Mens lærerne på landets skoler så småt gør sig klar til at gå på ferie, får UU-vejlederne travlt de næste uger.

Ved de netop overståede afgangsprøver er der nemlig elever, der ikke har sikret sig det karaktergennemsnit, som giver adgang til deres foretrukne ungdomsuddannelse. De går i disse uger til optagelsesprøver, og giver prøven ikke gevinst, skal plan B sættes i værk.

Det er et meget konkret eksempel på, at afgangsprøverne  har fået en større betydning. Med først erhvervsskolereformen og dernæst gymnasiereformen blev karaktergennemsnittet ved prøverne et af kravene ved optagelse på en ungdomsuddannelse.

I samme ombæring skiftede det samlede prøvekompleks navn fra Folkeskolens Afgangsprøver til Folkeskolens Afgangseksamen.

Og det har medført en ændring i UU-vejledernes opgave, understreger formand for Danmarks Vejlederforening Karina Meinecke.

”Eksamen er noget, man kan dumpe i, og det kan eleverne reelt i dag. Prøverne har altid betydet noget, men de betyder endnu mere nu”, siger hun og tilføjer:

”Før i tiden vidste man i februar på baggrund af standpunktskarakterer og parathedsvurdering, hvem der skulle til optagelsesprøve eller eventuelt vælge en anden uddannelse, og hvem der kunne gå direkte på ungdomsuddannelse. Nu kan det ændre sig helt op til eksamen er overstået”.

Vejlederne har travlt på sidelinjen

Sussie Johansen er UU-vejleder i Københavns Kommune og medlem af kredsstyrelsen i Københavns Lærerforening.

Hun kalder perioden efter afgangsprøverne og frem til de sidste optagelsesprøver på ungdomsuddannelserne i august ”lettere kaotiske”.

”Egentlig er vi jo som vejledere taget lidt ud af spillet, så vi forsøger at assistere fra sidelinjen. Det er den unges førsteprioritet, der skal sende ansøgningen videre, og det den unge selv og forældrene, der skal navigere i det. Men det er der en del, der har svært ved”, siger hun og tilføjer:

Mange lærere vil have en eller flere afgangsprøver afskaffet

”Det er lidt uigennemskueligt, og vi får ikke adgang til så meget i systemet, så der er meget ringen frem og tilbage. Der er også stort pres på uddannelsesstederne og fordelingsudvalget i Region Hovedstaden. I denne uge oplevede jeg at sidde i kø som nummer 27 til optagelse.dk. Det har jeg aldrig prøvet før”.

Sussie Johansen understreger, at hun ikke er tilhænger af den uddannelsesparathedsvurdering, der står til at blive afskaffet efter næste skoleår. Men hun frygter, at det vil gøre fokus på afgangsprøverne endnu større.

”Når man fjerner parathedsvurderingen, kommer det hele til at stå og falde med karaktererne. Jeg kan godt være nervøs for, at fokus bliver for ensidigt. Jeg ville have det bedre med at arbejde ind i en mere løbende, skriftlig evaluering - som meddelelsesbogen forhåbentlig kan blive", siger hun.

Er med på at revidere afgangsprøverne

En rundspørge fra Folkeskolen viser, at kun cirka hver fjerde lærer, der har haft elever til afgangsprøve i år, er glade for eksamen, som den er i dag.

Et flertal af lærerne angiver, at prøverne har betydning for, hvordan de gennemfører deres undervisning. Mere end halvdelen svarer, at de går på kompromis med noget i faget, de synes er vigtigt, af hensyn til afgangsprøven.

Både Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og KL har meldt sig klar til at drøfte afgangsprøverne i sektorpartnerskabet Sammen om Skolen.

KL bakker op: Eksamen gør skolen for akademisk

Det bakker Danmarks Vejlederforening op om, selv om indholdet i prøverne som udgangspunkt ikke er foreningens boldgade, understreger Karina Meinecke.

”Men det er en interessant tanke set fra et vejlederpespektiv at indrette prøverne på en måde, så målet med dem er klart for eleverne, og så prøverne er med til at forberede dem på det, der sker efter skolen – uden at man af den grund mister blikket for folkeskolens formål og dannelsesopgave”, siger Karina Meinecke.

Hun ser derfor muligheder i et øget fokus på de tværfaglige kompetencer i afgangsprøverne.

”Efter skolen er der meget mere tværfagligt samarbejde. I de fleste job bruger man flere fag. Et tværfagligt projektarbejde tager typisk udgangspunkt i elevernes egne interesser og er med til at gøre dem klogere på dem selv”, siger hun og tilføjer:

"Det er vigtigt, at prøverne har betydning og giver mening for eleverne Man skal ikke bare tænke, at nu indfører vi en prøve, for det har man i andre fag. Der må være andre måder at lave en meningsfuld evaluering end eksamen”.

”I projektopgaven kan man bruge elementer fra flere fag og arbejde på en måde, der afspejler arbejdsmetoder, eleverne vil møde senere i livet. Måske skulle man tænke mere i den retning”.

Sussie Johansen påpeger, at man med prøven i de praksis-faglige valgfag har rykket afgangsprøvekarakterbedømmelserne ned i 8. klasse. Derfor ser hun gerne, at man endnu tidligere begynder den løbende evaluering med eleverne.

”Vi kunne snildt starte i 6.-7. klasse med at tale en evaluering tilbage til eleverne. Frem for at det hele handler ensidigt om eksaminer”, siger hun.