»Det er langtfra optimalt for et barn at vokse op i et hjem, der er præget af stofbrug, men er det nu engang omstændighederne, bør man koncentrere sig om at få hjulpet forældrene og de øvrige netværkspersoner omkring eleven til at skabe en forsvarlig hverdag i stedet for kun at fokusere på stofbruget. Her er elevens skolelærere afgørende medspillere«, mener Kathrine Bro Ludvigsen, der er antropolog og videnskonsulent i et nyt gratis tilbud til børn og unge fra familier med misbrug i Glostrup Kommune under Kabs Viden med navnet Dit Rum.

I en gul murstensvilla har Dit Rum nu slået døren op til et tilbud til alle børn og unge op til 25 år. En del af det tilbud er målrettet skolebørn. Her kan de komme til enkelt-, gruppe-, familie- og netværkssamtaler og, fra de er 12 år. få mulighed for at få tilknyttet en mentor, der for eksempel kan støtte op om deres lektier. Her er roser op ad husmuren, sandkasse, gynger og bålhytte i haven, mens der inden døre snor sig kokostæpper gennem de fleste rum, hvor kurvestole med fåreskindstæpper, stearinlys, potteplanter og billeder på væggene er med til at skabe et rart sted at komme.

Og i de rammer vil Dit Rums medarbejdere gerne i tæt dialog med børnehaver, skoler, gymnasier og ungdomsuddannelser for at rekruttere børn og unge til deres tilbud. De mener, at folkeskolen her har en central rolle:

»Vi ved jo, at folkeskolen er essentiel for de videre muligheder i livet, og derfor bør alle, der arbejder med børn og unge, have i baghovedet, at der er hjælp at række ud efter, hvis man har en fornemmelse af, at et barn kommer fra en stofbrugende familie. I Dit Rum prøver vi fra vores første kontakt med den unge og familien at skabe et støttende netværk omkring dem. Her inddrager vi betydningsfulde voksne fra det private netværk og fra det offentlige system, der alle sammen skal fungere som et sikkerhedsnet i hverdagen. Det kan være bedsteforældre, en onkel, støttekontaktpersoner, en fritidspædagog og så også meget gerne barnets skolelærere«, siger Kathrine Bro Ludvigsen.

Hemmeligheder og løgne

I 2015 skønnede Sundhedsstyrelsen, at 33.000 personer havde et stofmisbrug, hvor knap 11.000 var mennesker med hashmisbrug. Der er meget store mørketal forbundet med viden om, hvor mange børn og unge der vokser op i familier med stofmisbrug, fordi det kan være godt skjult for omgivelserne. Men læner vi os op ad Kabs, som er Glostrup Kommunes stofmisbrugscenter, er der her 300 børn og unge under 18 år tilknyttet de cirka 800 brugere, som er i stofbehandling.

»I nogle familier er børnene i konstant alarmberedskab, fordi de ikke ved, hvad dagen bringer. Det betyder også, at de ikke har venner med hjem eller deltager i klassefester, fordi de hellere vil blive hjemme og passe på deres mor eller far. De børn er i stor risiko for at blive isoleret fra deres jævnaldrende og miste det sociale fællesskab i skolen«, fortæller Kathrine Bro Ludvigsen.

For børn i misbrugsfamilier gemmer ofte på forældrenes misbrug, som de voksne prøver at holde hemmeligt og negligere. Det er skamfuldt, og sammen med forældrene har de indgået en stiltiende alliance i frygten for at blive fjernet fra familien. Derfor har børnene brug for mennesker omkring sig, som ser dem, vækker tillid og kan give dem modet til at åbne sig, mener Kathrine Bro Ludvigsen:

»Hvis man ser på, hvornår sårbare unge har brudt deres sociale arv, peger alt på, at der på et tidspunkt i deres liv har været en nærværende voksen til stede, der har gjort en forskel. Det kan netop være en lærer, der har givet den elev et ekstra kram og sagt: 'Jeg kan se, du har det svært, men nu sætter vi os ned og laver den her stil sammen, og så finder vi ud af, hvad vi skal gøre med det andet'. Eller det kan være en nabo, der har lukket døren op og budt indenfor til en kop varm kakao«.

Klædt på til at hjælpe elever fra stofbrugsfamilier

Men hvordan bliver man som skolelærer overhovedet opmærksom på, at der er stofmisbrug i elevens familie? For de signaler, et barn udviser, kan lige så godt have bund i helt andre problemer i familien: skilsmisse, kriminalitet eller sygdom, blot for at nævne et par stykker. Vi har stillet Kathrine Bro Ludvigsen en række spørgsmål om, hvordan man som lærer håndterer den situation bedst.

Hvilke signaler skal en lærer være opmærksom på for at spotte, at et barn kommer fra et hjem med stoffer?

»Eleven kan have fravær, være udadreagerende eller være en meget stille og isoleret elev, som trækker sig, udviser tristhed eller har ondt i maven. Der kan også være elever, der er superdygtige og bruger al deres energi på at præstere og holde facaden. Signalerne er de samme som ved psykisk sygdom, sorg, tab og alvorlig sygdom. Det, der ofte er anderledes for børn i familier med stofbrug, er omgivelsernes reaktioner. Vi kommer hurtigt til at møde familien med fordomme og løftede pegefingre i stedet for at prøve at få et samarbejde og en støttende dialog. Og den reaktion går ud over børnene, som er loyale over for deres forældre«.

Hvordan henvender en lærer, der har mistanke om, at et barn kommer fra en familie med stofbrug, sig bedst?

»Det handler om at spørge nænsomt og nysgerrigt til, hvordan det generelt går. Man kan sige: 'Jeg ved ikke, hvad det er, der sker i dit liv, men jeg kan se, at du ikke har det særlig godt, og jeg vil gerne hjælpe dig, hvis der er noget, du vil snakke om'. Det vigtigste er, at man er nærværende i samtalen med eleven og viser, at man er der, hvis eleven har lyst til at fortælle. Og får man siden en indsigt i, at der er stoffer på spil, skal en lærer altså ikke til at være terapeut, men vide, at der nu er tilbud i hele landet, som man kan rette henvendelse til, ud over at man naturligvis skal sørge for at underrette de sociale myndigheder, hvis det er nødvendigt. Det skal selvfølgelig helst ske i samarbejde med forældrene«.

Hvordan henvender man sig mest hensigtsmæssigt til forældrene?

»Med en anerkendende og ikke fordømmende tilgang. Det handler om at holde sig på sin egen banehalvdel og fortælle det, man ser - for eksempel at der er et stort fravær eller ikke bliver læst lektier. Spørg, om I som lærere kan gøre noget for at hjælpe. Så vil forældrene også høre, at det ikke er for at pege fingre ad dem, men fordi alle vil det bedste for barnet. En lærer kan også altid ringe til os eller det projekt, der er i skolens kommune, hvis man vil have hjælp til samtalen«.

En del af Dit Rums værktøj er netværksmøder, hvor I opfordrer folkeskolelærerne til at deltage. Men for en skolelærer kan det være lidt af en tidsrøver at indgå i netværksmøder og et fokus, de måske slet ikke har plads til i deres øvrige arbejdsliv.

»En lærers rolle kan blot være at blive klædt på af os til at vide, at der er det her på spil. Eleven går i et forløb hos os, og læreren informeres om, at der er noget, der er svært for barnet at håndtere. Det handler grundlæggende om at motivere barnet til at blive i folkeskolen«.

Hvordan oplever I generelt folkeskolens holdning til stofbrugende familier?

»Der hersker mange fordomme, ikke kun blandt lærere, om, at det eneste, der skal til, er at få fjernet et barn fra et hjem med misbrug omgående, eller at de forældre bare skal stoppe deres misbrug nu. Men sådan er virkeligheden ikke, og derfor giver det mening at forstå samarbejdets værdi og sammen danne et sikkerhedsnet omkring barnet og familien«.

Hvordan er jeres erfaring med misbrugende forældres holdning til folkeskolen?

»Forældre ønsker det bedste for deres børn. Men vi ved også, at vores stofbrugere i Kabs er enormt bange for, at systemet vil gå ind og fjerne børn. Det har afholdt dem fra at stille helt almindelige forældrerelaterede spørgsmål til for eksempel lærere, fordi de er bange for, at deres spørgsmål handler om, at de ikke er gode nok forældre«.

Efterskrift: Mange behandlere og fagmedier, der beskæftiger sig med stoffer, kalder dem, vi andre definerer som »stofmisbrugere«, for »stofbrugere«. Det gør de generelt for ikke at stigmatisere den her gruppe mennesker og behandle dem respektfuldt.