"Jeg har fritaget enkeltelever for timetallet, men jeg har ikke været opmærksom på, at det også er muligt at give en generel fritagelse for den understøttende undervisning, så det har andre nok heller ikke været", siger Jesper Juel Pedersen, foramand for Samrådet af Specialskoleledere
Tillidsvalgte skoleledere: Mange specialskoler kender ikke muligheden for at nedsætte undervisningstiden
Når flere end hver fjerde specialskole eller specialklasserække ulovligt kører med for lavt timetal, kan det hænge sammen med, at de ikke kender muligheden for at få det ugentlige timetal sat ned. Det har kun 84 skoler fået lov til, og det tal lyder lavt, mener to tillidsvalgte specialskoleledere.
"Specialskolerne har været vant til at have to voksne på i de faglige timer, så der er sikkert skoler, som tror, at ordningen kun gælder almenskolernes specialundervisning", siger Morten Winther Bothe, næstformand i Skolelederforeningens faglige klub for specialskoleledere.
To muligheder for at nedsætte timetallet
I efteråret 2014 sendte præciserede undervisningsministerChristine Antorini (S) reglerne fra skolereformen i et brev tillandets kommunalbestyrelser. To afsnit om skoledagens længdehandler specifikt om elever, som modtager specialundervisning:
Der er mulighed for, at kommunalbestyrelsen for så vidt angården understøttende undervisning kan godkende, at reglerne om enmindste varighed af undervisningstiden fraviges. Det skal ske efteransøgning fra skolens leder og efter indhentet udtalelse forskolebestyrelsen. Godkendelsen kan gives i op til et skoleår medhenblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentieringfor bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen. Dennemulighed er dog alene tiltænkt klasser med særlige behov og skalikke forstås som en begrænsning af mulighederne for at anvendetolærerordninger og andre undervisningsdifferentierende tiltag udenfravigelse af undervisningstiden.
Derudover er der i regelsættet indbygget visse muligheder forat gøre undtagelse fra undervisningstidens samlede længde for såvidt angår enkeltelever. Undtagelserne vedrører elever, dermodtager specialundervisning, ligesom der med reformen er givetmulighed for, at skolelederen i begrænset omfang kan give elevernefri til at deltage i musik- eller eliteidrætsundervisning.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Kun 72,5 procent af 712 specialskoler og specialklasserækker planlægger skoleugens længde efter kravene i skolereformen, viser en opgørelse fra Undervisningsministeriet. Det er altså flere end hver fjerde skole, som ikke giver eleverne det antal timer, de har krav på. Dertil kommer 84 skoler, som efter en særlig regel har fået lov af deres kommunalbestyrelse til at sætte undervisningstiden ned for et eller flere klassetrin.
Med et landsdækkende tal på kun 84 tyder det på, at mange specialskoler ikke kender til muligheden for at få dispensation fra det ugentlige timetal på henholdsvis 30, 33 og 35 timer om ugen alt efter klassetrin, mener Jesper Juel Pedersen, der som formand for Samrådet for Specialskoleledere repræsenterer det gamle amtsskoler.
"Jeg har fritaget enkeltelever for timetallet, men jeg har ikke været opmærksom på, at det også er muligt at give en generel fritagelse for den understøttende undervisning, så det har andre nok heller ikke været. Derfor vil antallet af skoler, der får lov at sætte timetallet ned, vokse i de kommende år, og så vil antallet af skoler, som ulovligt kører med for lavt timetal, selvsagt blive mindre", forudser Jesper Juel Pedersen, skoleleder på Djurslandsskolen ved Grenå.
Annonce:
Behovet for at søge om fritagelse bør være større
84 skoler lyder også som et lavt tal i Morten Winther Bothes ører. Han er næstformand i den faglige klub af specialskoleledere i Skolelederforeningen og skoleleder på Kongevejsskolen ved Allerød.
"Behovet for at søge om fritagelse bør være større, så der skal nok være specialskoler, som ikke kender ordningen. Jeg troede selv, at ordningen kun gjaldt i indskolingen, og vi underviser elever i 7. til 9. klasse, så vi har heller ikke brugt den", siger han.
Andre skoler har måske ladet sig snyde af, at de ikke skulle gøre noget nyt for at opfylde kravet om at kunne søge om nedsættelse. Reglen siger, at de færre timer skal tages fra den understøttende undervisning. Til gengæld skal der være ekstra personale i klassen til at give faglig støtte og sikre undervisningsdifferentiering.
Annonce:
"Specialskolerne har været vant til at have to voksne på i de faglige timer, så der er sikkert også specialskoler, som tror, at ordningen kun gælder almenskolernes specialundervisning", siger Morten Winther Bothe.
Nemt for specialskoler at være flere til stede i timerne
Også samrådsformand Jesper Juel Pedersen peger på, at det ligger lige for, at specialskolerne bruger ordningen.
"Vi har en bedre normering end almenskolerne, så det er nemt for os at have flere lærere og pædagoger til stede i timerne", siger han.
Når der ikke er flere skoler, som har søgt om nedsættelse, kan det også skyldes, at de har haft rigeligt at gøre med at tilpasse sig reformens øvrige krav, mener Morten Winther Bothe.
"Jeg vil sætte fokus på nedsættelse af undervisningstiden i faglig klub, så vi kan få et mere reelt billede af, hvad der foregår", siger Morten Winther Bothe.
Timetallet kan ikke længere tilpasses kørselsordningen
Annonce:
Der kan være andre forklaringer på, at flere end hver fjerde skole ser ud til at køre med for lavt timetal, mener Jesper Juel Pedersen.
"Tidligere kunne vi tilpasse timetallet efter kørselsordningen. Det kan vi ikke mere, og det tror jeg, at nogle skoler har problemer med. På min egen skole burde vi have tre hjemkørsler, fordi vi nu har tre forskellige sluttidspunkter på skoledagen, men vi dækker hele Djursland, og der er mindst fem kvarters kørsel ud til de elever, der bor længst væk", fortæller han.
Det betyder, at bussen ikke kan nå tilbage og hente næste hold elever, og det er dyrt at indsætte en ekstra bus. Derfor nøjes Djurslandsskolen med to hjemkørsler, og det betyder, at nogle elever ikke får så lang en skoledag, som de burde.
"I stedet har vi indført lejrskoler på flere årgange end tidligere, så eleverne får perioder med flere timer. Det er ikke nær så dyrt, som en udvidet taxiordning. På den måde klipper vi en tå og hakker en hæl", siger skolelederen.
Elever kan gå på et andet trin, end de hører til
Djurslandsskolen har også elever på hold, som spænder over flere klassetrin. Flertallet afgør, om holdet hører til i for eksempel indskoling eller på mellemtrin, og det kan igen betyde, at nogle elever får færre timer, end de skal have.
"For eksempel kan der være en elev, som er registreret til at gå i 7. klasse, men som går på mellemtrinet. Det kan slå ud på opgørelsen over timetallet for et enkelt år, fordi eleven ikke får det antal timer, han skal have, men efterhånden som eleverne vokser til, udligner det sig selv", siger Jesper Juel Pedersen.
Ministeriets skema passer til loven
Det spiller også ind, at skemaet fra Undervisningsministeriet ikke var nemt at gå til.
"Vi har ikke forstået, hvordan skemaet skulle udfyldes, og jeg ved, at vi har tastet forkert. For eksempel har vi tastet 200 timer i matematik i stedet for 210. Jeg har spurgt i forvaltningen, om vi kan rette i skemaet, men svaret var nej", siger Morten Winther Bothe.
Specialskolernes udgangspunkt er, at eleverne skal have så mange timer som muligt, understreger han. Men mange elever magter ikke at gå i skole i 30 til 35 timer om ugen.
"De får den maksimale undervisning, de formår at tage imod, men de går hos os, fordi de har et stort behov for socialpædagogisk arbejde, så det er givetvis rigtigt, når opgørelsen viser, at mange elever ikke får det antal timer, loven siger, at de skal have. Ministeriets skema passer til det, loven siger, men det er ikke ensbetydende med, at vores elever er klar til at modtage undervisning", siger Morten Winther Bothe.
