Praktisk varmt arbejdstøj. Det er hverdagsuniformen for lærer Jim Karlstrøm Jensen. Han har på Hundested Skole ansvaret for både skolehaverne, skovhaverne og den maritime skolehave og bruger en stor del af sin arbejdstid udenfor. Han er tilknyttet indskolingen og er en naturildsjæl.

Flere gange havde han snakket med sin kollega Thomas Clausen, som er naturfagslærer med kemi, biologi, fysik og geografi i udskolingen, om, hvordan man kunne bruge skolehaverne mere i udskolingen og især i biologiundervisningen.

"Vi kunne godt tænke os at bruge skolehaverne mere i vores fælles faglige naturfagsprøve. Derfor havde Jim og jeg søgt om uddannelse sammen. Jim havde søgt penge til det, men jeg skulle mere med indover. Derfor gav det god mening at melde os til praksisudviklingsprojektet, så vi kunne få undervisningstimer til at samarbejde", siger Thomas Clausen.

Arbejdstidsaftale sikrer tolærertimer

Den nye lokale arbejdstidsaftale i Halsnæs Kommune betyder, at de hver har kunnet få 30 undervisningstimer med tilknyttet forberedelse på deres opgaveoversigt til projektet Grøn profil.

Sammen skal de så få timerne til at gå op, så de kan deltage i hinandens undervisning.

"Vi har brugt nogle timer, hvor jeg gik som føl, mens Jim havde sine forløb i 4. klasse. Jeg var en form for medunderviser", siger Thomas Clausen.

"Det er altid godt at få ekstra hænder. Thomas kendte ikke til det, så det var godt at prøve det sammen, når vi skal til at udvikle skovhaver sammen", siger Jim Karlstrøm Jensen.

Med som føl hos en kollega

Målet er, at Jim Karlstrøm Jensen også skal med ind over et mikroskopiforløb i Thomas Clausens 7. klasse.

"Vi har fælles forberedelse. Så vi startede med at køre et mikroskopiforløb i skovhaverne. Vi vil gerne have en større biodiversitet, så eleverne undersøger biodiversiteten. Næste år kan en ny 7. klasse lave det samme, og så kan eleverne se, om der kommer en større biodiversitet", fortæller Thomas Clausen.

Han synes, at det har været en gave at være med som føl i en kollegas undervisning:

"Jim er dygtig. Han har styr på, hvad der sker, når man er ude. Han kan godt forklare mig det, men det er noget helt andet at være med og se, hvordan eleverne er i haven. Det gør en kæmpe forskel".

Jim Karlstrøm Jensen var glad for at få Thomas Clausens ideer med ind i undervisningen.

"Vi har fået anlagt den nye skovhave og fået fokus på bæredygtighed og på, hvordan man kan dyrke grøntsager på en mere bæredygtig måde. Det er bedre at sparre og give hinanden gode ideer, når man ser hinanden i aktion. Det er ikke så tit, at man har mulighed for det i udskolingen sammenlignet med indskolingen", siger han.

På Hundested Skole er skoleleder Malene Nyenstad rigtig glad for, at netop de to lærere fra indskoling og udskoling har valgt at gå sammen om projektet i skolehaverne.

"Vi har en lærer, som virkelig bærer skolehaverne her på skolen. Derfor er det vigtigt, vi får givet det videre til flere, for ellers bliver det meget sårbart. Og så giver det også mening at få muligheden for at bruge skolehaverne mere i udskolingen", siger hun.

Skemaer spænder ben for fælles praksis

De to læreres projekt om skolehaverne er et af de samarbejder på skolen, som er nået langt.

Da Malene Nyenstad i starten af skoleåret præsenterede lærerstaben for muligheden for praksisudvikling nedefra, med fokus på frivillighed og 30 undervisningstimer med tilknyttet forberedelse til egne projekter, troede hun, at flere lærere ville være i gang efter nytår.

Men al begyndelse er svær - og det er det også, selv om der i den lokale arbejdstidsaftale mellem Halsnæs Kommune og Gribskov-Halsnæs Lærerkreds er afsat undervisningstimer til lærere, der sammen vil arbejde med at udvikle deres lærerpraksis.

Ikke mange lærere bankede på skolelederens dør med egne projekter - alligevel er det lykkedes skolen i år at sætte gang i fire forskellige projekter, fortæller hun.

"Nogle har vi pushet. Nogle har selv bedt om det", siger Malene Nyenstad.

"Det har bøvlet for mange, fordi det er svært at få til at gå op. En ting er at have timerne på papiret, men det kan være svært at få fundet et tidspunkt, hvor det giver mening at lægge dem på. For har man fast 25 timer på skemaet begge to, så kan det være svært at finde det tidspunkt, hvor man har det fag og kan være i den klasse, hvor det giver mening", siger Malene Nyenstad.

Projekterne skal ind i skolens planlægning

Skolen skal evaluere projektet, inden næste skoleårs planlægning begynder.

Malene Nyenstad mener, at skolen bliver nødt til at tænke skemaerne anderledes, hvis lærernes praksisudvikling virkelig skal slå igennem

"Det er noget, som kan spænde ben for, at det kan lykkes. Vi har et hold, hvor tre er gået sammen om at se på klasserumsledelse. Der kan vi bare se, at det er rigtig svært at få det til at hænge sammen", siger hun.

Malene Nyenstad tror også, at ledelse og lærere i fællesskab skal blive bedre til at beskrive de projekter, som skal udvikle lærernes praksis.

"Man skal kende forløbet og målsætningen. Vi skal tidligt vide, om det giver mening, at man er med i undervisningen en lektion om ugen, eller om det skal være seks hele dage. Det skal også helst gå begge veje, så begge kan komme med i undervisningen. Men det kræver måske mere tidlig planlægning, end vi har haft i år", siger hun.

Selv om det driller det første år, mener hun, at projektet på sigt kan få stor betydning for praksisudvikling på skolen.

"Det giver noget. For det skaber et fokus på, at vi vil udvikle vores praksis. Det betyder noget, at vi har kunnet gå ud at sige det højt. Vi kunne måske godt have gennemført nogle af projekterne uden arbejdstidsaftalen. Men nu er der mere fokus på det og større mulighed for at gennemføre flere projekter".