I hver klasse sidder i gennemsnit mere end to elever, som vokser op i familier med alkoholmisbrug. Marianne Østergaard har tre gange blandet sig for at hjælpe elever.
1 Del små og store bekymringer med kolleger. 2 Sørg for, atAKT-læreren kan tage over. 3 AKT-læreren eller læreren skal tageden nødvendige samtale med barnet. 4 Få sparring frafagprofessionelle til samtaler med både barn og forældre. 5 Tøvikke med at underrette myndighederne om nødvendigt.
LÆRERE SKAL UNDERRETTE
• Som lærer har man skærpet underretningspligt. Det betyder, atman har pligt til at underrette kommunen, hvis man har grund til atantage, at et barn eller en ung mistrives. Man skal ikke vente, tilman er sikker, eller man ved, hvad der er galt.
• Skriv altid underretningen, inden du taler med forældrene, ogtilføj deres kommentarer til underretningen, inden du senderden.
• Normalt anbefales det, at man tager en samtale med forældrene,inden man sender en underretning til kommunen. Dettegælder ikke, hvis man har mistanke om, at det kanbringe barnet eller den unge i fare, eller hvis der er tale omstrafbare forhold.
• Hvis det er uden for almindelig åbningstid, og kommunen ikkehar en døgnvagt, skal du i akutte tilfælde kontakte politiet.
• Det er altid den lærer, der observerer, at barnet eller denunge mistrives, som har ansvaret for, at kommunen modtager enunderretning. Det vil sige, at læreren ikke bare kan give sagenvidere til lederen. Heller ikke selv om skoleledelsen siger, at deter noget, de tager sig af.
• Pligten til at underrette går altid forud for tavshedspligten.Fortæl derfor aldrig barnet eller den unge, at du holder påhemmeligheden.
• Når man sender en underretning, modtager man en kvittering frakommunen inden for seks arbejdsdage. Ikke alle kommuner får sendtden ud, men du kan kontakte kommunen, hvis du ikke modtager enkvittering.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
En dreng sidder på gangen på Den Classenske Legatskole i København. Han læser lektier.
Annonce:
Marianne Østergaard er ikke hans lærer. Alligevel stopper hun på gangen. Han ser ud til at være ked af det. Hun sætter sig ned på gulvet ved siden af ham.
»Er der noget galt?« spørger hun. Og han forklarer, at han ikke ved, om mor og far vil holde jul sammen.
De er sammen, men drengen er i tvivl om, hvorvidt forældrene vil holde jul sammen. »Et trist ansigt skal man reagere på«, siger Marianne Østergaard.
Som AKT-lærer (adfærd, kontakt, trivsel) har hun et kontor, og da hun inviterer ham med ind på kontoret, fortæller han, at hans far har drukket i fire-fem år.
Annonce:
Hun aftaler med ham, at hun vil kontakte forældrene. Men udsigten til samtalen med forældrene giver hende hjertebanken. Så før hun gør det, ringer hun til den anonyme rådgivning DeDrikkerDerhjemme.
»Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle ringe. Men jeg ville gerne klædes på, så jeg kunne gøre det bedst mulige for ham«, siger Marianne Østergaard.
Alkohol flyder i familier
Omkring hvert tiende barn vokser op i en familie med alkoholproblemer. Cirka en tredjedel af alle danskere har et menneske med et alkoholproblem i familien, viser tal fra Sundhedsstyrelsen. Et alkoholproblem er hårdt for alle familiens medlemmer. Partneren vil ofte være lige så psykisk påvirket af problemet som den, der drikker. For børnene betyder det, at de kan miste opmærksomheden fra begge forældre.
Annonce:
Sundhedsstyrelsen vurderer, at jo tidligere en familie får hjælp til at løse problemet, jo større er mulighederne for at sikre børnene en sund udvikling. Den åbne anonyme rådgivning DeDrikkerDerhjemme hører under Københavns Kommune. I år fra januar til oktober har rådgivningen hjulpet 208 børn. Det er en stigning på 43 procent i forhold til året før. Og en af årsagerne er, at lærere som Marianne Østergaard opdager, at et barn har problemer, og kontakter rådgivningen.
Marianne Østergaard var ikke i tvivl om, at hun skulle gøre noget, da drengen fortalte hende om faderens alkoholproblem. Men det var ikke let. »Jeg havde så meget ondt i maven. Jeg var bange for at virke fordømmende. Bange for at sige noget, som ikke passede. Det er tabubelagt. Jeg skal gå ind i forældres privatliv og påpege noget, der ikke virker«, siger Marianne Østergaard.
Annonce:
Hun besluttede, at hun først ville ringe til moren. Det blev en kort samtale. »'Jeg har talt med din søn. Han siger, at din mand drikker', sagde jeg. Moren svarede prompte: 'Det må du snakke med ham om'«. »Da jeg ringer til ham, lægger han sig fladt ned. 'Det gør jeg', siger han. Og så siger jeg, at det må jeg jo gå videre med«.
Når alkohol bliver et problem
Syv genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd, sådan lyder anbefalingen for den maksimale alkoholindtagelse fra Sundhedsstyrelsen. Men når det kommer til, hvornår alkohol bliver så stort et problem, at det mærkes på eleverne i skolen, er der ikke tal på.
»Alkohol er et problem, når det går ud over familien«, så simpelt lyder definitionen fra alkoholkonsulent i rådgivningen DeDrikkerDerhjemme Ann Provis.
Hun fortæller, at børn, som vokser op i familier, hvor den ene eller begge forældre drikker, er mere udsatte for at udvikle problemer som nervøsitet, lavt selvværd, selvskade og spiseforstyrrelser. Og det er ofte de symptomer, som lærerne spotter i skolen. Men ofte først når alkoholproblemerne har stået på i flere år. Derfor kommer alkoholkonsulenterne også nogle gange indover, selv om der i en underretning ikke er nævnt noget om alkohol. På rådgivningen understreges det, at det ikke er mængden af alkohol, der er et problem, men konsekvenserne af indtaget, som belaster børn. Og børnene oplever det ofte problemfyldt, længe før den voksne gør.
Samtalen
Siden Marianne Østergaard samlede drengen på gangen op, har hun yderligere to gange været i kontakt med elever, som fortalte, at deres forældre havde problemer med alkohol. Og hver gang har hun reageret. Men det skal ske med en respekt for både eleven og forældrene.
»Det er vigtigt, at jeg aftaler med barnet, hvornår jeg ringer til forældrene. For de kan være bange for at få skældud. Så siger jeg til dem: 'Du har brug for at få hjælp, men din mor og far har virkelig også brug for at få hjælp'«.
Marianne Østergaard gør meget ud af at møde eleven anerkendende.
»Jeg siger: 'Du er modig. Jeg kan tale med dine forældre, og så sker der det, at der bliver sat hjælp i gang for jer. Og jeg er god til at tale med forældre, så de ikke bliver sure'«.
Hun havde en elev, som spurgte, om hun ikke kunne vente med at ringe til efter efterårsferien, for moren var alene i efterårsferien, og eleven frygtede, hvad en opringning kunne udløse.
»Så venter jeg. Der sker ikke noget ved, at der går en uge. Mange af de her børn har været i det i årevis. En uge mere betyder ingenting. Tirsdag efter efterårsferien trak jeg eleven til side og sagde: 'Jeg ringer i dag'«.
Underretningen
Dengang Marianne Østergaard så den triste dreng på gangen, skrev hun ikke en underretning, fordi hun følte, at der med det samme blev taget hånd om problemerne.
Anden gang var hun usikker, og familien benægtede problemet. Tredje gang skrev hun underretningen til kommunen.
Og hun anbefaler andre lærere at underrette myndighederne, når bekymringerne om alkohol i familier melder sig.
»Hvis jeg skulle have handlet anderledes, havde jeg nok allerede skrevet underretningen, inden jeg ringede til familien. Jeg ser jo ikke en underretning som noget slemt. Underretningen er måden, man får hjælp på. Og det er også det, jeg siger til forældrene. Men man skal være fuldstændig skarp på det, selv om forældrene bliver vrede, og man skal have sin leder i ryggen«, siger Marianne Østergaard.
Hun mener, at alkohol i familier fylder meget. Og at mange lærere er nervøse for at tage fat på det.
»Alkohol er alle steder. Og man skal reagere. Når man har et forældremøde, hvor der er en, der lugter af alkohol. Når mor afleverer barnet, og man fornemmer lugten. Jeg tror, at mange lærere har haft en lille bekymring og valgt ikke at reagere på det«, siger Marianne Østergaard.
»Jeg tror nogle gange, at man spotter noget, men så forlader man det igen. Man skal vende sine små bekymringer med kollegerne«, siger hun og understreger, at det er godt, hvis eksempelvis AKT-læreren er klædt på til det, så lærerne kan henvende sig der, og AKT kan tage over.
En socialrådgiver på skolen kan også hjælpe. Men hun ved, at det er svært. »Det kræver mange kræfter. Det kræver, at man gør sig voldsomt umage. Men det er også en kæmpe tilfredsstillelse, når man kan se, at der er et barn, der har brug for hjælp, og man hjælper«.
