Tidslinje: Præmiepuljens korte og turbulente historie

Selvom skolerne først kun lige er begyndt at arbejde for at få del i Løkkes præmiepenge, har puljen allerede skabt mange overskrifter. Folkeskolen giver her et overblik.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Senest opdateret 12/09/2019 

November 2016

 

Da Danmark får sin tredje regering med Lars Løkke i spidsen præsenterer den nye trekløver regering et regeringsgrundlag, som vil afsætte 500 millioner til en pulje, som skal gå til skoler, der kan "dokumentere", at de har løftet deres fagligt svage elever i dansk og matematik.  

 

25. april 2017

Lars Løkke præsenterer med Merete Riisager sin præmiepulje. En model, der bliver sat i værk, fordi statsministeren med egne ord "har tabt tålmodigheden". "Skulle der være en skoleleder, der ikke har ambitioner om at lære eleverne mere og ikke ønsker at gå på præmiejagt, så må man jo sige det højt", lyder det fra Løkke. 

 

Lars Løkke: "Vi har mistet tålmodigheden på vores børns vegne"

 

27. april 2017

 

To dage efter at have fået beskeden om, at de er med på Løkkes puljeliste, udtaler to skoleledere, at de undrer sig over gulerodsmodellen og kalder den fjollet. Men pengene er de klar til at tage imod. Leder på Roslev Skole i Skive frygter dog, at modellen vil føre til, at skoler vil begynde at spekulere i at rykke svage elever på specialskoler for at kunne leve op til regeringens mål. 

 

Ledere om Løkkes præmie: Mærkelig ordning, men rart med penge

 

5. maj 2017

 

Ministeriet oplyser, at fem skoler er kommet på listen ved en fejl. En af de fem ønsker dog at forblive på listen. Samtidig bliver fem nye skoler tilbudt at være med. 

 

22. maj 2017

 

Den endelige liste af skoler er fundet. Målet var 120 skoler, men den ender på 104. Den oprindelige melding var ellers, at tilbuddet om at være med ville gå videre, hvis enkelte skoler takkede nej. Alle københavnske skoler afviser at være med. "Vi synes det er en smule nedladende at tro, at vi på Tingbjerg Skole bare kan skrue op for blusset", lyder forklaringen fra en skoleleder på en af hovedstadsskolerne. 

 

19 skoler takker nej til Løkkes karakterpenge

 

August 2017

 

Merete Riisager besøger i løbet af den første måned i det nye skoleår flere puljeskoler. Nogle steder er meldingen til ministeren, at de ikke har planer om at indføre nye initiativer. Det har ministeren det fint med. "Bare de kan mærke spotlightet, og bare de kan mærke, at vi interesserer os for dem. Det alene kan betyde, at de trækker lidt mere i gashåndtaget, end hvad de ellers ville have gjort", siger hun.

 

Minister på besøg hos præmiepuljeskole: "Jeg bliver helt forpustet af alle jeres initiativer"

 

21. september 2017

 

På baggrund af en række spørgsmål fra SF's Jacob Mark fremviser ministeriet en opgørelse over skolernes karakterer år for år. Her kan det ses, at de varierer stort år for år. Ministeren svarer samtidig, at hun ikke mener, at "der i udgangspunktet" er årgange, som er "for svage til at nå puljens målsætninger". 

 

SF tæppebomber minister med spørgsmål om præmiepulje: Se hendes svar

 

3. oktober 2017

Folkeskolen fylder ikke meget i Lars Løkkes tale, da han åbner årets folketingsår. Men der bliver plads til lidt af en bredside til de syv københavnske skoler, der takkede nej til statsministerens pulje. Afvisninger, som Løkke betegner som helt ubegribelige og et svigt af eleverne.

 

Ikke meget skole i åbningstale: Løkke nævnte kun sin præmiepulje

 

 4. oktober 2017

 

Venstres spidskandidat i København, Cecilia Lonning-Skovgaard, udtaler dagen derpå, at hun er klar til at lukke de syv københavnske skoler, hvis ikke de løfter deres niveau de næste fire-fem år. 

 

26. oktober 2017

 

Merete Riisager fortæller, at regeringen uafhængigt af skolernes præstationer ikke kommer af med hele præmiepuljen. Præmiebeløbene er nemlig beregnet efter 120 skoler og kun 104 endte med at være med. Undervisningsministeren skriver, at det ikke er besluttet, hvad de resterende penge vil blive brugt på.

 

Riisager bekræfter: Hele præmiepuljen udmøntes ikke til skolerne

 

24. november 2017

 

Dumpekarakter til Løkkes præmiepulje. Sådan lyder den hårde bedømmelse på forsiden af en udgave af Fagbladet Folkeskolen. Vurderingen kommer fra professor Per Nikolaj Bukh med speciale i økonomiske styringsmodeller og generelt fortaler for politiske gulerodsmodeller. Han har en række alvorlige kritikpunkter af puljemodellens opbygning. 

 

I samme blad kan det læses, at flere af de 19 skoler, der valgte at takke nej tak til at deltage i præmiepuljen, havde særdeles gode grunde til det. To skoler eksisterer nemlig slet ikke længere, og en skole har aldrig haft udskolingselever. Og en skole oplyser, at skolen førhen var kommunens eneste skole med modtageelever i udskolingen. Fremover bliver de fordelt på alle kommunens skoler, hvorfor skolen ville stå med ekstraordinært gode kort for at indkassere præmiesummen.

På Dalumskolen fortæller skoleleder Michael Plauborg Jensen, at skolen var kommet på listen grundet fejl i skolens karakterindberetninger. »Jeg skulle ikke gøre andet end at rykke et kryds for at få pengene«, fortæller skoleleder han ministeriet. Alligevel må skolen gerne deltage i puljen. »Det chokerer mig som skatteborger«, lyder det fra skolelederen, som takker nej til at være med præmiepuljen. 

 

Skoleleder: »Det chokerer mig som skatteborger«

 

22. juni 2018 

 

Sommerens kommen betyder enden på første puljeår. I takt med at skolerne får et overblik over karakterne i de to puljefag dansk og matematik, kan skolerne selv begynde at regne på, om de står til at få en millioncheck fra ministeriet.

På Arenaskolen viser skolens beregninger, at man her står til en præmiesum på 1,3 millioner. Det fejrer skoleleder Martin Frank Nielsen med at lægge en video på youtube, hvor han danser af glæde. I videoen fortæller han også, at skolen i løbet af året har haft en aftale med Matematikfessor, der har bistået skolen med konsulenthjælp året igennem. Aftalen lød på, at han kun skulle betale for hjælpen, hvis skolen endte med at få præmiepenge.  

 

Præmiepulje-skoler har deres karakterer klar: Skole har allerede armene i vejret

 

27. juni 2018

 

Kort efter har Undervisningsministeriet et estimat klar over, hvor mange skoler der har nået det præmieudløbende krav for første pulje år. Vurderingen lyder på, at 59 procent af skolerne står til at modtage en præmiesum.

"Det er en succes, at så mange skoler ser ud til at få del i skolepuljen det første år. Jeg ved, der er gjort en kæmpe indsats ude på mange skoler, og jeg er rigtig glad for resultatet, fordi det betyder, at flere hundrede elever har løftet deres faglige niveau og dermed styrket det fundament, de skal bygge deres liv videre på", lyder det fra en glad undervisningsminister i en pressemeddelelse.

Det endelige resultat ventes dog først klar til september, da eventuelle eftersendelser af karakterer eller deciderede fejlindberetninger kan ende med at ændre antallet en smule.

 

4 ud af 10 af Løkkes præmieskoler får ingen penge efter første puljeår

 

14. september 2018

 

Præmiepuljen har ført til, at de deltagende skoler hver især har sat en række tiltag igang. Det viser en undersøgelse, som Folkeskolen har foretaget. Mange steder har jagten efter Løkkes præmiemillioner ført til et stort fokus på at maksimere elevernes prøvepræstationer. I undersøgelsens åbne svar nævner en fjerdedel af skolerne, at de i første puljeår har indført tiltag, der går direkte på prøverne.

På Thorning Skole har de blandt andet sat prøveforberedende undervisning på skemaet fire lektioner om ugen i både dansk og matematik hele året igennem.

Samtidig lyder det fra Avedøre Skole, at teaching to the test ikke længere er et udskældt begreb i skolen.  

 

Svage elever har øvet eksamen hver uge i et år

 

 

Dagen før det indkaldte samråd bliver præmiepuljen ramt af en ny kritik. Denne gang går kritikken på, at puljemodellen er strækket sådan sammen, at den er dømt til at blive en succes.

Uden at gøre noget nyt vil de lavest præsterende skoler nemlig samlet set altid opleve bedre resultater med tiden, mens nye skoler vil overtage pladsen i bunden.

Det fortæller lektor på DPU med speciale i udsatte børn og unge og kvantitativ forskning i internationale uddannelsesstudier Christian Christrup Kjeldsen.

"Fænomenet hedder regression-to-the-mean, og det har været velkendt siden slutningen af 1800-tallet. Det går ud på, at når man har en fordeling af resultater, hvor der indgår en grad af tilfældighed, så vil yderpunkterne over to eller flere målinger nærme sig det samlede gennemsnit, og andre punkter vil overtage pladsen som yderpunkter ", forklarer han.

 

Ny kritik af præmiepuljen før samråd

 

24. oktober 2018 

 

Drop alle spekulationer om, at prøvepuljen har ført til teaching-to-the-test. Fænomenet er nemlig ikke er muligt i forhold til folkeskolens prøver, lyder det fra Undervisningsministeren på samrådet.

"Hele denne her snak om teaching-to-the-test giver ikke nogen mening i forhold til det. Jeg forstår godt skrækken, og vi skal holde fokus på, at vi ikke skal have teaching-to-the-test. Men man kan ikke sige, at man forbereder eleverne med teaching-to-the-test, når man forbereder dem til 9. klasses afgangsprøve. Det kan man ikke", lyder det blandt andet fra ministeren, selvom flere skoler i Fagbladet Folkeskolens undersøgelse har fortalt, at de har indført et meget intensivt eksamensfokus.  

 

Riisager: Det er ikke muligt at lave teaching-to-the-test til afgangsprøverne

 

3. december 2018

 

Folkeskolen.dk kan afsløre, at det endelige regnskab for første puljeår endnu ikke er helt opgjort. Elever tæller nemlig som dumpet, hvis de mangler en eller flere af de seks prøver i dansk og matematik, som regeringen måler på.

Det betyder, at årets sygeprøver for alvor er interessante for en gruppe af præmiepuljeskolerne. 15 skoler har i teorien mulighed for at hente millionpræmien ved sygeprøverne.

På Nordvestskolen i Helsingør kommer én elev til sygeprøve. Klarer eleven præmiepuljekravet på et karaktersnit på 4, får skolen en millionpræmie.

 

Sygeprøverne tæller også: Én elev går alene til prøve for at skaffe million til sin gamle skole

 

25. januar 2019

 

Sygeprøverne ender med at blive en rigtigt god forretning for Frydenstrand skoleafdeling i Frederikshavn. Skolen havde to elever til sygeprøver, og deres præstationer inde i prøvelokalerne var nok til, at skolen som den sidste præmepuljeskole får udskrevet en millioncheck efter første puljeår.

Det betyder, at i alt 63 skoler ud af de 104 står med en præmiesum efter første år.

Præmiepuljen: Sygeprøver gav milliongevinst på én skole

 

12. februar 2019

 

Præmiepuljen får mange skoler til at se tænke i utraditionelle baner for at motivere deres elever til at præstere bedre. På Marienhoffskolen har deltagelsen i Lars Løkkes præmiepulje ført til, at skolen har indført en Hall of Fame, hvor elever kan vinde en præmie på op til 3.000 kroner for blandt andet gode karakterer og godt kammeratskab.  

 

Skoles præmiepenge til eleverne kommer fra Løkkes præmiepulje

 

3. april 2019

 

 

Der er ikke behov for at stille en millionpræmie i udsigt for, at landets skoler kan levere.

I hvert fald har fem af de syv københavner-skoler, der i sin tid valgte at takke nej til at deltage i statsministerens præmiejagt klaret kravene til første puljeår - helt uden at være med i kampen om en millioncheck.

 

Københavner-skoler klarer præmiekrav, selvom de afviste Løkkes præmiejagt

 

12. september 2019

 

Folkeskolen har spurgt de 63 skoler, der fik en millionpræmie fra første puljeår: hvad brugte I pengene på? Svaret er mange steder flere lærere og mere undervisning i dansk og matematik. Andre har indført resultatløn til lærere og givet elever en kontant belønning.

År to med Løkkes præmiepulje: Flere lærere i timerne ­og kontante belønninger