Onsdag skal Børne- og Ungeudvalget i Københavns Kommune tage stilling, om man skal gå videre med en plan, der vil flytte 300 millioner kroner om året fra special- til almenområdet i kommunens skoler og daginstitutioner. En af forudsætningerne for, at det kan lykkes er, at der fremover højst skal segregeres tre procent af kommunens elever til specialtilbud. Resten skal inkluderes i almenskolerne.

Inklusion

Skoleborgmester om 97-målsætning: Vi er first movers - mange vil holde øje med, om vi lykkes

Men allerede nu har tre partier meldt ud, at de ikke er tilhængere af denne 97%-målsætning. Enhedslisten, som er det største parti i Københavns Borgerrepræsentation og i Børne- og ungeudvalget, er positivt stemt overfor flere ting i planen – men ikke målet om, at højst tre procent af eleverne i folkeskolen må være i et specialtilbud.

”Det er ikke humanistisk at arbejde med kvoter. Vi er nødt til at sørge for, at det enkelte barn får et undervisningstilbud, der passer til barnet”, sagde Enhedslistens Gorm Gunnarsen, der er næstformand i Børne- og Ungdomsudvalget, mandag til Politiken.

SF: Skoler er pressede allerede

SF, som har to pladser i udvalget, mener ikke at de københavnske folkeskoler er klar til en målsætning om, at 97 procent af alle elever skal inkluderes i almenundervisningen.

”Allerede i dag er skolerne og personalet pressede af den inklusionsgrad, der er. Først og fremmest skal vi investere og se, om det virker og gør, at færre har brug for et specialtilbud. Vi bakker ikke op om et måltal, der er vi ret skeptiske, fordi folkeskolen ikke er klar til det. Vi skal først sikre, at personalet har kompetencerne til det”, sagde Rasmus Steenberger fra SF til avisen.

Alternativet: Vi har en bedre plan

Alternativet er også imod planen og siger at den ”vækker stor bekymring”. Partiet mener, at der er behov for en helt anden tilgang end den, forvaltningen har lagt op til, hvis det skal lykkes at skabe en velfungerende folkeskole for alle børn, herunder børn med særlige behov.

Inklusion

Københavnsk specialskolelærer: Urealistisk at inkludere 97 procent

”Der er først og fremmest behov for, at lærerne har bedre tid, hvis man skal lykkedes med inklusion” siger børne- og ungdomsordfører for Alternativet København, Emil Sloth Andersen i en pressemeddelelse. Han peger desuden på partiets plan ”Børn før biler”, hvor en tredobling af beboerbetalingen for parkering skal give 150 millioner kroner årligt, som skal investeres skolen, herunder mere forberedelsestid til lærerne og flere lektioner med to voksne i timerne i folkeskolen.

Flertal i udvalget

Til sammen har de tre partier seks repræsentanter i Københavns 11 mand store Børne- og Ungdomsudvalg og altså flertal, når udvalget onsdag skal behandle den plan, som borgmester og forperson for udvalget Jakob Næsager (K)har fremlagt. Alle tre partier mener at planen indeholder positive delelementer, men er altså skeptiske overfor målet om højst at segregere tre procent af de københavnske skoleelever til specialtilbud.