Drengen har det svært i øjeblikket. Men han skal klæde om, så de kan komme i gang med idrætstimen, og Kresten Dahlmand skynder på ham. Drengen vender ryggen til sin lærer og siger højlydt til kammeraterne: »Jeg er pisse ligeglad med, hvad Kresten siger«.

Den oplevelse står for ham som den sværeste gennem hans første år som nyuddannet lærer.

»Du er fuldstændig magtesløs. Han provokerer mig jo bevidst og forsøger at få de andre med. Hvis jeg ikke reagerer, står han og underminerer mig fuldstændig. Jeg ville gerne sende ham på kontoret, men jeg har ikke lyst til at gå ind i en så stor konflikt, som det ville blive med en elev, som jeg ved er ustabil. Det ville kræve, at jeg blev fysisk. Det var rigtig, rigtig ubehageligt«.

Heldigvis for Kresten ignorerede de andre drenge provokationen, og én kaldte kammeraten for en nar. Den slags optrin er på ingen måde sket ofte, understreger Kresten. Han er rigtig glad for sit job og for at være lærer. Det er i den tætte kontakt til eleverne, han har haft de bedste oplevelser, men også de sværeste. Og Dorthe Lindmann giver ham ret. De er begge nyuddannede lærere, og Folkeskolen har fulgt dem gennem deres første år.

»Det er mærkeligt at sige, men min bedste oplevelse var faktisk det sammenhold, jeg havde med min 6. klasse sidste år, da en af pigerne blev meget syg og indlagt på hospitalet. Det var jo rigtig svært og sørgeligt. Men at være klasselærer i sådan en periode var super fedt. Jeg skulle være der, bære dem igennem. De kom til mig, når de var triste og rodløse, og jeg fik bekræftet, at jeg gjorde noget godt og rigtigt«, siger Dorthe.

Mere styr på tingene i år

Der er væsentligt mere ro på Kresten Dahlmand og Dorthe Lindmann, som de sidder en lørdag i sofaen i oktober og diskuterer deres lærerliv, end der var for et år siden. Dengang var de helt nyuddannede og nervøse for, om de havde styr på det hele, om de var godt nok rustede. Og spændte på at møde eleverne.

»Jeg synes, mine forventninger kom til at ramme ret godt. Der har været situationer, hvor det, jeg fandt på, fungerede rigtig godt, men også nogle, hvor jeg måtte erkende, at sådan kunne man ikke gøre«, fortæller Kresten.

Han blev ansat på Klostermarksskolen i Roskilde og er fortsat med at have de samme klasser i år, som han havde sidste år.

»Jeg kan godt mærke, at der er meget, jeg har mere styr på nu, og jeg føler mig ikke som den nye længere. Men jeg tror, at der går meget længere tid, før man kan begynde at genbruge i undervisningen. Det er fint, at man ikke skal lære nye elever at kende, men det er på den anden side sværere at sige, at man vil have det på en ny måde. Jeg hører mig selv sige: 'Nu er I blevet så gamle, at I ikke kan gøre sådan', fordi jeg i virkeligheden ikke selv tænkte på det tidligere«.

Det kan Dorthe nikke genkendende til. Den formulering bruger hun også. Hun har ellers måttet begynde forfra med nye elever i år. Til sin store sorg fik hun ikke lov til at fortsætte på Stilling Skole på grund af besparelser. Heldigvis fik hun nyt job på Sdr. Felding Skole.

»Det var det hele om igen, men så alligevel ikke helt. Denne gang ved jeg, at jeg kan takle en 6. klasse. Og jeg ved, at noget af det, jeg gør, virker rigtig godt. På den måde er det helt klart lettere«.

Ret til et godt skema

De to nye lærere er enige om, at deres første år er gået rigtig godt. Men de kender til flere eksempler på, at det kan være svært for nyuddannede lærere at starte arbejdslivet. Kresten mener, at det har betydet noget, at han var meget opmærksom på det fra begyndelsen.

»Jeg ville have skolen anbefalet fra pålidelig kilde, og jeg gik meget op i at få et godt skema. Jeg har mindst lige så meget ret til et ordentligt skema som de andre lærere. Man skal ikke bukke og skrabe, for der er ingen, der takker en for at tage de svære klasser. Det er selvfølgelig også lettere, når man har fag, som der er mangel på«, siger Kresten.

De mener begge, at det har stor betydning, at de er gode til at bede om hjælp.

»Man skal ikke forvente, at folk kommer til en, når man har brug for hjælp. Man må selv yde en indsats for at få den. Og der har jeg så været heldig at have en ledelse og nogle kolleger, som var parate. Men første skridt ligger hos en selv«, siger Dorthe.

Den taktik har hun også benyttet i forhold til at give karakterer for første gang. Både Dorthe og Kresten har i år fået 8.-klasser og skal derfor give årskarakterer, og det har de ikke lært, hvordan man gør, fra uddannelsens side.

»Når det er første gang nogensinde, en elev skal have en karakter, hvor godt er det så at få 12 eller 0 - hvad gør det ved motivation? Vi har lært, hvad karaktererne dækker over, men ikke hvilken psykologisk påvirkning de har på eleverne«, siger Kresten.

Det er hårdt, men sjovt

At starte små klasser op i musik står for Dorthe som noget af det sværeste. Med kun to timer i hver klasse er det svært at få relationen til eleverne i orden. Og med de små skal hele ideen om, hvad musiktimer er, også på plads.

»Jeg glæder mig så meget til, at jeg får klasser, som jeg kan følge hele vejen op«.

Og Krestens bedste oplevelse hænger også sammen med eleverne: En lejrtur til Samsø sammen med de to 5.-klasser. Han har nydt at opleve eleverne på slap line.

»Som faglærer har man ikke timer til klassen som klasse. På lejrskolen får man set dem i en kontekst med et andet og langt mere socialt fokus. Elever betragter det som ferie, og det gjorde jeg faktisk også. Man er træt, når man kommer hjem, men det er sjovt undervejs«.

Unge lærere blogger fra Kenya

I folkeskolen.dk's community kan du snart følge Jesper Fogt Nielsen på 28 år og Mads Madsen på 27 år, som arbejder tre en halv måned som volontører på en skole i Kenya. Her kan du også finde alle artiklerne om Kresten Dahlmand og Dorthe Lindmann, som Folkeskolen har fulgt gennem deres første år som lærere.

Følg med på folkeskolen.dk/nylærer

»Det er mærkeligt at sige, men min bedste oplevelse var faktisk det sammenhold, jeg havde med min 6. klasse sidste år, da en af pigerne blev meget syg og indlagt på hospitalet«. Dorthe Lindmann»Jeg har mindst lige så meget ret til et ordentligt skema som de andre lærere. Man skal ikke bukke og skrabe, for der er ingen, der takker en for at tage de svære klasser«. Kresten Dahlmand