Hvordan vil ministeren sikre, at lærerne ikke presses til at give eleverne højere karakterer? Hvor mange elever skal have højere karakter for, at skolerne får en præmiecheck? Og hvor meget har karakterne varieret fra år til år på skolerne?

Det er nogle af de spørgsmål, SF's undervisningsordfører Jacob Mark havde sendt til undervisningsministeren om Lars Løkkes præmiepuljeforsøg, hvor 104 skoler får del i en præmiesum, hvis de hvert år formår at sænke andelen af elever med under 4 i afgangskarakter i dansk og matematik.

Og i går kom der så svar fra ministeren. Svar, der ikke imponerer SF-ordføreren.

Minister: Jeg har fuld tiltro til lærerne

"Jeg læser dem som en lang række ikke-svar, hvor ministeren danser udenom ved ikke at forholde sig til konsekvenserne", siger Jacob Mark.

I et af sine spørgsmål har SF'eren spurgt ministeren til, hvordan regeringen vil sikre, "at lærerne ikke reagerer på implicit og eksplicit pres for at hæve karakterniveauet den smule, som skal til for at udløse præmien".

Til det svarer ministeren, at hun "har fuld tiltro til, at lærerne og censor" bedømmer eleverne "korrekt og objektivt".

Det svar giver Jacob Mark ikke meget for.

Præmiepuljeskole inden ministerbesøg: Mulig præmiesum får os ikke til at ændre kurs 

"Det handler ikke om tiltro eller ej. Jeg har også tiltro til lærerne. Det handler om, at det vil være en naturlig konsekvens, at man bliver presset. Det har man blandt andet også set i England", siger han.

Analyse: Karakterinflation - eller et gok i nødden til de svage?

Karakterer svinger op og ned fra år til år

Skolerne får del i regeringens præmiesum, hvis de formår at reducere andelen af elever med under 4 i dansk og matematik hvert år i tre år med 5 procentpoint i forhold til et gennemsnit af, hvordan de har klaret sig ved de afsluttende prøver i skoleårene 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016.

I ministeriet oprindelige dokumenter var det udelukkende muligt at se det samlede gennemsnit for hver af skolerne, men Jacob Mark har fået tilsendt tal for, hvordan skolerne har klaret sig hvert af de tre år.

Her fremgår det blandt andet, at 76 procent af eleverne i 9. klasserne på Tagensbo Skole i København i skoleåret 2013/2014 fik under 4 i dansk og matematik, mens andelen var nede på 32 procent i skoleåret 2015/16. Altså en forskel på 44 procentpoint.

SF om Løkkes-præmiepulje: En helt vild måde at drive skole på 

"Det siger mig, at årgangene på skolerne er meget forskellige. Hvis vi skal løfte eleverne på lang sigt, kræver det stabile rammer og tid til forberedelse. Det her hjælper måske én årgang, men den næste årgang har nogle helt andre udfordringer", siger han.

Sådan ser ministeren ikke på det i sit svar.

"Det er med puljen netop regeringens intention at sende et budskab til skolerne om, at vi skal have ambitioner for alle elever - uanset deres baggrund. Derfor mener jeg heller ikke, at der er årgange, der i udgangspunktet er for svage til at nå puljens målsætninger", skriver Merete Riisager i sit svar.

Se eksempel: Så mange elever skal løftes

Undervisningsministeriet har også lavet tre eksempler på, hvor mange elever, en skole skal løfte karaktermæssigt for at få udbetalt sin præmiesum:

Både statsministeren og Merete Riisager har markeret forsøgets start i år at besøge flere af de deltagende skoler. I august besøgte ministeren eksempelvis Vejle Midtbyskole. Her lød meldingen fra skolelederen, at skolen ikke ville ændre på de allerede besluttede planer.

"Bare de kan mærke spotlightet, og bare de kan mærke, at vi interesserer os for dem. Det alene kan betyde, at de trækker lidt mere i gashåndtaget, end hvad de ellers ville have gjort", lød reaktionen den gang fra ministeren.

Minister på besøg hos præmiepuljeskole: "Jeg bliver helt forpustet af alle jeres initiativer" 

Ifølge Jacob Mark er det et udtryk for manglende tillid til skolerne.

"Det viser en mistillid til skolerne. Bare fordi statsministeren og Merete Riisager kommer ud med en eller anden forkromet præmiepulje, så skulle de lige pludselig begynde at interesse sig for at drive god skole. Vi snakker altså om mennesker, der lever og ånder for børnene", siger han.