Det var en - efter eget udsagn - "okay tilfreds" børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), der tirsdag kunne præsentere en stor skolepolitisk aftale sammen med en perlerække af smilende ordførere.

I Danmarks Naturfagslærerforening når smilene ikke helt op til ørerne. Aftalen har fine elementer, men også dele der giver panderynker på naturfagenes vegne, mener formand Emil Hjerl.

Han hæfter sig særligt ved beslutningen om at sænke det vejledende timetal i natur/teknologi med 30 timer - svarende til en ugentlig lektion - i både 2. og 4. klasse.

Det vil sige, at det samlede vejledende timetal reduceres med en sjettedel i løbet af hele elevernes skoletid.

"Jeg vil virkelig minde skolerne om, at timetallet er vejledende. For det vil i mine øjne udvande den naturfaglige profil at følge det", siger Emil Hjerl til folkeskolen.dk/naturfag og tilføjer:

”Natur/teknologi er det eneste fag, hvor de yngre elever kan bruge deres medfødte undren på verden omkring dem, som ikke er delt op i monofagligheder”.

”Den undren skal vi sørge for at holde i live i en tid, hvor vi savner ingeniører, tømrer og alle mulige andre, der tænker ud af boksen og bruger deres nysgerrighed. Det er det, det fag fodrer ind i”, siger han.

De skriftlige naturfagseksaminer afskaffes

Natur/teknologi er efter kristendomskundskab og billedkunst det fag, hvor færrest timer læses af en lærer med undervisningskompetence i faget. Er det ikke meget fornuftigt, at det så er der, man skærer timer – når nu man skal skære et sted?

”Jeg synes hellere, man skulle se at gøre noget ved, at der ikke er nok lærere med linjefag. Men man går jo faktisk den modsatte vej i aftalen og sænker kravene til kompetencedækning i indskolingen. Det, synes jeg, er en falliterklæring”.

Med den politiske aftale lægges der også op til at ændre markant i folkeskolens afgangsprøver. Det betyder blandt andet, at de skriftlige prøver i biologi, fysik/kemi og geografi bliver afskaffet.

En ekspertgruppe skal desuden tage stilling til, om den fællesfaglige mundtlige prøve skal bibeholdes eller afløses af separate prøver i de tre naturfag.

Emil Hjerl kan sagtens se ideen i at afskaffe de skriftlige 'multiple choice'-prøver, der ifølge ham aldrig har vundet hjerter hos naturfagslærerne.

"De har været meget styrende i forhold til pensum. Jeg håber, lærerne kan blive sat lidt mere fri ved, at de afskaffes", siger han.

Vores lokaler har også brug for et løft

Når det kommer til en eventuel udskiftning af den fællesfaglige prøve med tre monofaglige af slagsen er han dog mere betænkelig.

Partierne bag skoleaftalen vil nemlig gøre projektopgaven i 9. klasse frivillig, og det gør den fællesfaglige naturfagsprøve til det eneste tilbageværende obligatoriske projektbaserede element i folkeskolen, pointerer Emil Hjerl.

"Derfor er jeg også meget nysgerrig på, hvad ekspertgruppen eventuelt vil erstatte den med. Jeg synes, at prøveformen er god, fordi den lægger op til at arbejde projektbaseret med tværfaglige problemstillinger. På den måde bringer den de naturfaglige kompetencer rigtig fint i spil. Og det bliver uden tvivl kun en mere udbredt måde at arbejde på i fremtiden – uanset om man skal være akademier, ingeniør eller vvs’er”, siger han. 

Endelig er det med aftalen bekræftet, at der afsættes 2,6 milliarder til en opgradering af skolernes faglokaler. De falder ifølge Emil Hjerl på et tørt sted.

”Jeg håber, man har opmærksomhed på, at faglokaler også er fysik/kemi-, geografi- og biologilokaler. Det er ikke kun håndværk og design og billedkunst, der har brug for et løft i den henseende", siger han.