Lærere om eksamen: Var det virkelig meningen at gøre praksisfagene så boglige?

Madglæde eller viden om kemi og ernæring. Madkundskab skal rumme begge dele. ”Men var meningen med valgfaget og prøven ikke netop at give interesse for håndværket og gøre skolen mindre boglig?”, spørger madkundskabslærer Steven Camphausen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Madkundskab er førstevalget for mange elever, når de skal have valgfag i 7. og 8. klasse. Sådan er det også på Bakkegårdsskolen i Gentofte.

Eleverne kan godt lide at lave mad, og de to lærere på valgholdet Steven Camphausen og Sara Bulow Nørgaard har haft meget fokus på håndværket og glæden ved at lave mad.

De har også haft teori, men det har været som en del af processen med fx at lave mayonnaise eller bearnaise, og deres elever er tydeligt glade for faget.

”Vi har helt klart haft mest fokus på det praktiske håndelag. Vi har fået elever over fra naboskolen til valgholdet, og de har ikke lokaler nok, så de har haft halvdelen af deres undervisning som ren teori i et klasseværelse. Det har de selvfølgelig fået et andet teoretisk niveau af. Til gengæld elsker vores at lave mad”, fortæller Steven Camphausen.

Hans egen vej ind i faget kommer af nysgerrighed og glæde ved at lave og spise mad, og han synes, det giver mening at have praktiske valgfag i udskolingen. Men så skal de netop også have lov til at være det.

”Jeg troede, at meningen med at indføre et praktisk valgfag var at få flere til at forstå glæden ved håndværk. Hvorfor skal man så lægge en akademisk overbygning på?”

”Hvis vi skal følge bekendtgørelsen, skal vi bedømme dem 50/50 til eksamen. Det betyder jo, at hvis de kan lave en perfekt tilsmagt mayonnaise, men ikke kan forklare kemien bag, så går det ikke. Jeg synes, man skyder sig selv i foden ved at lægge det teoretiske niveau så højt, at man kvæler deres madglæde”.

Her er de bløde som smør

Hans kollega Sara Bülow Nørgaard er enig. Hun synes, forventningerne til det teoretiske niveau ved eksamen er for højt. Det tenderer det, hun selv havde på seminariet.

”Vi er endt et sted, hvor det igen er de bogligt dygtige elever, der har fordel, fordi de kan tale sig igennem, og det tænker jeg ikke var meningen”.

De elever, de har i køkkenet, har selv valgt at være der, og det betyder meget for den måde undervisningen kan skrues sammen.

”Vi har børn, som eksploderer i andre fag, men her er de bløde som smør. Hvis vores undervisning var 50 procent teori, så ville de gå helt i baglås”, siger hun, og Steven Camphausen supplerer:

”De er her af lyst, og det betyder, at vi kan få dem til at være med og lære en masse, for de har ikke lyst til bare at gå hjem, som de kan finde på i de andre timer. Det synes jeg virkelig ikke, vi må dræbe med teori”, siger han.