Det er kun anden gang prøverne i de praktisk-musiske fag bliver gennemført, og dermed også kun anden gang lærerne forbereder prøverne. Men for eleverne er det allerførste gang, de skal til prøve overhovedet.

”Derfor skal de også føle, at jeg har helt styr på det. Det giver dem ro til at kunne slappe lidt af”, siger Nina Balling Hoffgaard.

Hun har undervist i madkundskab på Gyvelhøjskolen i Skanderborg Kommune næsten alle år siden hun blev færdig som lærer med madkundskab på linje for ti år siden. Skolen har to valghold – ét i billedkunst og ét i madkundskab, som de to klasser på årgangen kan vælge mellem, så hun har 26 elever på holdet.

”Jeg har haft dem siden 6. klasse, de har gode rutiner, og relationen er på plads, så det fungerer godt i dagligdagen. Men det tager tid at få 26 elever op til prøve. Jeg synes ikke, det er fair for eleverne, hvis de er alt for mange oppe ad gangen, så det bliver til to lange dage for mig. Men hellere det, end at det går ud over eleverne”, fortæller hun.

Lærere om eksamen: Var det virkelig meningen at gøre praksisfagene så boglige?

Nina Balling Hoffgaard har fortalt eleverne om prøven mange gange. Allerede i 7. gennemførte hun en prøveeksamen med dem, så de kunne se, hvordan det foregik, og det har hun gjort igen her i 8. klasse et par gange. For længe siden har hun skrevet ud til forældre og elever om, hvordan prøven kommer til at foregå, og hun har også løbende talt med eleverne om, hvilke begreber og metoder de skal kende.

”Det allervigtigste for mig er, at de føler sig trygge i prøveforløbet og ved, hvad de skal, så de får en god oplevelse. Jeg har understreget for dem, at de ikke kommer op i noget, jeg ikke har undervist i, og jeg spørger ikke om noget, som vi ikke har arbejdet med. Og censor ved også, hvad vi har arbejdet med”, siger hun.

Håndværk og design

Undersøgelse af H&D-prøven peger på behov for ændringer

Eleverne får ikke helt samme vilkår

Sidste år følte Nina Balling Hoffgaard sig presset op til prøven. Mange praktiske ting er ikke beskrevet i prøvevejledningen, så lærerne skal selv tage stilling til dem og forhandle sig frem med leder og kolleger, fordi prøverne ligger midt i den almindelige undervisningstid for resten af skolen.

”Jeg er den eneste valgfagslærer i madkundskab på skolen, så jeg står ret alene med at finde ud af, hvordan det hele skal gøres. Jeg kunne godt have ønsket, at der var tydeligere regler og rammer for alt det praktiske: Hvornår på dagen skal de trække, har de almindelig undervisning bagefter og i planlægningsfasen, hvordan skal oplæg og undervisningsbeskrivelserne udformes?”, forklarer hun.

Gyvelhøjskolen har givet valgholdene en enkelt dags 'læseferie' i planlægningsfasen, og det er Nina Balling Hoffgaard rigtigt glad for. Hun har så brugt noget af sin forberedelsestid på at komme og åbne skolekøkkenet, hvis eleverne vil komme og øve sig på deres læseferiedag. 

Anmeldelse:

Bliv klar til prøven i madkundskab

På nogle skoler får eleverne slet ikke fri til at forberede sig til prøven, og de skal også til undervisning umiddelbart efter, mens eleverne på andre skoler har skolefri alle fem dage i forberedelsesperioden.

”Det betyder jo reelt, at eleverne får forskellige vilkår til prøven, og det synes jeg ikke er helt fair. Det er dejligt, at der er noget fleksibilitet i forhold til skolernes virkelighed, men jeg synes gerne, der måtte være klarere rammer”. 

Uligheden slår også igennem i forhold til de andre valgfag, hvor der fx er lagt tid ind til vejledning i billedkunst og i håndværk og design. Og de forskellige vilkår og behov i prøverne gør det svært for skolerne at planlægge.  

Madkundskabslærer: Eleverne er kreative, men prøvevilkårene er helt urimelige

Stikordsliste med de vigtigste begreber

Erfaringerne fra sidste års prøve har Nina Balling Hoffgaard brugt til at justere den måde, hun forbereder eleverne på i år. Sidste år brugte eleverne fx ikke rigtigt de undervisningsbeskrivelser, hun havde lavet, og det eksempel, der er i prøvevejledningen, giver ikke mening for dem, så hun har tilføjet et afsnit til eleverne, der hedder Teknik og begreber.

”Her har jeg samlet alle guldordene, som censor og jeg vil lytte efter. Det er stikord, og så kan de læse videre i teksterne, vi har arbejdet med. Fx æggets madtekniske egenskaber, metoder fra det kokkekursus vi har haft, kyllingestegeøvelser eller maillard-effekten. Så er jeg spændt på at se, om det vil hjælpe dem.

De sidste to undervisningsgange gennemgår hun de sidste områder, de skal igennem, og snakker med dem om prøvens struktur, og fx hvor specifikke de skal være i indkøbslisten. Og så har hun fået ekstra tid til tre frivillige teoritimer, hvor eleverne kan komme og lytte og stille spørgsmål. Oveni har hun udformet en powerpoint, der gennemgår, hvad de skal vide om prøvens struktur, hvordan de skal læse prøveoplægget, og hvad der forventes af dem.

”I år glæder jeg mig mere til prøven, fordi jeg har fået det hele sat i system, og det giver mere overskud. Jeg har også taget kontakt til censor og fået sendt alt tidligt afsted, så jeg kunne nå at få feedback. Det er ret vigtigt, når jeg ikke har andre valgfagslærere, jeg kan sparre med”.

God start på eksamensræset

Nina Balling Hoffgaard kunne godt ønske sig, at madkundskabsprøven blev revideret i stil med de andre praktisk-musiske prøver, som blev nyudviklet, da prøven blev obligatorisk.

”Madkundskabsprøven er jo lidt et oldtidslevn, og jeg synes man mangler at tænke elevernes arbejdsvilkår ind. Når der ikke står, at de skal have læsefri, så har de ikke tid til at forberede sig hjemme, og det står heller ikke længere, at vi skal give dem mulighed for at øve sig i køkkenet på skolen. Jeg synes, det ligner et levn fra, at prøven var frivillig. Når den er obligatorisk, synes jeg, vi skylder eleverne at give dem rimelige vilkår”, siger hun.

Men når det er sagt, så ser hun klare fordele ved, at elevernes første prøve er en praktisk prøve, hvor de kan nå at få nerverne i ro undervejs i den lange prøveform.

”Hvis de er trygge, og vi gør det godt, kan det være en god start for dem på alt eksamensræset. Jeg har lige stået med en elev, der var nervøs for danskeksamen og kunne berolige eleven med, at det jo gik supergodt sidste år til madkundskab, og det er virkelig rart”.