219.
Det er det antal af aktive initiativer, Vive er kommet frem til, der foregår på skolerne i Holbæk og Esbjerg som en del af frihedsforsøget.
Det skortede da heller ikke på idéer fra forsøgets start. Det blev tydeliggjort, da Folkeskolen var med under et planlægningsmøde for lærere, skoleledelse og pædagoger på 2. årgang på Auraskolen i Esbjerg. Mødet blev som følge af corona holdt på Skype.
Her blev det
blandt andet foreslået at opløse skoleskemaet, så det ikke blev udgjort af fag
men i stedet at blokke af tid, som lærerne i klassen og på hele overgangen selv
skulle være herre over. Det blev også diskuteret, i hvor høj grad man kan
tillade sig at niveau-inddel børn allerede i 2. klasse.
Med hvad
er skolerne i Holbæk og Esbjerg egentlig endt med at bruge deres ekstraordinære
frihed til?
Her har Folkeskolen samlet nogle af de tiltag, som skolerne
i de to kommuner har sat i værk under forsøget, der slutter ved udgangen af
dette skoleår.
Kortere
skoledage og senere mødetider
Som på stort set alle andre skoler har Kildebjergskolen i Holbæk forkortet skoledagene, og så har eleverne fået lov til at
møde senere mandag og fredag. Skolen har også blandt andet indført ugentlige
temadage, lavet venskabsklasser og oprettet juniortræner-valgfag.
Alt sammen
noget, der faldt i god jord hos skolens elever. Som Majse fra 8.f beskrev det
her på Folkeskolen:
”Det kan
lyde helt urealistisk, men vi har fået, alt hvad vi har peget på”.
Skolen
har også indført fleksibel skolestart, som har givet mulighed for, at ikke alle
behøver at starte i børnehaveklasse fra august, men også har kunnet begynde allerede i maj eller
vente til november.
”Det er så
vanvittigt vigtigt, at de får en god start, og det er vores opgave at indrette
det, så det passer til børnene”, sagde skoleleder Mette Arnth Vadsager til Folkeskolen
i sommeren 2023.
Mindre
teori og mere fordybelse i håndværket
På Vipperød
Skole, ligeledes i Holbæk Kommune, mener to af lærerne, at afgangsprøverne i de
praktisk-musiske fag er for omfattende og teori-tunge, som de oplever går ud over muligheden for at
lære selve de to håndværk.
De besluttede derfor at omforme valgfagene
madkundskab og håndværk og design, så de passede til FN’s 17 Verdensmål og
samtidig tog udgangspunkt i værkstederne til madkundskab og håndværk og design.
Desuden
skulle eleverne først efter to år vælge, i hvilket af fagene de ville
eksamineres.
”I
madkundskab har de brugt tiden på at være i køkkenet, så de ved, hvor lang tid
det tager at fremstille det, de har besluttet, og så de ved, hvad de vil vise
til lærer og censor”, sagde madkundskabslærer på Vipperød Skole Sophie
Danneborg forrige år til Folkeskolen.
Ny
organisering og en 50 kilometer lang gåtur
På
Signaturskolens tre skoler i Esbjerg valgte de at organisere sig helt
anderledes end før. Hver lærer blev alene tilknyttet én årgang, hvorefter det
var op til årgangsteamet at bestemme elevernes skema ude for uge. Kun længden
af spisepausen og dagen var fastlagt.
Når ugen kun
skal koordineres med årgangens lærere, giver det mulighed for at gøre nogle
andre ting end normalt. Blandt andet valgte en hel indskoling på en af de tre
skoler, at tre dage op til en Kristi himmelfarts-ferie skulle foregå udendørs,
hvor de besøgte nærmeste skov og den lokale skydebane.
Andre elever
har været på en 50 kilometer lang gåtur, mens andre klasser havde forløb med
virksomheder i området.
”Det kunne
vi også før, men nu sker det så meget oftere, fordi det er blevet nemmere bare
lige at gøre, når det kun skal koordineres i årgangsteamet”, fortalte skoleleder Jette Sylvestersen, efter frihedsforsøget
havde været gang i et år.
6. klasse
blev rykket op i udskolingen
På
Fortunaskolens fem afdelinger i Esbjerg Kommune ændrede de på skolens
faseopdeling. 6.-klasserne blev en del af udskolingen, så
mellemtrinet blev reduceret til kun at bestå af 4. og 5. årgang.
Tanken bag at rykke
6. klasse op i udskolingen var et forsøg på at reducere det store fokus på
afgangsprøver, der ofte sætter ind, når eleverne begynder i 7. klasse.
Omstruktureringen betød også, at eleverne skulle opleve færre store
lærerskift i løbet af deres skolegang.
”Eleverne
følger nogle voksne fra 0.-5. klasse, og så er det så nogle andre lærere, der
tager over fra 6. klasse. Forskningen og vores nationale test har vist, at på
mellemtrinnet falder elevernes matematik- og læseniveau. Vi har ikke et klart
svar på hvorfor, men vi har i hvert fald taget en beslutning om at prøve at
nedbryde skellet i den normale faseopdeling”, sagde skoleleder Jan Lagoni i
foråret 2021.
Nyt fag:
”Trivsel, demokrati, samarbejde”
På Nr.
Jernløse Skole i Holbæk oprettede de et helt nyt fag med navnet Trivsel,
demokrati, samarbejde – i daglig tale TDS.
Faget blev
udviklet af inklusionspædagog på skolen Joan Dalgaard Kongsted og
børnehaveklasseleder Gina Schlicker på baggrund af 550 forslag fra ansatte, elever, deres forældre og lokalsamfundet til, hvordan
skolens nyvundne frihed kunne udnyttes.
”Jeg håber,
at de i TDS kommer til at lære demokrati med kroppen, opleve demokrati. Vi kan
også bruge tiden til at forebygge for eksempel mobning og tale om vigtige og
svære ting i børnenes liv. Og nogle gange bare få en god snak over et spil”, fortalte Gina Schlicker om faget til Folkeskolen i efteråret 2021.
Lærerne på
skolen havde kun det nye fags overskrift at rette sig efter, og det gav ifølge lærer
i 2. klasse Mett Andersen mulighed for at eksperimentere:
”Jeg må
gerne lave noget, der viser sig ikke at virke. Der er ingen mål, jeg skal hakke
af. Det føles meget frit”.
Findes
den næste Vingegaard på Vestsjælland?
På Store
Merløse Skole i Holbæk oprettede de på lærerne Lars Faurholm og Thomas
Heltofts initiativ cykling som valgfag.
Her mødte Folkeskolen
for godt et år siden Bastian fra 3. klasse, som stolt viste sin nye cykel frem.
Foruden cykelturene i det vestsjællandske landskab lærte eleverne også færdselsreglerne
og de snuste til, hvordan man vedligeholder og reparerer en cykel.
”Når man
kommer hjem efter en lang tur og har overvundet både modvind, bakker og
punkteringer, har de virkelig armene over hovedet”, fortalte lærer Thomas
Heltoft om, hvordan cykeleleverne fik en oplevelse af at kunne meget mere, end
de troede.
I Vive’s
officielle evaluering af frihedsforsøget, der blev offentliggjort i går,
fremgår det, at opbrud af skemaet og kortere skoledage, er noget af det, flere af
skolerne i forsøget har gjort.
Derudover har skolerne i forsøget også arbejdet med blandt
andet overgangen mellem skoletid og fritid, skoleskak, morgenmadscafé, flere
timer med to voksne i klasserne og nye valgfag som E-sport og teknologi og programmering.