Der var både plads til de traditionelle budskaber og kommentarer til den aktuelle politiske situation, da Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen indtog scenen i Undervisernes Telt i Fællesparken her til eftermiddag.

Han lagde hårdt ud, og med reference til den kendte demokratidebattør Hal Koch tog han på det kraftigste afstand fra de fascistiske tendenser, lærerformanden mener at kunne se i det danske samfund i dag.

"Der er fascistiske partier, som vi for få år siden havde tænkt ville være helt umulige at forestille sig i Danmark. Det kan vi forarges over. Men vi skal huske, at de fascistiske partier er ikke kommet af ingenting. Sprogbruget blandt såkaldt ansvarlige politiske partier har været den mulighed, der har givet grubund for fascismen", lød Anders Bondo Christensens åbningsreplik, inden han blæste til kamp for børnene på udrejsecenteret Sjælsmark, der de seneste måneder har været genstand for stor kritik for de forhold, især børnene må leve under.

"Når man taler om forældre, der tager deres børn som gidsler på Sjælsmark, så er det en uhyrlighed, for der er ingen af os der ville rejse til et land, hvor der er risiko for, at vores barn ville blive slået ihjel. Selvfølgelig beskytter vi vores børn, og de skal have ordentlige vilkår i Danmark".

Det var udlændingepolitikken og de demokratiske principper, der var omdrejningspunktet for den første halvdel af lærerformandens tale på Arbejdernes Internationale Kampdag. Her gjorde han sig til talsmand for, at fagbevægelsen skal modarbejde hjemrejseydelsen og paradigmeskiftet i udlændingepolitikken.

"Paradigmeskiftet betyder, at vi skal sende tusindvis af folk, der har gjort en indsats for det danske samfund, hjem. Skal fagbevægelsen blande sig i det? Ja, det skal vi i høj grad", svarede han selv:

"Mange af dem, der nu skal sendes hjem, er medlem af vores fagforeninger. De gør en indsats sammen med alle deres kollegaer hver eneste dag, men får nu at vide, at de skal sendes hjem. For det andet er det et spørgsmål om, hvilket menneskesyn vi vil have. Humanismen er alvorligt truet i øjeblikket. Fagbevægelsen har en afgørende rolle i at sikre en demokratisk udvikling af det danske samfund. Den politik der bliver ført, har ganske alvorlige konsekvenser. Kontanthjælpsloft og integrationsydelse skaber titusindvis af fattige børn i Danmark. I dag er der mere end 64.000 børn, der vokser op i fattigdom. Selvfølgelig skal vi som Danmarks Lærerforening blande os i det. Det er vores pligt".

Valgkampen står for døren

Bemærkningerne om udlændingepolitikken blev mødt af klapsalver, og herefter vendte formanden sin opmærksomhed mod folkeskolen. Det gjorde han med en række alvorlige stikpiller til Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen, der om få uger kan være statsminister i Danmark.

For nylig udkom bogen "Mette Frederiksen - et politisk portræt", hvor hun siger, at kombinationen af en stram økonomi og folkeskolereformen med længere skoledage, der kræver flere resurser, kan betyde, at folkeskolen taber.

Mette Frederiksen i ny bog: "Jeg undervurderede, hvor lange spor den konflikt ville trække" 

"Jeg er fuldstændig enig med Mette Frederiksen. Det vil være folkeskolen der taber. Men vi har brug for handling. Vi har brug for, at der er nogen der tager hånd omkring de udfordringer, der er i folkeskolen. Handlingerne er de vigtigste, og ikke bare de forblommede ord i en bog", sagde Anders Bondo og fortsatte:

"Hvorfor betragter man enhver lærer som en udgift og en omkostning? I stedet for at se det som en investering i, at de kommende generationer får mulighed for at folde et spændende liv ud og samtidig bliver produktive i forhold til at sikre en god økonomi i samfundet".

Også formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, havde et par kommentarer med til oppositionslederen i sin tale i Undervisernes telt:

"Socialdemokratiet mener, at der er for mange elever på de frie skoler, og de mener, at koblingsprocenten skal nedsættes. Det betyder 325 millioner kroner mindre at lave frie skoler for. De penge vil de bruge til at styrke folkeskolen for, og det er en målsætning, jeg på ingen måde er uenig i", lød det fra Uffe Rostrup, der påpegede to grunde til, at det er en dårlig idé:

"Det er symbolpolitik af værste skuffe. Vi har kommunalt selvstyre, så der er ingen garanti for, at de penge bliver genadvent på folkeskolen. Pengene kan lige så godt blive anvendt på ældreområdet. For det andet, så er en saltvandsindsprøjtning på 300.000 kroner per folkeskole næppe det, der kommer til at løse folkeskolens udfordringer".