Blot seks større kommuner og to meget små har ikke landet en lokal arbejdstidsaftale for dette skoleår. Det vil sige, at lærerne arbejder efter de bestemmelser, som der er i den centrale A20-aftale, som Danmarks Lærerforening indgik med KL sidste år.

Et par måneder inde i skoleåret mener nogle af de lokale lærerkredsformænd, at det går meget godt uden lokalaftale, mens det andre steder ser ud til, at kommunerne har svært ved at indfri alle målene i A20. De fleste er dog enige om, at lærernes arbejdstid ikke ser ud til at blive et stort emne i den kommende kommunale valgkamp. Folkeskolen.dk har ringet til lærerformændene i de syv kommuner.

Tilføjet kl. 14:10: Formand for lærerne i Albertslund vest for København Maiken Bryde Amisse gør opmærksom på, at desværre heller ikke er lykkedes at komme i mål med en lokalaftale for lærerne dér. Det står til gengæld som det vigtigste på den ønskeliste til kommunalbestyrelseskandidaterne, medlemmerne udarbejdede på en kredsweekend for nylig:

Ny aftale: Mangelfulde opgaveoversigter skaber frustrationer blandt lærere

Slagelse: "Jeg tror ikke, lærerne mærker den store forskel"

Før A20 havde Slagelse Lærerkreds og Slagelse Kommune en såkaldt fælles forståelse, som dannede rammen om lærernes arbejdstid. Efter A20 har kreds og kommune ikke kunnet nå til enighed om en lokal version af aftalen. Formand for Slagelse Lærerkreds Jacob Seersholm tror ikke, at A20 indtil nu har givet mærkbare forandringer for lærerne i kommunen.

"Det er ikke hos os, at lærernes arbejdstid kommer til at fylde i forbindelse med kommunalvalget. Vi har forsøgt at smide input til politikerne og også skrevet et åbent brev i Sjællandske, hvor vi spørger, hvad politikerne vil med vores folkeskole. Men vi er varsomme med at smide en eventuel lokalaftale ind i valgkampen, for vi tror ikke, det vil gavne samarbejdet", siger Jacob Seersholm.

Lige nu er kommune og kreds ved at finde en fælles måde at opsamle viden på, så man kan se, hvordan det går med implementeringen af reglerne i A20.

"Mit indtryk er, at det er udfordret. Især når det gælder indholdet i opgaveoversigterne, er nogle udfordret".

"Når vi spørger lærerne, så er det for det meste som det har været hele tiden. Jeg tror ikke, lærerne kan mærke den store forskel".

"Vores skoleledere har bestemt, at der er 200 timer til individuel forberedelse, som lærerne har stående på deres opgaveoversigt. Det er måske en forbedring, men vi ved det ikke, for lærerne ved ikke, hvor meget tid, de har haft til forberedelse tidligere, eller hvor meget de har nu, for de 200 timer er et estimat og ikke den eneste tid til forberedelse".

Forhandlingssammenbrud i Slagelse: A20 giver os dårligere arbejdsforhold, end vi har i dag 

Kalundborg: "Lærerne kan ikke se den estimerede individuelle forberedelsestid"

Kalundborg Kommune og Kalundborg Lærerforening har historisk set brugt lang tid på at nå frem til arbejdstidsrammer i fællesskab. Formand for Kalundborg Lærerkreds Lone Varming fortæller, at før A20 havde Kalundborg-lærerne en lokalaftale, som stadig gælder. Men det er ikke lykkedes at komme i mål med en lokal udmøntning af A20. Og Lone Varming mener, at lærernes arbejdstid vil få lidt spotlight i den kommunale valgkamp i Kalundborg.

"Nogle kandidater er klare i spyttet. De vil arbejde for en lokal arbejdstidsaftale til lærerne, hvis de bliver valgt. Det har De Radikale og De Konservative og de røde partier meldt ud. Men vores borgmester Martin Damm (Venstre, red.) siger, at det med lokale aftaler, det har han udliciteret til forvaltningen", siger Lone Varming.

Hun håber, at A20 i fremtiden kommer til at kunne mærkes mere på skolerne, end den kan i dag.

"Den mærkes meget lidt. Det er for lidt, synes jeg. Vi er i gang med at finde ud af, hvor hårdt det er på skolerne. Vi prøver at danne os et overblik. Der er nogle af de vigtige ting, som A20 byder op til, som der ikke bliver holdt. Lærerne kan ikke se den estimerede individuelle forberedelsestid. På næsten alle skoler står der teammøder, fælles forberedelse og alt muligt under samme hat", siger Lone Varming.

Hun understreger, at Lærerkommissionen pegede på, at lærerne skal kunne føle sig trygge i, at der er forberedelsestid til dem selv.

"Det betyder noget, at man kan se, hvor mange timer, man har til individuel forberedelse. Det er der et par af vores skoler, der er tættere på, og nogle skoler, der er langt fra. Vi har eksempler på, at der står i skoleplanen, at klasselæreren skal undervise mindre, og alligevel underviser de på opgaveoversigten mere end andre".

Hun håber, at der med tiden vil komme tid på flere af lærernes opgave, end det er tilfældet i dag.

"Der er meget fokus på, at der må ikke være noget med tal. KL's standpunkt er, at man ikke vil tilbage til 'taltyranniet' fra A08-aftalen. Vi synes godt, der kunne være en middelvej, så vi kunne dele tiden op i nogle klumper, så der er klare forventninger til, hvad lærerne skal, og de kan se retfærdigheden i det i forhold til andre opgaver".  

A20: I Kalundborg skal hver skole opfinde den dybe tallerken 

Ikast-Brande: "Her er alt for høj undervisningsfrekvens"

I Ikast-Brande har der ikke været lokalt aftalte rammer om lærernes arbejdstid siden 2013.

"Med A20 har vi nu en mere organiseret dialog med kommunen, idet begge parter er aftaleholdere og selvfølgelig skal leve op til A20's bestemmelser", siger formand for Herningegnens Lærerkreds Helen Sørensen.  

I disse uger mødes hun med kandidater til kommunalvalget. Her adresserer hun, at de største problem for lærerne i Ikast-Brande lige nu er, at de har mange undervisningstimer.

"I møder med politiske partier forsøger jeg at rette opmærksomheden hen på, at det er helt til hest, at man i byrådet har besluttet, at undervisningsgennemsnittet for en lærer er 770 timer om året".

Endnu har kreds og kommune ikke evalueret, hvilken forskel A20 gør for lærerne, men Helen Sørensen mener, at A20 gør en lille forskel for lærerne.

"Der er mere dialog i planlægningen, men det er svingende, hvor meget det ses i udmøntningen på opgaveoversigten. De fleste ligger højt i timetal, samtidig med, at man har mange andre opgaver, men man er efter vore oplysninger blevet taget mere på råd", forklarer kredsformanden.

Hun påpeger, at det er godt, at den individuelle forberedelse står på opgaveoversigten.

"De fleste skoler har lavet opgaveoversigter, der er udmærkede. Men der kan være plads til forbedringer. Der er et par steder, som man ikke har estimeret tid på langt de fleste opgaver. Der skal tid på opgaver over 60 timer, men man har ikke bundtet de små opgaver sammen, så der er nogen steder hvor mange opgaver ikke er tidsfastsatte".  

"Opgaveoversigternes kvalitet kan man generelt ikke anfægte, men her er alt for mange undervisningstimer samtidigt med mange, mange øvrige opgaver til den enkelte lærer, og det er et resursespørgsmål".

Kredsformand: Ikast-Brandes budgetforlig sender skolen på katastrofekurs

Billund: "Hos os kører det rigtigt fint"

Billund Kommune og Billund Lærerkreds har tradition for et godt samarbejde, men ikke for underskrevne lokale lærerarbejdstidsaftaler. Forvaltningen lytter til lærerkredsen, og det gode samarbejde er forstærket af A20, og lærerne kan mærke en forskel, mener formand for Billund Lærerkreds Lone Hagelskjær, som af samme årsag ikke tror, at lærerarbejdstid ikke bliver et emne i kommunalvalgkampen.

"Her ved os har det ikke nogen stor betydning, at vi ikke har en lokal aftale. Vi er ikke uenige. Det er blevet sådan, at vi har en forvaltningsredegørelse, som vi har været inde over. Det kører rigtig fint", siger Lone Hagelskær og forklarer:

"Vi vil gerne have en aftale. Det skal vi også arbejde på. Men vi har været inde over alle tingene alligevel. Vi har fået skrevet mange ting ind. Der er tid på mange opgaver, og vi har aftaler om nyuddannede og en aftale om vejledning i fagene, hvor mindst halvdelen af vejledernes tid er undervisning".

Det er en politisk beslutning, der er taget af flere omgange om, at kommunen ikke laver aftaler med DLF, som ligger til grund for tilgangen i Billund.

"Men vi har fundet ud af det", siger hun.

Lærerformanden understreger, at alting ikke er faldet på plads med den nye centrale arbejdstidsaftale.

"Det er et prøveår. Der er ting, som man ikke kunne forudse. Men en tydelig ting er, at der er tid på pauserne. Vi bruger en del tid på tilsyn og det der sker i elevpauser, og det er synliggjort nu. Vi har også fået tid på forberedelsen. Før havde vi ikke tid på opgaver uden for undervisning og møder, men nu er der kommet tid på de store opgaver, der er over 60 timer. Det giver gennemsigtighed. Det er det, som lærerne gerne vil have. Det betyder meget, om der forventes, at man bruger 20 eller 60 timer på en opgave".  

Flertal i Billund siger nej til at forhandle lærer-arbejdstid 

Høje-Taastrup: "Samarbejdet er blevet vanskeligere"

Det var Høje-Taastrup Kommunes borgmester Michael Ziegler, der forhandlede den centrale lærerarbejdstidsaftale A20 på kommunernes vegne. I Høje-Taastrup er der ingen lokal version af aftalen. 

"Kommune og kreds havde lokalaftaler tidligere, indtil lockouten i 2013 førte til Lov 409. Trods forsøg under Ny start-initiativet er det ikke siden lykkedes at indgå en lokalaftale i Høje-Taastrup Kommune", fortæller formand for lærerkredsen i Høje-Taastrup Heidi Yoma Rasmussen. Hun mener, at samarbejdet med kommunen er blevet vanskeligere efter A20. Og hun tror ikke, kommunalvalget kommer til at ændre på det.  

"Jeg ved, at Liberal Alliance slår på, at kommunen bør indgå en lokalaftale med lærene. Men hvor vidt det i øvrigt bliver et element i valgkampen, har jeg svært ved at vurdere. Vi har svaret nogle af partierne direkte på, hvad der er skyld i, at vi ikke har en lokalaftale", siger hun.

Lærerne i kommunen mærker ikke meget til den nye centrale A20-aftale, mener hun.

"Ude på skolerne går det nogenlunde som det plejer", siger hun.

Men samarbejdet mellem kreds og kommune er blevet sværere.

"Det som ikke går, som det plejer er, at vi ikke har fået opgaveoversigter i år. Den enkelte lærer har fået opgaveoversigten, men vores samarbejdspartner synes ikke længere, at opgaveoversigten skal afleveres til tillidsrepræsentanterne, som de gjorde tidligere. Så vi føler, det går den modsatte vej", siger Heidi Yoma og fortæller, at kredsen altid har hjulpet lærerne med at se på opgaveoversigter, så de kunne få hjælp til elementer, der var overset eller for store opgaver. Det er foregået i et godt samarbejde mellem arbejdsmiljørepræsentanten, tillidsrepræsentanten og skolelederen på den enkelte skole. Men nu på grund af A20 og personoplysninger har kommunen ændret den praksis, fortæller hun.  

"Det er et problem for os, fordi vi forsøger at få et samarbejde op at stå".

"A20 har skabt flere uenigheder. Det er svært at tolke noget som helst. Vi mødes og snakker implementering af aftalen, men der er ingen konkrete resultater af vores samarbejde. Vores mål er, at hver enkelt lærer kan mærke en fremgang - måske ikke i år, men på sigt.  Men det er vi ikke så optimistiske omkring".

Høje-Taastrup: Arbejdstidsforhandlinger brudt sammen 

Ærø: Forventning om lokal arbejdstidsaftale næste skoleår

Fanø og Ærø er meget små kommuner med et tæt samarbejde mellem forvaltning og skole.

På Ærø satte besparelser på skolen en stopper for, at der blev indgået en lokalaftale for lærerne på øens eneste folkeskole. Besparelserne gav lærerne flere lektioner, og dermed blev tiden til forberedelse knap. Men et godt samarbejde mellem skole, politikere og forvaltning gør, at formand for Øhavets Lærerkreds Lone Clemmensen regner med, at man vil kunne indgå en lokal arbejdstidsaftale næste skoleår.

"Inden A20 betød besparelser, at lærerne fik flere lektioner. Men så indbød vi til et dialogmøde mellem politikere og lærere på skolen. Vi tog det som en caférunde. Her opfordrede politikerne til, at vi sendte forslag til budgettet, da mødet var slut. Siden har politikerne bevilliget penge, så skolen har kunnet ansatte to lærere mere, og lærerne har fået mere tid til forberedelse", fortæller Lone Clemmensen.

"Nu regner vi med at kunne indgå en lokalaftale for lærernes arbejdstid næste skoleår. Det har været et fantastisk godt forløb. Vi har haft et virkelig godt samarbejde med forvaltningen".

Fanø: Tradition for tæt samarbejde uden lokalaftale

Der findes også kun en folkeskole på Fanø. Her er der tradition for, at kommune og skole i tæt samarbejde finder ud af, hvordan man lokalt udmønter arbejdstidsrammerne, oplyser Esbjerg Lærerforening.