Vipperød Skole syd for Holbæk er en del af skole-frihedsforsøget, og det besluttede to kreative og klimaengagerede lærere allerede for to år siden at udnytte til et forsøg med de praktisk-musiske valgfagsprøver. Der var to ting, der gjorde det. Eleverne var under coronaen gået glip af en masse undervisning i forhold til kravene.

”Oveni kom, at vi syntes, at vi eksaminerne var meget omfattende – nærmest svendeprøver og med meget teori. Det er ikke gennemtænkt at skulle have alt det ind i faget, når man kun har 1½ time om ugen, og for de unger, der virkelig har lyst til håndværket, dræber så meget teori rigtig meget for dem”, fortæller Sophie Danneborg, som underviser i madkundskab.

Lærere om eksamen: Var det virkelig meningen at gøre praksisfagene så boglige?

Derfor gik hun og hendes kollega Søren Nørgaard Meinert at forme valgfagene, så de passede til de 17 verdensmål og samtidig tog klart udgangspunkt i værkstederne til madkundskab og håndværk og design.

Vælger først mellem de to fag til prøven

Eleverne skal ikke vælge mellem de to fag, før de skal til eksamen. I løbet af valgfagene går de i dybden med indholdet af verdensmålene, og i projekterne undervejs er de været i de værksteder, hvor det giver mening.

På den måde kan de i løbet af de to år finde ud, hvor de er stærkest, og hvad de bedst kan lide at arbejde med, i modsætning til de steder, hvor de på grund af pladsmangel må tage et fag, de ikke har valgt eller undervejs finder ud af, at noget andet var sjovere.

Praksisfagligheden skulle styrkes: Kan man tale sig til et 12-tal i de praktiske fag?

Til sidst stemmer de så om, hvilke af verdensmålene de vil op i, eleverne danner grupper og beslutter, hvilket værksted de gerne vil eksamineres i.

”Undervejs er de blevet trænet i, hvad målene står for, og hvordan man kan løse en problemstilling inden for et område. Så når de trækker fx sundhed og trivsel, så ved de, at det kan handle om fx at stoppe sult eller afskaffe fattigdom, og så er det op til dem at løse en problemstilling inden for det verdensmål”, forklarer Sophie Danneborg.

Selve prøven har Vipperød-lærerne også ændret, så den løber over længere tid. Det gør en stor forskel særligt i madkundskab. Fra eleverne trækker opgaver, til de står med censor, er der syv hele skoledage, hvor eleverne virkelig kan fordybe sig i problemstillingen og få vejledning og arbejde med det produkt, de vil fremstille.

Hvad får man for friterede, pocherede æg til valgfagsprøven?

”I madkundskab har de brugt tiden på at være i køkkenet, så de ved, hvor lang tid det tager at fremstille det, de har besluttet, og så de ved, hvad de vil vise til lærer og censor”.

Eleverne skal ikke skrive rapporter om, hvad de er nået frem til, men de skal billeddokumentere deres proces fra første ide over ideudvikling til det færdige produkt. Nogle starter ét sted, men ender et helt andet, men det kan man så se på deres plancher.

Lærer både om ideudvikling og håndværk

Det er anden gang i år, at de to lærere har kørt forsøget, og både de og eleverne har virkelig været glade for formen.

Grupperne har fx arbejdet med Livet i havet, hvor en gruppe ville se, hvor meget af fisken, der kan bruges i forhold til overfiskeri. En anden gruppe udviklede en bøje, der skulle vise steder, hvor der er fredede koralrev. En tredje gruppe har lavet en fidgetspinner med en skabelon til udviklingslande, så de selv kan producere den. Og en fjerde har udviklet en madvogn med suppe til hjemløse.

”Der har været flere bud på bæredygtig mad, så man ikke skal importere så mange fødevarer, men kan bruge lokale råvarer og følge årstiderne. De har haft nogle virkeligt spændende bud, og de klarede sig rigtigt godt og fik virkelig gode feedback fra censor”, fortæller Sophie Danneborg.

Lærerne og censor kommer forbi grupperne i fire runder, mens de arbejder, og de bliver bedømt ud fra de samme kriterier som ligger i den almindelige madkundskabsprøve.

”Men det er meget vigtigt for os, at det er det praktiske, de bliver bedømt på til selve prøven. Det er vigtigt, at det er en eksamen, der handler om mad. Kriterierne vi bedømmer ud fra minder og madkundskabsprøvens, men vi vurderer også hele ideudviklingsprocessen ud fra deres billeddokumentation. Den læring kan de også bruge, når de skal arbejde med projektopgaven i 9., for nu ved de, hvordan man stillet et problem op og løser det ”, fortæller Sophie Danneborg.

Der er meget lidt skriftligt, men mange billeder, skitser, brainstorms, moodboards og billeder fra værkstedet.

”Det betyder meget, at de har billederne i modsætning til stikord, som de skal forsøge at huske en lang rapport ud fra. Det er næsten som en tegnesier, som får dem til at huske, hvad de har gjort undervejs. De var lidt nervøse på forhånd, men da de først kom i gang, snakkede og hyggede de. Og de var enormt glade bagefter”.