Den nye arbejdstidsaftales krav om en oversigt over lærernes opgaver i løbet af skoleåret volder problemer og skaber frustrationer hos lærere på en del skoler landet over.

Blandt Københavns Kommunes 68 skoler er problemet med mangelfulde opgaveoversigter så markant, at Københavns Lærerforening (KLF) i sin nye årsberetning kalder det "meget skuffende at se opgaveoversigter, der slet ikke lever op til intentionerne i aftalen".

Men de ord henviser KLF til den nye landsdækkende lærerarbejdstidsaftale, A20, hvoraf det fremgår, at oversigten over lærernes opgaver i løbet af et skoleår blandt andet skal indeholde planlagt tid til undervisning, estimeret tid til forberedelse, estimeret tid til opgaver, der planlægges senere på året - og estimeret tid til andre opgaver, der varer mere end 60 timer.

Men mange af de københavnske opgaveoversigter lever ikke op til forventningerne.

"På halvdelen af skolerne er det i større eller mindre grad ikke inden for skiven", konstaterer KLF-formand Lars Sørensen over for folkeskolen.dk

Forberedelsestid fremgår ikke

Han peger på, at de væsentligste udfordringer handler om angivelsen af lærernes individuelle forberedelsestid og elevpauser.

"Der er skoler, hvor den individuelle forberedelse ikke fremstår med et timetal. Og det er også ret udbredt, at det estimat, der er på elevpauser, er langt under, hvad der i praksis bliver brugt. Vi har også det indtryk, at de steder, hvor der er en lejrskole på, er den afsatte tid væsentligt mindre end det, der er aftalt. Og så synes vi, at der er for få opgaver på opgaveoversigten på over 60 timer i forhold til, hvad der i praksis bør være på en skole", siger Lars Sørensen.

Her er aftalen: Pligt til samarbejde og fokus på forberedelse 

Han peger på, at mange københavnske lærere underviser 25-26 lektioner om ugen.

"Dér vil der skulle være i hvert fald 250 timer til elevpausetid, og hvis der kun er registreret den del af elevpausetiden, hvor man som lærer har tilsyn, er det jo galt. Målet med en opgaveoversigt er jo bl.a., at der skal være en tydelighed om, hvad der skal løses i det kommende år. Vi synes, det her er skuffende - og det er helt sikkert noget, vi kommer til at finde løsninger på". Brug for hjælp KLF-formanden understreger, at lærerforeningen nu er i god dialog med forvaltningens områdechefer, der ligeledes er i dialog med skolelederne.

"Så jeg regner da med, at vi får nogle meldinger på, at der er rettet op på en del af tingene. Og så skal vi jo huske, at det er det første år med den nye aftale. Opgaveoversigten skal selvfølgelig være i orden, men der kan godt være nogle steder, hvor man har brug for noget systemhjælp. Der kan være skoler, hvor vi og forvaltningen må komme ud og snakke med ledelsen og tillidsrepræsentanten om, hvad parternes forventninger er til en opgaveoversigt", siger Lars Sørensen. DLF: Forståelse for at det tager tid Erfaringerne fra København kommer ikke bag på Danmarks Lærerforenings formand for overenskomstudvalget, Morten Refskov. Han erkender, at der er i nogle kommuner er udfordringer - men tilskriver det først og fremmest vanskeligheder, fordi aftalen er ny.

"Det er udfordringer, vi i varierende omfang ser rundt omkring i landet, og det er selvfølgelig både forståeligt og rimeligt, hvis lærere og tillidsvalgte bliver frustrerede over noget, der ikke lever op til aftalen. Det er klart, at hvis man for eksempel ikke har fået påført den estimerede individuelle forberedelsestid eller andre store opgaver, så kan man jo ikke få det samlede billede og vurdere, hvordan der er prioriteret, og om tingene hænger rimeligt sammen - hvilket er én af aftalens hjørnesten", siger Morten Refskov. Han vurderer, at der først og fremmest er tale om opstartsvanskeligheder i år ét efter A20. "A20 er ny for både medlemmerne, tillidsrepræsentanterne, kredsene, skolelederne, kommunerne og os i DLF centralt, så det er ikke mærkeligt, at der er forskellige udfordringer. Det kan være tekniske forhold, som handler om kommunernes systemer til at håndtere lærernes arbejdstid, ligesom det kan handle om forståelsen af de forpligtelser, der ligger i aftalen", siger Morten Refskov - og tilføjer:

"Og så har man i øvrigt planlagt her i foråret, hvor vi fortsat led under corona - og har måske ikke i fornødent omfang fået sat sig ind i forpligtelserne".

Morten Refskov understreger, at tingene selvfølgelig skal rettes - og påpeger, at der "lokalt allerede er fornuftige processer omkring det".

"Det skal selvfølgelig leve op til det, som arbejdstidsaftalen foreskriver - men jeg tror også, at vi må sige, at vi som parter har en vis forståelse for, at det tager tid at realisere en ny arbejdstidsaftale. Det er klart vores forventning, at planlægnings- og procesniveauet til næste år er højere end det, vi generelt har set i år. Men det er nu samlet set min vurdering, at vi har lagt rigtig fornuftigt fra land", siger Morten Refskov. Det er ikke lykkedes at få en kommentar til sagen fra formanden for skolelederne, Claus Hjortdal.

Overblik: Det har lærerne stemt ja til