"Det er desværre et velkendt problem, at for mange forlader folkeskolen uden at kunne læse og regne på et tilstrækkeligt niveau, og at deres muligheder i livet dermed bliver mindre, end de kunne have været. Det kan vi ikke være bekendt".

Med de ord åbnede statsminister Lars Løkke Rasmussen dagens pressemøde, hvor han sammen med undervisningsminister Merete Riisager præsenterede regeringens nye plan for at udmønte 500 millioner kroner til 120 skoler, hvis de over en treårig periode nedbringer antallet af afgangselever, der får under 4 i dansk og matematik, til landsgennemsnittet.

Her er de 120 skoler, der kan få del i Løkkes 'præmie'-millioner

"Regeringens tilbud til skolerne er, at hvis de løfter de svageste børns faglighed, så får de en kontant bonus. Det er en ny måde at gøre det på i folkeskolen, men metoden er velkendt fra sundhedsområdet", sagde han og slog fast, at det ikke er på grund af mangel på gode intentioner fra politikere, lærere og andre med ansvar for folkeskolen, at situationen er, som den er.

Når det alligevel ikke går godt nok, hænger det sammen med, at der ikke er nogen lette løsninger, sagde statsministeren, inden han understregede, at folkeskolereformen skal have tid til at virke.

"Men vi har ikke råd til at være tålmodige på vores børns vegne. De elever, der går i 9. klasse nu, gør det kun én gang", lød det fra Lars Løkke Rasmussen.

Præmiejagt

Risikerer man ikke at straffe i forvejen økonomisk pressede skoler, hvis de investerer egne penge i at løfte eleverne. Penge, som de mister, hvis de ikke når op på måltallene, lød et spørgsmål på pressemødet.

Lars Løkke Rasmussen understregede, at hvis en skole ikke når delmålet første år, så udbetales puljen alligevel, hvis næste delmål nås.

"Men det er en skæv debat. Skolen er sat i verden for at lære eleverne noget, og har bevillinger i forvejen. Og nu putter vi ekstra penge oven i hatten for at skabe en progression", sagde han.

"Vi tvinger i øvrigt ikke skolerne til at deltage. Skulle der være en skoleleder, der ikke har ambitioner om at lære eleverne mere og ikke ønsker at gå på præmiejagt, så må man jo sige det højt".

Lars Løkke Rasmussen gav udtryk for, at han mener, at folkeskolen med det nuværende resurseforbrug og rammebetingelser burde kunne lære eleverne at læse og regne.

"Så er det her overhovedet nødvendigt? Det er det, fordi vi har tabt tålmodigheden. Det er ikke i orden, at ganske almindelige børn efter ti år ikke kan læse og regne på det niveau, man har som mål. Det mener jeg grundlæggende, at skolen allerede burde levere", lød det fra en tydeligt indigneret statsminister.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen er målet om, at de 120 skoler skal op på landsgennemsnittet i løbet af tre år realistisk. Stod det til ham, kunne man sagtens være mere ambitiøs, lød det.

"Vi stiller penge på bordet og siger her er en præmie, hvis I når et mål. Det er en postiv tilskyndelse. Jeg har meget svært ved at se det som en straf".

Fokus på skoleledelse og forældreansvar

For Merete Riisager handler det om at give eleverne frihed gennem kundskaber, sagde hun.

"Kundskaber og dannelse giver hver enkelte barn frihed til at bestemme over eget liv og egen fremtid. Hvis man forlader folkeskolen uden at komme videre i uddannelse eller job, bliver man afhængig af andre".

Med puljen vil regeringen give skolerne et positivt incitament til at skabe faglig fremgang og at udvikle og afprøve nye undervisningsmetoder, sagde undervisningsministeren.

"Med puljen sætter vi også fokus på skoleledelsen, og den forskel en god skoleledelse kan gøre for de fagligt svageste elever. Men jeg vil gerne slå fast, at puljen ikke løser alle problemerne på de 120 skoler med et trylleslag. Uden forældrenes opbakning og medansvar, kommer vi ingen vegne, og det vil vi også sætte fokus på med initiativet", sagde hun.