En rød tråd mellem indskoling, mellemtrin og udskoling og et fælles sprog for undervisningen på tværs af uddannelse, alder og erfaring. Det er noget at det mest synlige, som de syv lærere, tre pædagoger og tre pædagogmedhjælpere på Erslev Skole på Mors har fået ud af, at Morsø Kommune har valgt at afklare kommunens skolers professionelle kapital.

Siden november 2017 har Morsøs eneste specialskole arbejdet aktivt med den professionelle kapital. Først svarede alle medarbejdere på et spørgeskema, som blev gennemgået på et seminar, hvor tillidsrepræsentant Christina Nielsen, arbejdsmiljørepræsentant Birgitte Boll Kristensen og skoleleder Jens Thøgersen deltog sammen med repræsentanter fra alle kommunens skoler, DLF og skoleforvaltningen. På seminaret var der et oplæg med arbejdsmarkedsforsker Tage Søndergaard, hvor de tre fra Erslev Skole blev sat i gang med at se på, hvad de kunne gøre på deres skole for at komme tættere på kerneopgaven.

»Vi var heldige, for vi var hurtige på selve kurset, så vi gik derfra med en handlingsplan. Det var ikke alle skoler, der gjorde det«, siger Christina Nielsen.

Skoleleder Jens Thøgersen mener, at det er en fordel, at Erslev Skole er en lille skole.

»Vi var gode til at komme i gang. Vi havde en kæmpe fordel, fordi Christina er så engageret. Og så har vi nogle dynamoer på skolen, som var helt klar på projektet. Hvis man har skolens dynamoer med, så er det lettere at komme i mål«, siger skolelederen.

Kronik: Professionel kapital - vejen til en bedre folkeskole 

Fælles indsats

I december købte skolen bogen »Kend din kerneopgave« til alle ansatte. Alle havde læst bogen, da personalet mødtes til en temadag i april 2018.

»Vi har faktisk ikke brugt undersøgelsen så meget. Men der var et punkt, nemlig kriterier for kvalitet i undervisningen, hvor vi godt kunne se, at vi manglede den røde tråd. Så det brugte vi som startskuddet til at komme i gang. Vi havde brug for en mere synlig rød tråd og for at komme tættere på hinanden. Det er vigtigt for at drive en hel skole«, siger Christina Nielsen.

På personaledagen fik personalet tid til at snakke om, hvad god læring betyder på Erslev Skole, og svarene blev skrevet ned, fortæller Jens Thøgersen.

»Vi havde god ro og tid til at finde kerneopgaven og tage diskussionerne. 'Hvad er god læring for dig?' var et centralt spørgsmål. Er det, at eleverne kan 10-tabellen, eller at de kan tage strømper på, eller at de kan tale pænt? Hvad betyder det for den enkelte? Og hvad betyder det for teamet?«

Siden har personalet også været på internat i et sommerhus, og her har man taget fat på næste emne: »Det professionelle teamsamarbejde som en del af professionel kapital«.

Jens Thøgersen er ikke i tvivl om, hvorfor professionel kapital har fået så stor gennemslagskraft på den lille specialskole.

»Det havde ikke nyttet noget, hvis det bare var kommunen og mig, som kom med det. Det nytter noget, fordi Christina har været med fra begyndelsen. Jeg kunne ikke have gjort det«, siger han.

Lærerne i personalerummet er enige. De sidder med en kop kaffe, hjemmebagte småkager og frugt og holder pause, inden skolens 43 elever skal i svømmehallen.

Birgitte Boll Kristensen har været på skolen i seks år.

»Vi startede med at sige: 'Hvad er kerneopgaven for vores børn? Hvad er god læring for børn med særlige behov?' Det er rart at høre, hvad andre tænker, og få en fælles forståelse på tværs af faggrupper og aldersgrupper. Det har vi ikke haft tidligere«, siger Birgitte Boll Kristensen.

Personalet blev enige om, at kerneopgaven på Erslev Skole er »God læring for elever med særlige behov«. Måske ikke en banebrydende sætning, men vejen til den har gjort en forskel for lærere og pædagoger.

»Der er blevet sat ord på de systemer, vi har. Dermed er vi blevet skarpere på, hvad vi laver«, siger lærer Jann Søndergård, som har været på skolen i 15 år.

Større fokus på relationer

Tidligere har der været stor forskel på, hvordan man talte læring i indskolingen, mellemgruppen og udskolingen. Men de mange snakke har fået lærere og pædagoger på tværs af afdelinger til at snakke samme sprog.

Pædagog Caroline Mathiassen er i udskolingen sammen med lærer Tom Dalgaard Nielsen.

»Vi er blevet bedre til at snakke om, hvordan vi arbejder med relationer. Vi gør det på forskellig måde, men nu er det blevet legalt at snakke om, hvad man gør forskelligt, og hvordan man kunne gøre det anderledes«, siger Caroline Mathiassen.

Tom Dalgaard Nielsen er enig.

»Vi lærere har måske været lidt meget på det fagfaglige. Det har flyttet sig lidt til, at man også skal se på relationer og trivsel. Det er barnet, der skal være udgangspunktet. Og nogle gange er Caroline bedre til det, end jeg er«.

Han mener, at det betyder meget, at projektet ikke er trukket ned over hovedet på personalet.

»Vi fornemmede, at det var vores rum. Vi kunne sætte retningen. For mig betyder det meget, at vi har været på internat og svømmet rundt i en pool sammen. Det gør det lettere at snakke om det svære med kolleger, når vi kommer tilbage«, siger Tom Dalgaard Nielsen.

Han mærker forskel på før og efter, at skolen gik i gang med arbejdet med professionel kapital.

»Det har været tydeligt, at vi kunne definere, hvad vi kunne gøre. Det bliver lettere at få en hverdag til at fungere. Frustrationer forsvinder, fordi man får forståelse for, hvad hinanden laver. Alle har mulighed for at få ejerskab over det«.

Lærer af hinanden

Det, at der er skabt et rum, hvor lærerne kan lære af hinanden, har været en af de største gevinster, mener skoleleder Jens Thøgersen.

»Nogle gange kan man ikke forstå, hvorfor en lærer kan undervise uden konflikter i en klasse, mens en anden ikke kan. Nu er der plads til, at de kan tale sammen om, hvordan de gør. Det er blevet tydeligt, at relationsarbejde ikke er medfødt - det kan læres. Og det gør en stor forskel i hverdagen. Stemningen er blevet bedre. Det er tydeligt, at udgangspunktet for alle er, hvad der er bedst for eleven«, siger Jens Thøgersen.

Christina Nielsen siger, at alle øver sig.

»Hvis et barn vælter borde i klassen, så kan man vælge at eskortere det ud. Man kan vælge at fjerne de andre fra barnet eller få hjælp fra en udefra. Nu er vi blevet bedre til at snakke om episoden, uden at det handler om personen, der stod i klassen. Diskussionen kan komme et spadestik dybere, fordi vi har et fælles sprog, og på den måde er tilliden vokset mellem kollegerne«, siger hun.

Arbejdet fortsætter. Morsø Kommune har skrevet kontrakt med Danmarks Lærerforening om endnu et forløb med professionel kapital. Og Erslev Skole er ved at planlægge endnu et internat for medarbejderne.

»Det betyder rigtig meget, at man mærker, at der er god kommunikation og samarbejde mellem Lærerforeningen og kommunen. Det rykker, når vi står på samme side«, siger Jens Thøgersen.

Benchmarkundersøgelse giver gladere lærere og dygtigere elever