Vi vil få en ringere skole, hvis målene fra Skolerådets formandskab bliver til virkelighed, mener lærernes formand Anders Bondo Christensen.

Formandskabet ønsker enkle og præcise basislæringsmål, almene læringsmål og individuelle læringsmål. Tilsat nationale test og læreplaner, der matcher disse nye læringsmål.

»Det er mig fuldstændig uforståeligt, at man kan stille sådan et forslag. Jeg er helt sikker på, at eleverne vil blive udrustet langt dårligere, end de gør i dag«, siger Anders Bondo Christensen.

»Sådan nogle præcise læringsmål vil betyde, at man fokuserer på den konkrete ting - Jørgen Søndergaard har selv brugt det eksempel, at eleverne skal springe et bestemt antal centimeter i højdespring. Men idræt er meget mere end at springe højt. Det er motorik og kropsforståelse og mange andre ting, som man ikke kan formulere præcise mål for. Det giver ingen mening, hvis man vil have en ordentlig skole. Jeg må ærligt indrømme, at det virker helt østeuropæisk«, tilføjer lærerformanden.

Og forslaget om, at Undervisningsministeriet bør oprette en opgavebank med opgaver, der passer til de nye læringsmål, gør det kun værre, mener Anders Bondo Christensen.

»Så bliver det for alvor østeuropæisk. Så kan vi i oktober måned i 4. klasse gå ind i opgavebanken og finde lige præcis de opgaver, som så passer til de test, som eleverne efterfølgende får«, siger han.

»Jeg er ikke i tvivl om, at man kan lave nogle opgaver, der gør, at eleverne vil klare sig rigtig godt i de test, man giver dem efterfølgende. Men det udruster ikke eleverne med den faglighed, som de har brug for, når de forlader skolen. De skal selvfølgelig kunne læse og regne, men de skal jo kunne bruge de kundskaber, de har tilegnet sig, aktivt. Og det lærer de ikke, når man underviser dem på den måde. Det er som sagt ufatteligt for mig, at nogen kan foreslå sådan noget«.

Grethe Andersen regner med, at det bliver nemmere at være lærer med mere enkle og præcise mål?

»Det er der overhovedet ingen tvivl om. Hold op, hvor ville det være nemt at være lærer. Men vi er altså ikke sat i verden, bare for at det skal være nemt. Vi har et ambitiøst mål om at lave den bedst mulige skole for børnene. Og dét at lave en god undervisning for den brogede elevflok, vi har i folkeskolen, er ikke et nemt job. Det er et kompliceret job, som man ikke bare kan forsimple på den her måde«.

Grethe Andersen mener også, at mere præcise mål vil gøre det lettere at være skoleleder?

»Jeg forstår simpelthen ikke synspunktet«, siger lærerformanden. Han mener, at opgaven består i at uddanne kreative, begejstrede, aktive børn, som er parate til at tage ansvar for sig selv og samfundet. Det mener han ikke, at man kan gøre med standardmål.

»Jeg kan sagtens forstå, at det bliver nemmere for lederen, for så kan han bare melde testresultaterne ind til kommunen og Skolestyrelsen, og så har han vist, at han har gjort, hvad han kunne. Og han kan også gå ned og hjælpe læreren med at få de der primitive opgaver gennemført. Men det er jo børns undervisning, der er i højsædet, ikke spørgsmålet om, at det er nemt at være lærer og leder«.

Grethe Andersen mener, at en god skoleleder er en leder, der kontrollerer, om lærerne gør deres arbejde godt nok i forhold til givne læringsmål. Der er ikke brug for kontrol, men dialog, mener Anders Bondo Christensen.

»Jeg er helt enig i, at vi skal have lederne ud i undervisningen, så de kan snakke med lærerne om, hvad der er god undervisning, og hvordan vi i fællesskab kan udvikle god undervisning i skolen. Men det gør man bestemt ikke ved at lave den her slags mål«.

Anders Bondo har selv haft fornøjelsen af en leder, som prioriterede den opgave.

»Det var en kæmpestøtte for mig som lærer at have faglig sparring fra en dygtig leder. Men det kunne den leder sagtens gøre, uden at der var nogle primitive mål og uden at skulle sige: Har du eller har du ikke nået målene?«

Vi skal have nogle mål, der er til at forstå, mener Grethe Andersen. Lærerformanden kan ikke se problemet.

»Jeg kan sagtens forstå de mål, der er i Fælles Mål«, siger han. »Det vil være frygteligt, hvis vi udarbejder nogle primitive mål. Grethe Andersen kommer med eksemplet lixtal. Jamen, dansk er meget andet end læsning«.

»Det er dét, vi risikerer - at det komplekse fag dansk bliver reduceret til noget så primitivt som lixtal på forskellige klassetrin. Dansk handler også om litteraturforståelse og om at kunne formulere sig skriftligt. Hvordan vil man udarbejde et målbart, let forståeligt mål i forhold til litteraturforståelse? Det skylder Grethe Andersen og Jørgen Søndergaard og de andre at svare os på«.

»De vælger højdespring og et redskabsfag som læsning ud. Men det, vi laver i folkeskolen, er langt mere komplekst, og det har de overhovedet ikke taget højde for«.

Skolerådets formandskab baserer sin anbefaling af tredelte mål på erfaringer fra Singapore. Det virker ikke overbevisende på lærerformanden.

»Det er pudsigt. Først var det Finland, men så viste det sig, at man bestemt ikke har den her slags præcise læringsmål i Finland. Nu begynder man så at sige Singapore. Altså jeg er sådan set fuldstændig ligeglad. Vi ved, at den her slags primitive læringsmål vil indsnævre elevernes undervisning og udruste dem langt dårligere«, siger Anders Bondo Christensen. |

Lærernes formand

Anders Bondo Christensen blev uddannet som lærer i 1982, hvorefter han var lærer i Nordborg og Sundeved. Kredsformand for Sønderborg Lærerforening fra 1987 til 2002, da han blev formand for Danmarks Lærerforening.

»Så bliver det for alvor østeuropæisk. Så kan vi i oktober måned i 4. klasse gå ind i opgavebanken og finde lige præcis de opgaver, som så passer til de test, som eleverne efterfølgende får« Anders bondo christensen»Hold op, hvor ville det være nemt at være lærer. Men vi er altså ikke sat i verden, bare for at det skal være nemt. Vi har et ambitiøst mål om at lave den bedst mulige skole for børnene« Anders bondo christensen