Elever studerer smådyr fra en sø i medbragte mikroskoper. Umiddelbart hjælper det på elevernes præstationer i natur/teknik, at læreren er linjefagsuddannet, og at man har særligt fokus på faget. Men Timss-undersøgelsen viser, at når man korrigerer for socio-økonomiske forhold, så er der ingen forklaring på de danske elevers fremgang.
Foto: Klaus Holsting
Fremgang i matematik og natur/teknik
Danske 4.-klasse-elever klarer sig bedre end det internationale gennemsnit i både matematik og
natur/teknik, viser ny Timss-undersøgelse. Lærerne får æren.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Danske 4.-klasse-elever er gået 14 point frem i matematik og 11 point frem i natur/teknik fra 2007 til 2011. Det viser Timss-undersøgelsen. Professor Peter Allerup mener, at det er lærernes indsats, der er årsag til fremgangen.
»Vi har målt på det hele - klassestørrelser, skolestørrelser, linjefag og forældreengagement - men det eneste, vi kan se påvirker resultatet, er den negative sociale arv, og om man taler dansk i hjemmet. Elevernes resultater er gået signifikant frem fra 2007 til 2011, og så må jeg jo spørge hvorfor. Helt privat for mig er det lærernes indsats, der har drevet værket. Der er sket en bevidstgørelse hos lærerne om betydningen af evaluering af eleverne«, siger professor Peter Allerup ved fremlæggelsen af Timss-undersøgelsen på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU).
Effekten af linjefag
Han forklarer, at forskerne har undersøgt alle variabler for at finde en forklaring på fremgangen. Ofte mente de, at nu var der en god forklaring. For eksempel om lærerne havde linjefag i matematik og natur/teknik.
»Her så vi en klar effekt. De elever, der havde lærere med linjefag i matematik og natur/teknik, præsterede klart bedre end elever, der blev undervist af lærere uden linjefaget. Men når vi så korrigerede for socio-økonomiske faktorer, så forsvandt det. Vi så, at elever på de store skoler i byerne præsterede langt bedre, men igen når vi korrigerede for socio-økonomiske faktorer, forsvandt det«, siger Peter Allerup.
»Skolestørrelser og klassestørrelser er klare politiske markører. Men hvis politikerne læser Timss - hvad de nok ikke gør - så ændrer størrelserne altså intet«.
Et sted var der en lille forklaring i materialet, fortæller Peter Allerup. Hvis der var uro i klassen, så gav det dårligere præstationer. Forstyrrende elever koster 20-25 point.
Behov for efteruddannelse
Peter Allerup fortæller, at man også har spurgt til lærernes efteruddannelse. Eller måske snarere mangel på samme. Undersøgelsen viser, at kun 20-30 procent af lærerne i folkeskolen har fået efteruddannelse.
»Mellem 70 og 80 procent af lærerne har aldrig fået efteruddannelse. Og det betyder noget i natur/teknik. Dér kan man se det tydeligt«, sagde han.
