En ny undersøgelse blandt lærere i fem lande viser, at danske lærere skiller sig ud fra deres kolleger i Finland, Sverige, England og Skotland på blandt andet følgende afgørende punkter:

. Danske lærere synes, at høj kvalitet i skolen defineres af, at eleverne er aktivt involveret i deres læring. Det betyder ikke så meget for lærerne i de andre lande.

. Høj kvalitet defineres også af, at eleverne bliver ansvarlige borgere, synes de danske lærere. Heller ikke dét betyder så meget for lærere i de andre lande.

. Finske og skotske lærere synes på deres side, at høj kvalitet defineres af, at eleverne får gode læse-, skrive- og regnefærdigheder og gode færdigheder i kommunikation, mens det ikke betyder så meget for danske lærere (og heller ikke for engelske og svenske lærere).

»Man gik i forvejen og sagde, at danske lærere lægger meget vægt på elevernes demokratiske dannelse og på, at eleverne er aktivt involveret i deres egen læring, men nu er der tal på det«, siger professor i statskundskab ved Syddansk Universitet Peter Dahler-Larsen, som har været med til at gennemføre undersøgelsen, der hedder »Fabrication Quality in Education. Data and governance in Europe«.

Ti forskellige indikatorer

Danske lærere scorer således højest i indikatoren »elever er aktivt involveret i deres læring«. Dobbelt så højt som Sverige og mere end tre gange så højt som Finland. Lærerne skulle vælge mellem ti forskellige indikatorer og måtte kun sætte ét kryds.

»Det vil sige, at det virkelig er karakteristisk for danske lærere, at undervisningsformen er dialogbaseret og interaktiv. Det er det ikke i for eksempel Finland, hvor det scorer meget, meget lavere«, siger Dahler-Larsen.

Ligeledes med »ansvarlige borgere«

»De danske lærere ligger også højt på, at man skal uddanne børn til at blive ansvarlige borgere. Altså det med samfundsmæssig deltagelse og lytte til andre og tage ansvar for sine ting og i det hele taget være en del af et fællesskab og i samspil med andre«, siger Peter Dahler-Larsen.

16 procent af de finske lærere og 18 procent af de skotske har elevernes basale færdigheder i læsning, skrivning og regning som deres førstevalg (mod otte procent hos danskerne), så alt i alt kunne det tyde på, at danske lærere faktisk ikke vil det samme som lærerne i de andre lande, sammenfatter Dahler-Larsen.

Danske er Pisa-negative

Og det samme som Pisa vil, tilføjer han. Det er nemlig et andet fund i undersøgelsen:

. Danmark adskiller sig også ved, at mange flere danske end finske, engelske, svenske og skotske lærere synes, at internationale sammenligninger som Pisa har en negativ effekt på uddannelseskvalitet.

»I Danmark er det 23 procent, der synes, at internationale sammenligninger har en negativ indflydelse på kvaliteten i undervisningen, og i alle de andre lande er det under ti procent«, siger Peter Dahler-Larsen.

Det fører ham frem til, at:

. Den danske lærers irritation over Pisa skyldes ikke noget, der ligger i selve lærerfaget. Det er knyttet til den særlige danske opfattelse af, hvad der er formålet med undervisningen. For lærerne i de andre lande er jo ikke så afvisende over for Pisa.

»Undersøgelsen rejser en masse spørgsmål, som vi ikke kan besvare, for eksempel om danske lærere har samme målsætninger, som Pisa har. Og som forældrene og politikerne har. Eller om danske lærere står alene med deres vægtning af elevernes demokratiske dannelse og aktive involvering i egen læring«, siger Peter Dahler-Larsen.

Han medgiver, at de begreber, der bliver brugt i undersøgelsen, kan være blevet forstået forskelligt i de forskellige lande, også af sproglige grunde, men han mener, at undersøgelsen viser et klart mønster.

»Det, vi i hvert fald kan siger, er, at danske lærere adskiller sig fra lærere i andre lande«.

Ny bog

»Fabricating Quality in Education. Data and govern-ance in Europa«, edited by Jenny Ozga, Peter Dahler-Larsen, Christina Segerholm and Hannu Simola. Routledge. Taylor & Francis Group, London and New York.

Kathrine Lottrup, lærer i indskolingen på Lillerød Skole i Allerød Kommune:

»Det overrasker mig, at de danske lærere i undersøgelsen ikke vægter det særlig højt, at eleverne får gode skrive-, læse- og regnefærdigheder. Jeg synes, vi vægter det utroligt højt, specielt i indskolingen. Hvis eleverne ikke kan bogstaverne nærmest 1. december i 1. klasse, så lyser de røde lamper jo. Jeg ville nok vægte det højest«.

»Vi synes jo ikke, det er sjovt at blive målt og vejet på den der måde i Pisa. De kan ikke måle de ting, som vi vægter højt. At eleverne bliver ansvarlige for deres egen læring og bliver selvstændige og omsorgsfulde over for hinanden og skaber fællesskab, det kan man jo ikke gå ind og måle. Der er nogle ting, som vi vægter højt, der simpelthen forsvinder«.

Carsten Mortensen, lærer i overbygningen på Lillerød Skole i Allerød Kommune:

»Hvis vi går efter at blive verdens bedste folkeskole - hvad vi vel gør - så er det om at få de to ben til at gå samtidig, det stringent faglige og de bløde ting. Så får vi verdens bedste folkeskole«.

»Men jeg kan godt være bange for, at vi som lærerstand har fået tudet ørerne så fulde af manglende resultater i konkrete, målbare ting, at vi er ved at rette frygtelig meget ind. Nu hedder det: Hvad skal man kunne i det fag og det fag, helt ned i meget styrbare mål. Og så skal vi i øvrigt til prøve i alt sammen. Og så skal vi i øvrigt sammenlignes på tværs af skolerne. Og så sidder vi alle sammen bare og knokler løs. Ikke noget med at tage en time, hvor vi berører noget, som kunne handle om at være menneske. Næ, det har vi ikke tid til, fordi der er frygtelig meget, vi skal nå, fordi vi skal konkurrere med alle de andre, kineserne og Blovstrød Skole. Bare se at komme derudad! Jeg kan da ikke sige andet, end at jeg da også selv er påvirket af det. Hvor meget sælger jeg ud af det, jeg egentlig selv står for? Nok mere, end jeg har lyst til efterhånden«.

»Hvis vi smider den almene dannelse ud og siger, at vi vil være som alle andre, så er der tabt meget. Så gider jeg ikke være lærer mere«.

Pernille Skovbye, lærer på mellemtrinnet på Lillerød Skole i Allerød Kommune:

»Jeg studsede mest over, at lærerne i undersøgelsen vægter det faglige så lavt. Jeg synes, vi har meget fokus på det faglige. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan de har gennemført den undersøgelse. Jeg tænker, at de finske kolleger også vil have ansvarlige borgere«.

»Jeg har ikke noget imod Pisa-testen, men jeg har noget imod den måde, den bliver modtaget på. Det er frustrerende som lærer, at politikere ikke stiller sig kritiske over for den. Er den overhovedet valid? Og der er også sådan nogle ting som, om man er glad for at være i skole. Eller er det dødsygt, og skal man bare sidde og få hældt på, og må man ikke være aktiv mere?«

Søs Graau, skoleleder på Lillerød Skole:

»For mig er kerneydelsen, at eleverne får gode færdigheder i læsning, regning, skrivning og kommunikation. Og forudsætningen for, at vi lykkes med det, er blandt andet, at eleverne er aktivt involveret i deres læring«.

»At Pisa og andre internationale sammenligninger ligefrem har en negativ virkning på uddannelseskvalitet, tror jeg ikke. Pisa har jo sat gang i mange læseprojekter. Men Pisa har en negativ virkning på folkeskolens omdømme,og det er ikke befordrende«.

»Evalueringer er gode, men ikke som sammenligningsgrundlag.Når vi scorer dårligt, skulle det gerne give stof til eftertanke, og vi skulle gerne have en naturlig drive, der gør, at vi reflekterer over egen indsats og øver os i at gøre det lidt bedre. Det er god kvalitet«.

»Det er i øvrigt pudsigt, at relationen mellem lærer og elev ikke er nævnt i undersøgelsen. Den har stor betydning for indlæringen«.

»Man gik i forvejen og sagde, at danske lærere lægger meget vægt på elevernes demokratiske dannelse og på, at eleverne er aktivt involveret i deres egen læring, men nu er der tal på det«.»Undersøgelsen rejser en masse spørgsmål, som vi ikke kan besvare, for eksempel om danske lærere har samme målsætninger, som Pisa har. Og som forældrene og politikerne har. Eller om danske lærere står alene med deres vægtning af elevernes demokratiske dannelse og aktive involvering i egen læring«.