Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

”Få dine elever til at bestå dansk og matematik”.

Sådan stod der for nylig i emnefeltet på en mail, som landede i min indbakke. Her skrev kommunen om et turboforløb til mine og resten af kommunens 9.-klasseselever. Ved at gennemføre forløbet på 10-12 uger med timer udenfor skoletiden ville eleverne pludselig kunne krybe sig op på et 02 til sommerens afgangsprøver i dansk og matematik.

Det lyder umiddelbart meget godt, for hvem ønsker ikke, at deres elever består folkeskolen? Men alligevel bliver jeg provokeret af quickfix-løsninger som denne.

For det første er forløbet henvendt til skoletrætte elever, så dem vil man fra kommunens side sende endnu mere i skole efter skoletid. Jeg prøver faktisk i samarbejde med ledelse og UU-vejleder at få elevernes lys tilbage i øjnene ved hjælp af ekstra praktikker, så de kan få prøvet sig selv af og finde ud af, hvad de er rigtigt dygtige til. Det er en bedre vej at gå, end at de skal slæbe sig til endnu flere skoletimer.

For det andet mener jeg, at det er frækt at love de her unge mennesker at opnå det magiske 02. For hvad nu hvis det ikke sker alligevel? Hvem samler dem så op? Og for det tredje viser mailen fra kommunen, at man forventer ”teaching to the test” fra skolens side. Det vigtige er tydeligvis, at eleverne består.

For mig handler skolen om andet end bare at bestå og levere fine resultater til et regneark. Elever skal ikke quickfixes. Det må og skal være vigtigere, at eleverne går ud af folkeskolen med skoletasken fyldt af drømme og troen på egne evner.

Mere prestigefyldt at ”redde” eleverne til sidst

Nu kunne du måske sige: ”Jamen herregud, Christina, det er da bare et enkelt tiltag, der hjælper nogle unge mennesker”. Men nej, gid det var så vel. For det her er bare det seneste eksempel i en lang række af turboløsninger.

Vi har før set Lars Løkkes drengeakademi, Jim Lyngvilds skole for talentfulde unge, Camp True North og mange flere – sikkert velmenende – initiativer, der med et snuptag kunne løse de unges skoleudfordringer.

Min påstand er, at alle de kommunale ressourcer, der er blevet lagt i det her turboforløb, kunne være brugt langt bedre ude på skolerne. Her kunne de have hjulpet de svageste elever langt tidligere i deres skoletid.

Alligevel virker det som om, det er mere prestigefyldt at ”redde” de her elever til allersidst i skoletiden. Så kan man være helten, og måske kan man endda få fornøjelsen af at pege fingre ad folkeskolen og sige: ”Hvorfor gør I ikke bare som os?”.

For mig er det her med at quickfixe elever igennem turboforløb overhovedet ikke i barnets tarv, for vi har muligheden for at investere i at hjælpe den her gruppe elever langt, langt tidligere i deres skoleforløb. Jeg har talrige gange selv forsøgt at få hjælp til elever allerede i indskolingen, men her tager det en evighed.

Det ville tværtimod være i barnets tarv, hvis vi lærere og pædagoger rent faktisk kunne få de nødvendige ressourcer til at hjælpe eleverne i tide. Så kunne vi ovenikøbet undgå, at der bliver behov for turboforløb og snuptagsløsninger til allersidst.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk