Yndlingsbeskæftigelsen på valgholdet er rafling. Eleverne bryder ud i mindre jubelscener, når kasserne med terninger sendes rundt. Det er sjovt, enkelt, og det dur hver gang. Som regel får eleverne lov til at rafle i starten og i slutningen af de to lektioner, som valgfaget fylder på Skt. Helene Skole i Vejby.

Der er omkring 25 på valgholdet, der varer et halvt år. Andre valgmuligheder er blandt andet boldspil og hjemkundskab. Valgholdet er for hele udskolingen.

"Jeg ville prøve det, fordi det er nyt - og det er sindsygt sjovt. Vi lærer en masse nye spil, og det er da også undervisning. Vi lærer at lægge strategi, og det kan man bruge til meget. For eksempel i fodbold og når vi har fane-leg, hvor vi skal se, hvem der er stærkest og kan forsvare fanen", fortæller Daniel fra 8. klasse.

Skolebridge skal styrke elever

Højspændt rafling

Hænder rystes ved alle borde, terningerne triller, alle sidder og gemmer deres kast. Nu skal der regnes - alle har tre terninger, men nogle har allerede mistet nogle, så hvor mange er i spil? Vil det være helt vildt at sige tre 4'ere? Som lærer Daniel Linde fortæller, så handler det om strategi og sandsynlighedsregning. Han var oprindeligt overrasket over, hvor få elever der kendte til at rafle og spille forskellige kortspil.

"Det er så let at rafle. Vi spiller med at tre af en slags er det laveste, man må melde ud, og at 1'erne kan være hvad som helst", forklarer Daniel Linde.

Rundt ved bordene instruerer eleverne hinanden, hvis nogle ikke lige har styr på reglerne. De griner meget, diskuterer lidt og forklarer for pludseligt at bryde ud i uartikulerede hyl, når én har valgt supergodt eller rigtig skidt.

"Swallow your pride", råber en dreng til en anden, mens nogle stykker følger med fra sidelinjen i rafle-opgøret mellem de to. Spændingen er høj. Tænk, at man kan være så heldig, lyder det bagefter lettere slukøret fra en.

Tavs labyrint-konkurrence

Freja fra 9. klasse har tidligere kun spillet, når det var juleaften, og der var pakkeleg. Men nu er der kortspil ved pigernes ene bord. De spiller "Chancen", mens resten af pigerne er i gang med "Fisk". Det er dejligt afslappende, fortæller de.

En dreng øver "Mølle" over for Daniel Linde, og resten af drengene ryster med terningerne. Fem minutter mere så skal alle på gulvet.

De bliver delt i to hold og skal i hver gruppe tegne et diagram med fem gange otte felter. En dommer skal i hver gruppe sikre, at det går rigtigt til, og dommeren kan lægge tid til, hvis deltagerne taler sammen. Det her er tavs labyrint. Deltagerne må pege men ikke tale sammen. Dommeren for hver gruppe har fået udleveret et diagram magen til med den rute, som alle deltagere på et hold skal igennem. Dommeren må sige "bip" eller "båt", når én går forkert. Deltagerne skal finde den rute, som dommeren har fået af Daniel Linde.

Der er et startfelt og et målfelt, men deltagerne må skridt for skridt forsøge sig frem og lytte til dommerens lyde undervejs samt indprente sig ruten, så næste deltager kan klare starten af ruten rigtigt og så forsøge at ramme det rigtige felt derefter.

Tøvende skridt i diagrammet bliver jævnligt udsat for et "båt". Men de to grupper kommer efterhånden igennem. Når den første har gået ruten rigtigt, går alle deltagere den samme rute, mens andre peger på de rigtige felter undervejs. Tiden bliver 25 minutter med tillagt tid for fejl for én gruppe og 24 minutter og 15 sekunder for den anden gruppe.

Lærerstuderende udvikler matematik-brætspil 

At få begreber på

Daniel Linde fortæller, at før folkeskolereformen kunne de have op til 40-50 elever, der spillede skak i det store frikvarter. Han har selv spillet en del skak, men nu får han bank af sønnen, der går i 8. klasse.

"Det vigtige er at få nogle begreber på. Så bliver matematik lettere. I udskolingen arbejder vi med sandsynlighedsregning, og det er altid et svært område. Nu overvejer de i rafling, hvor stor chancen er for at have tre af en slags, når der er seks terninger i spil, og når der er tolv terninger i spil. Det er vigtigt, at de tænker over, hvad deres næste træk er. Det kan bruges i mange sammenhænge", siger han.

"I prøven i færdighedsregning er der altid et spørgsmål, hvor et kortspil indgår, og så bliver det svært, hvis man ikke ved, at der er 52 kort i et helt spil. Men ideen til dette valghold er nu mest kommet for at give eleverne noget, de kan bruge til projektopgaven. Flere har valgt at udvikle et spil som "Hvem vil være millionær" som en del af projektopgaven. Det er godt til præsentationen, hvor nogle af dem ringer til en ven - det har de så optaget - som en del af deres opgave, der jo kan handle om alt muligt".

Daniel Linde bruger også brøk-Stratego i undervisningen, og på valgholdet er eleverne ofte udenfor, mens de spiller et af de mange forskellige spil. Fra Ludo over Stratego til selvlavede spil.

Alexander fra 8. klasse mener, at man kan bruge spillestrategi til meget - i sit arbejde, til fodbold. Han er begyndt at rafle lidt derhjemme med familien om aftenen. Han kendte ikke rafling tidligere - men det er sjovt.

Skoleskak: Skak kan forebygge specialundervisning