden skoleåret begynder. Skoleplanen, hvor det opfordres til, at de lokale praksisudviklingsprojekter beskrives. Og så selve praksisudviklingsprojektet.

"Med praksisudvikling ønsker vi, at vi tænker forandring på en anden måde", siger Mads Ingvardsen.