FTF-ansatte får sjældent erstatning efter vold på jobbet. Det sætter stor høring fokus på i dag på Christiansborg

Høring: Vold på arbejdet giver sjældent erstatning

Lærere, socialpædagoger, sygeplejersker og andre FTF-ansatte, der arbejder med udadreagerende børn eller patienter, får sjældent erstatning, når de bliver udsat for vold på arbejdet. Derfor holder FTF, advokatfirmaet Elmer & Partnere og et par fagforeninger i dag en høring på Christiansborg om offerets svære vej til erstatning.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De voldsramte ansatte får ofte deres skade anerkendt efter arbejdsskadesikringsloven, men forudsætningen for at få erstatning for svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste og udgifter til behandling er, at eleven/barnet/patienten har en ansvarsforsikring. Hvis de voldsramte ansatte i stedet havde været ude for en trafikulykke, ville de være bedre stillet i forhold til at få erstatning.

Høringen sætter fokus på den svære vej til erstatning. Til høringen medvirker retsordførere fra flere af Folketingets partier. Advokater og fagforeninger vil komme med eksempler på den manglende erstatning til for eksempel socialrådgivere, lærere, pædagoger og sygeplejersker, ligesom de vil komme med bud på ændringsforslag til den praksis, der gælder i dag.

Offentligt ansatte må tåle mere vold

Formålet med høringen er at skitsere løsninger til, hvordan man fremover kan sikre erstatning til de ansatte, der har været udsat for vold på jobbet. Høringen er arrangeret af FTF, advokatfirmaet Elmer & Partnere, Socialpædagogernes Landsforbund og FOA - Fag Og Arbejde. I DLF kender man en del til den slags sager. I dagens høring bliver der også talt om voldssager mod lærere.

Kraftig stigning i antallet af arbejdsskadede lærere

FTF'ere ofte udsat for vold Vold på arbejdet er et meget stort problem for FTF-ansatte. Hver 10. FTF'er var i 2012 udsat for vold på jobbet, og en undersøgelse viser, at vold koster samfundet omkring en milliard om året. På FTF-området er regningen på 250 millioner kroner om året alene til tabt produktion, fordi medarbejderne er sygemeldte. Voldsramte har desuden dobbelt så meget stress som andre medarbejdere.

Ofte kræver voldsepisoden en politianmeldelse. Det sætter lærere, pædagoger og sygeplejersker i et etisk dilemma. Skal de anlægge sag mod et menneske, der tilhører en udsat og sårbar gruppe - for eksempel en autist? Men det skal de ofte, hvis de vil have erstatning - for Erstatningsnævnet vil ikke umiddelbart anerkende voldsepisoder inden for undervisningssektor eller for social- og sundhedspersonale. I stigende grad skriver nævnet, at der var "tale om en pædagogisk konflikt, der udviklede sig" - og så får den ansatte ingen erstatning.

Lærer udsat for vold - får ingen erstatning

I en rapport udarbejdet til høringen skriver advokater fra Elmer & Partnere, at vold mod ansatte som regel vil medføre erstatningspligt, hvis man fører sag. "Man fritages således ikke for ansvar, selv om man måtte være et barn eller en borger med psykisk funktionsnedsættelse. Den pågældendes handling er uforsvarlig, hvis den afviger fra, hvad en fornuftig person på samme alderstrin burde have gjort", står der.

Rapporten henviser for eksempel til en sag om en 11-årig pige, der skubber sin svømmelærer i vandet. Læreren får en alvorlig skade, fordi han slår hovedet mod bassinbunden. Ulykken blev anerkendt som en arbejdsskade.  Læreren besluttede, at han ville anlægge sag, og pigen blev af retten vurderet at være erstatningsansvarlig. Hendes forældres forsikring betalte en større erstatning til læreren.

Elev dømt erstatningsansvarlig for skade på lærer

Advokater fra Elmer & Partnere skriver i rapporten, at mange ansvarsforsikringer udtrykkeligt undtager dækning af forsætlige skader begået af børn eller voksne, der mangler evnen til at handle fornuftsmæssigt. Desuden vil mange undlade at føre sag mod et barn eller en udviklingshæmmet, som man er ansat til at yde støtte og omsorg overfor.

Voldsom stigning i antal lærere på invalidepension

Vold registreres ikke Dagbladet Information skrev i går, at det også er et problem, at vold på jobbet ikke bliver registreret hos Arbejdstilsynet, og at sagerne derfor er svære at dokumentere. Eksempelvis vil et spark fra en dement blive indberettet til Arbejdstilsynet, men der er intet afkrydsningsfelt, hvor arbejdsgiveren kan oplyse, at skaden skyldes vold. Den nuværende registreringspraksis er for dårlig og formand for Socialpædagogernes Landsforbund Benny Andersen opfordrer myndighederne til at ændre den. I Information anerkender en kontorchef i Arbejdstilsynet problematikken. Regeringen og Enhedslisten ønsker praksis ændret, skriver Information.

Alt for mange lærere er blevet invalideret af vold og trusler