”Madkundskab er det vigtigste fag i skolen", siger lærer Mia Friberg Severin Andersen.

Mia skal skrive nye fagplaner: Vi skal væk fra, at det lyder som om, at vi uddanner små gastronomer

”Jeg vil gerne have planerne tættere på virkeligheden end i dag, hvor vi næsten skal uddanne som gastronomer", siger Mia Andersen som sammen med Nina Hoffgaard er lærerne i gruppen, der skal formulere den nye fagplan.

Offentliggjort Sidst opdateret

Tilsammen har de to lærere Mia Friberg Severin Andersen og Nina Balling Hoffgaard over tredive års erfaring som madkundskabslærere. 

Den skal i spil, når de nu skal i gang med at skrive de nye fagplaner til madkundskab. Et arbejde, der netop er skudt i gang. 

”Jeg vil gerne give et perspektiv fra virkeligheden, som den ser ud i skolen lige nu. Mængden af mål i dag er helt utopisk i forhold til, hvad man kan nå med det antal timer, man har. Hvis man forsøger at nå det hele, bliver det overfladisk, og man når ikke den fordybelse, jeg synes er vigtig”, siger Nina Balling Hoffgaard.

Hun er madkundskabslærer på Gyvelhøjskolen i Skanderborg Kommune, og der står madkundskab på halvdelen af lektionerne på hendes skema. Det er hun rigtig godt tilfreds med. For hun synes, faget er utroligt vigtigt.

”Jeg synes, at madkundskab er lige så vigtigt at lære som at læse og regne, for det handler jo om at lære børnene, hvordan de kan give sig selv ordentlig næring. Der er så mange unge, der ikke ved, hvordan man laver mad. Det håber jeg ikke, at mine elever kommer til at sige, når de går ud af skolen”, siger hun.

Det er Mia Friberg Severin Andersen, som har undervist i over 20 år i faget på Syvstjerneskolen i Furesø Kommune helt enig med hende i.

”Jeg synes, at madkundskab er det vigtigste fag i skolen. Vi skal alle spise, og det er vigtigt børnene lærer at gebærde sig i et køkken. Jeg synes, at de nuværende mål kan blive lidt højtravende. Også fordi jeg tydeligt kan mærke, at færre og færre elever er vant til at være med i et køkken. Og når vi er nødt til at starte med at lære dem, hvordan de sætter en tallerken i opvaskemaskinen, så er der langt til gastrofysik”, siger hun.

”Jeg vil gerne tage imod alle muligheder for at udvikle madkundskabsfaget", siger Nina Balling Hoffgaard.

Hendes motivation for at gå ind i arbejdet ligger i at få faget opprioriteret.

”Men også i at gøre det tydeligt, hvad det er faget skal kunne. Jeg vil gerne have planerne tættere på virkeligheden end i dag, hvor man næsten kan tro, at vi skal uddanne små gastronomer, når man læser nogle af målene”, siger hun.

Nina Balling Hoffgaard håber, at de kan skrive planerne på en måde, så de bliver et reelt redskab for kollegerne i hverdagen.

”Når man ser på de nuværende planer, så er de overvældende og helt urealistiske. Jeg vil gerne derhen, hvor det er noget, man aktivt kan bruge, når man skal planlægge og forberede sin undervisning”.

”Mange af de ting, der kommer ud i skolen, virker som skrivebordsarbejde, som mænd og kvinder i slips har skrevet. Jeg håber, at det, vi skal skrive nu, bliver mere praksisnært og brugbart, at man kan mærke, at det er gennemarbejdet af nogle, der arbejder med det til hverdag og ikke bare er noget, der ser pænt ud på papiret”, siger hun.

Begge har ansøgt om at komme med i arbejdet

Arbejdet gik officielt i gang onsdag i sidste uge, hvor alle medlemmerne af skrivegrupperne var samlet til et kick-off-møde. 

Her var også de to andre medlemmer af skrivegruppen lektor Merete Vial fra læreruddannelsen, VIA og lektor Majbritt Pless fra læreruddannelsens, UCL. De har også begge en fortid i folkeskolens hjemkundskabslokaler. 

Sammen skal de fire kvinder formulere fagplanen, som skal være klar til brug for lærerne fra skoleåret 2027/28.

”Det bliver drønspændende, og jeg er superglad for at få lov til at være med. Det giver da kriller i maven at skulle ud og danse med de tunge drenge. Det er jo tydeligt, at det er kloge og dygtige mennesker, jeg får noget ud af at se deres perspektiver på faget. Det er noget andet end til daglig, hvor man står med eleverne”, siger Mia Friberg Severin Andersen.

Hun er gået ind i arbejdet, fordi hun og kollegerne så, at et af kredsmedlemmerne havde lagt et skriv ud om, at man kunne søge om at komme med. Hun og kollegaen har arbejdet en del med fagets udvikling og progression og eksamen, så efter aftale med hendes leder, skrev hun en ansøgning og blev valgt ud.

Nina Balling Hoffgaard blev prikket af sin tillidsrepræsentant og spurgt, om ikke kun skulle søge om at komme med, og siden blev hun også spurgt af formanden for Madkundskabslærerforeningen, hvor hun også sidder i bestyrelsen.

”Jeg vil gerne tage imod alle muligheder for at udvikle madkundskabsfaget. Jeg kan godt lide at have en finger med i spillet og vide, hvad der er det nyeste i faget. Det er en anden måde at bruge min fagfaglighed. Jeg elsker at være sammen med eleverne. Men jeg synes nogle gange, at jeg mangler faglige udfordringer, hvor jeg kan bruge mit intellekt i hverdagen. Det bliver udfordret i sådan noget arbejde som det her”, siger hun.

Vil gerne ændre på prøven også

Som udgangspunkt skal skrivegrupperne ikke røre ved prøverne, men begge lærere mener, at der i den grad også er behov for en revidering af prøven. Oog det er svært at se planerne isoleret fra prøven, fordi den slår tilbage i faget.

”Der er helt klart behov for en bedre balance mellem teori og praksis. Vi har gennemført den to år officielt og to år lokalt, og kravene til, hvad de skal kunne er meget høje, særligt teoretisk. Jeg synes også, at tiden i opstarten, hvor de skal lave lister til indkøb, opskrifter og arbejdsplan, kunne bruges bedre”, siger Mia Friberg Severin Andersen.

Nina Hoffgaard er enig. Der er mange ting ved prøven, hun synes er skøre.

”Der står, at prøven skal afspejle undervisningen, men det kan den jo ikke – alene det, at de er oppe to timer, men vi har kun 1 ½ times lektioner. Og så kunne jeg godt tænke mig, at vi kunne vejlede dem undervejs i prøven, ligesom man kan i håndværk og design. Så de ikke står alene og er afhængige af om de har forældre, der kan bakke dem op hjemme”.