Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
I det spæde forår deltog jeg i en debat på Radio
IIII. Værten og den ene gæst, der begge er økonomiinfluencere, stod bag et
borgerforslag om, at privatøkonomi skulle på skoleskemaet.
De ville altså have, at privatøkonomi skulle være et
selvstændigt fag i skolen på linje med dansk og matematik. Og det er de bestemt
ikke ene om at mene. Netop privatøkonomi har været på ’Det-skal-på-skoleskemaet-listen’
hvert eneste år, siden jeg startede min sære hobby med at indsamle alle de
forslag, der gang på gang popper op i den offentlige debat.
Jeg har lavet disse lister i otte år, så jeg tør efterhånden
godt konkludere, at vi danskere elsker at fyre den af med en masse gode og mindre
gode forslag til, hvad vi lærere skal undervise i ude på skolerne.
Derfor er det altid sjovt at finde sine egne skøre
favoritter på listen. Min egen top-3 må i år være: respekt for rustvogne, køkultur
og forskellen på bier og hvepse.
Den fikser I lige
Men når smilet over de sjove forslag stivner, og jeg igen
bliver alvorlig, vil jeg vove den påstand, at vores automatreaktion med at gøre
skolen til problemløser for alle vores små og store problemer siger noget
væsentligt om vores forhold til den fælles folkeskole.
Når vi ikke lige kan finde en hurtig løsning på et eller
andet større eller mindre problem i samfundet, er det som om, vi på et
tidspunkt kigger over på skolen og siger: Den fikser I lige.
Alle skuffer over tid, som The Minds of 99 synger i et af
deres største hits. Når vi danskere forventer mere og mere af skolen, samtidig
med at for mange elever forlader 9. klasse uden at kunne bestå, så har vi en slem
cocktail, der kun kan føre til mere skuffelse.
Det er simpelthen umuligt for skolen at fikse fødselspsykoser,
ekstremisme og overgangsalder samtidig med, at vi også lige skal have lært vores
elever at læse og regne foruden den almene dannelse, som vi lærere også lige
skal stå for.
Når jeg følger med i alle forslagene til, hvad der skal på
skoleskemaet, er det tydeligt, at det er meget, meget nemmere at kræve noget
end at vælge noget fra.
Prøv bare at spørge, hvad der skal fjernes fra skoleskemaet,
når nogen endnu engang vil have noget nyt.
Jeg kan næsten garantere, at de ikke har skænket det en
tanke, at deres forslag tager plads fra noget andet. Når man drister sig til at
spørge, hvad der skal udgå, kan forslagsstillerne typisk godt se pointen i, at
skolen ikke kan løse alle problemer. Men lige netop deres problem er jo bare så
vigtigt, at det altså bliver nødt til at komme på skoleskemaet.
Sådan var det også, da jeg debatterede i Radio IIII’s program
Overskud.
Selv om værten og økonomiinfluencergæsten begge havde gang i
vildt fede civilsamfundsprojekter og oplysningsarbejde til unge om sund
privatøkonomi, så var det ikke nok for dem.
Deres endelige mål var, at privatøkonomi skulle være et
selvstændigt fag i skolen, ligegyldigt hvor mange civilsamfundsinitiativer, der
måtte blive lavet. Læg dertil at danske unges viden om privatøkonomi rent
faktisk ligger helt
i top internationalt.
Alligevel er det kun skoleskemaet, som er godt nok, og borgerforslaget
til at få privatøkonomi på skoleskemaet blev underskrevet af 16.036
danskere.
Luthers lille Katekismus
Det kan hurtigt komme til at lyde som, at jeg er imod al
skoleudvikling og nye emner på skoleskemaet. Her mit svar et klart nej. For var
det sådan, ville vi stadig sidde og terpe Luthers lille Katekismus, og latin
ville være skolens vigtigste fag.
Vi kunne egentlig godt indføre et privatøkonomifag, men er
det den rigtige måde at bruge tiden og ressourcerne på i skolen, og hvad skal
der så ikke være plads til på skoleskemaet?
Det er de svære spørgsmål.
Derfor er mit nytårsønske, at vi danskere i 2025 får taget
en forventningsafstemning om skolens opgaver. Jeg ved, at det lyder læreragtigt
med sådan en forventningsafstemning, men det er for nemt bare at give den gas
med ønsker og krav til skolen. Vi er nødt få diskuteret, hvad vores skole ikke
skal ordne for os.
Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk
