"Der skal findes en løsning. Både af hensyn til alle de ansatte, der bliver udsat for vold, men også af hensyn til brugerne - psykisk syge, elever, patienter - så de ikke skal trækkes igennem en retssag", sagde formand for Socialpædagogernes Landsforbund Benny Andersen, da høringen begyndte.

 Det er FTF og advokatfirmaet Elmer & Partnere, der har indkaldt til høringen sammen med Socialpædagogerne og FOA. Søren Kjær Jensen fra Elmer & Partnere var udspørger og opsummerede. Hvis læreren/pædagogen/sygeplejersken vælger at politianmelde og køre en retssag mod eleven, den socialt svage unge/patienten, så vil sagen give medarbejderen ret til erstatning. Men Erstatningsskadenævnet vil typisk henvise til medarbejderens faglighed og konkludere "at det var en pædagogisk konflikt, der udviklede sig" og "det må du forvente i dit arbejde". Hvis skadevolderen har en ansvarsforsikring, er der mulighed for at få erstatning. Men man har større chancer for erstatning, hvis man bliver slået ned på gaden, lød konklusionen.

 Mens kommunens biler er forsikret, kan man ikke sige, at det samme gælder for de ansatte, når de udsættes for vold. De ansattes mulighed for erstatning er ved at politianmelde skadevolderen. Der blev talt om, at der simpelt hen er et hul i lovgivningen.

Stigning i alvorlige skader Til høringen var inviteret Folketingspolitikere, forsikringsfolk og fagforeninger.

 "Forsikringsselskaberne oplever en stigning i disse sager om vold på jobbet, og konsekvenserne af episoderne er alvorligere end tidligere. Vi ser alvorlige personskader og psykiske skader", sagde Claus Tønnesen fra Forsikring og pension.

 "I princippet kan alt forsikres. Det handler bare om at finde nogle, der vil finansiere forsikringerne".

 Og det var nogle af nøgleordene på høringen. For hvem vil betale? Grethe Christensen fra Dansk Sygeplejeråd understregede, at man jo ikke kan kræve, at patienterne på psykiatrisk skadestue er forsikrede, før man vil tage sig af dem. Derfor var hun fortaler for at Erstatningsnævnet skulle ændre praksis.

Høring: Vold på arbejdet giver sjældent erstatning

Jens Stenbæk fra Danske Regioner sagde, at Folketinget må se på sagen. Han ønsker en ensartet registrering af sagerne og nogle løsninger. "Så må vi bagefter se på, hvordan vi fordeler udgifterne", sagde han. Fra salen lød det, at prisen i førtidspensioner, brudte liv og erstatninger allerede koster meget.

Har ikke politianmeldt sagerne På høringen fortalte Peter, hvordan han var blevet truet voldsomt og gentagne gange af en misbruger, han arbejdede med.

 "Min verden væltede. Jeg fik depression, angst og når mine børn overraskede mig, gik jeg i flugt".

Han blev sygemeldt, blev fyret og havde et løntab i nogle år. Som de andre, der fortalte om deres oplevelser med vold på jobbet, havde han ikke politianmeldt misbrugeren, fordi det er svært at være i et behandlerforhold og så samtidig anmelde personen. Og ligesom pædagogen, læreren og sygeplejersken havde man på arbejdspladsen arbejdet meget med at forebygge voldsepisoder.

Sygeplejersken kunne ikke selv komme til høringen, da hun stadig har det meget dårligt efter at være blevet holdt op med et gevær af en psykisk syg mand, hun skulle give medicin.

Læreren fortalte, at det ikke er kutyme på arbejdspladsen at anmelde et barn under 15 år til politiet.

"Anmeldelse er ikke befordrende for samarbejdet med barn og forældre. Barnet bliver på institutionen efter voldsepisoden. Desuden har forældrene ingen ansvarsforsikring", fortalte hun. Men måske kommer drengen til penge engang, forsøgte advokat Søren Kjær Jensen at spørge læreren.

"Nej, det har jeg ikke overvejet. Mit navn skal ikke drages ind i sådan en sag. Det tør jeg ikke", svarede hun. I øvrigt arbejder hun ikke med udadreagerende børn i dag, fordi hun ikke magter det længere.

Alt for mange lærere er blevet invalideret af vold og trusler

Fælles for de ansatte udsat for vold er, at de enten er ude af arbejdsmarkedet eller er på nedsat tid og ofte i et andet job end tidligere.

"Mange ansatte gør et stort stort arbejde for hjemløse, misbrugere, psykisk syge og alle samfundets svageste, så skal man også tage sig godt af dem, når det går galt", sagde Peter og høstede store klapsalver.

Kun to politikere kom Vold er uacceptabelt, arbejdspladserne skal gøre, hvad de kan for at forebygge vold, og medarbejderne skal være veluddannede. Fordi det er den bedste måde at forhindre volden på. Det blev nævnt igen og igen. En socialpædagog fortalte, at hun havde oplevet at blive truet med kniv af en stor kraftig 25-årig, der udviklingsmæssigt var i 4 års alderen. Han tog det, der var tættest på, da han følte sig presset - og det var en kniv. Hun har heller ikke politianmeldt ham, fordi han jo ikke forstår, hvad han har gjort. Socialpædagogen har fået erstatning. Fordi hendes fondsejede institution havde tegnet forsikring - både institutionen og beboeren var forsikret. Hun arbejder stadig på institutionen, men har så store gener, at hun er fritaget for døgnvagter.

Lærer udsat for vold - får ingen erstatning

Flere på høringen talte for lovændring og forsikringer. Begge dele. Pernille Skipper fra Enhedslisten og Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti var de to eneste folketingspolitikere, der havde valgt at deltage i høringen. Både justitsministeren og beskæftigelsesministeren var inviteret. Justitsministeren mente klart, at sagen hørte til hos beskæftigelsesministeren, men Mette Frederiksen havde meldt afbud. Både Enhedslisten og Dansk Folkeparti tilkendegav, at de vil arbejde for at finde løsninger på problemet.

 "Hvis de to partier her i dag kan garantere arbejdet for at ændre på dette, så vil vi i fagbevægelsen gerne arbejde med. For det er oplagt urimeligt som det er nu", sagde Grethe Christensen på vegne af FTF. Formand for FOA Dennis Kristensen understregede, at fællesskabet må træde i karakter.

"At der er en særlig risiko i jobbet ses ikke i vores løn- og ansættelsesvilkår. Det ses ikke i en beskyttelse. Der er simpelt hen en bedre retsstilling udenfor offentlig ansættelse. Det er her dokumenteret, at den er gal med både beskyttelse, retssikkerhed og moral, anstændighed og retfærdighed. Det provokerer mig, at der skulle være en særlig risiko for at arbejde med udsatte grupper", sagde Dennis Kristensen.

 "Advokat Søren Kjær Jensen fortæller, at langt de fleste ville få ret til erstatning - det er så bare ikke sikkert, at de får erstatning". Når man arbejder med mennesker, handler det om relationer. Politianmeldelser, straffesager og civile søgsmål er ikke godt for relationer", sagde Dennis Kristensen.