Afgangsprøverne fylder for meget i de sidste år af elevernes skolegang. Sådan lyder det fra KL, der ligesom Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen erklærer sig klar til at drøfte prøverne i partnerskabet Sammen om Skolen.

”De fylder både på den måde, at lærerne bruger rigtig meget tid på at forberede dem, men også fordi de har betydning for den måde, der bliver undervist på. Undervisningen bliver mere teoretisk og stillesiddende”, siger KL’s børn- og skolechef Peter Pannula Toft.

I en rundspørge fra Folkeskolen svarer 57 procent af lærere, der i år har haft elever til afgangsprøve, at de må arbejde over for at nå deres øvrige opgaver, når de skal forberede afgangsprøverne.

Eksamen er en tidsrøver: Mange lærere bruger tid ud over deres arbejdstid

Hver sjette vurderer, de bruger mere end 30 timers forberedelse per klasse. En tredjedel synes, at tidsforbruget står mål med elevernes udbytte af prøverne.

Er flertal af lærerne svarer, at afgangsprøven har betydning for den måde, de underviser på til daglig, samt at de af hensyn til eksamen nedprioriterer noget i faget, de synes er vigtigt.

Praksisfaglighed drukner i teori

Peter Pannula Toft mener, det er helt naturligt, at lærerne underviser på en måde, der har for øje at forberede eleverne bedst muligt på de krav, der møder dem til eksamen.

”De vil jo gerne have, at eleverne klarer sig godt. Men hvis man gerne vil skabe en mere praksisrettet skole, kan man ikke nøjes med at se på læreplanerne. Vi er også nødt til at se på, hvordan man udprøver eleverne", siger Peter Pannula Toft.

Han fremhæver idræt som eksempel på et fag, der er blevet mere akademisk af at blive prøvefag.

”Man ville give faget højere status ved at gøre det til prøvefag, og mit indtryk er, at det er lykkedes. Men jeg kan være bekymret for, hvad det har betydet for undervisningen”, siger han og tilføjer:

”Er man i virkeligheden endt der, hvor der på grund af prøven har sneget sig så meget teori ind, at det går ud over arbejdet med kropslig dannelse og glæden ved at bevæge sig? De mekanismer skal man være meget opmærksom på”.

KL er klar til drøftelser

Det er et ønske fra KL, at prøverne i højere grad skal rette sig mod at teste de praksisfaglige færdigheder, man vil fremme.

Desuden går foreningen ikke ind for en fuldstændig afskaffelse af afgangsprøverne. Bortset fra det har KL endnu ikke lagt sig fast på konkrete forslag.

”Vi er optagede af, at vi får en grundig og fordomsfri drøftelse med både eksperter og skolens parter om, hvordan man kan gøre det anderledes. Både hvad angår antallet af prøvefag og prøveformerne”, siger Peter Pannula Toft.

Mange lærere vil have en eller flere afgangsprøver afskaffet

566 lærere, der i år har ført elever til afgangsprøve, har besvaret Folkeskolens spørgeskema.

Af dem er det kun en fjerdedel, der er glade for afgangsprøverne, som de ser ud i dag.