Frihedsforsøget, som Mette Frederiksen (S) i sin tid lancerede som en ”vild ide”, er blevet evalueret.

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) har haft til opgave at forsøge at finde ud af, hvad det har gjort ved kvaliteten af folkeskolerne i Esbjerg og Holbæk, at de siden skoleåret 2021/2022 har haft ekstraordinær frihed til at lave skole.

I sin evaluering har Vive blandt andet undersøgt, om friheden er slået ud på en række af de formelle parametre. Her er svaret over en bred kam nej.

Efter tre et halvt år med frihed er der ingen ”generelle ændringer i trivsel og fagligt niveau”. Det gælder både, når Vive kigger på afgangsprøverne og trivselsmålingerne, og Vive finder heller ingen ændringer i elevernes fravær.

"Jeg har en oplevelse af, at vi ikke har fået helt så meget ud af forsøget, som vi kunne”

Friheden boner heller ikke ud, når Vive kigger på de formelle data om lærerne i de to kommuner, fx ”målt på graden af sygefravær eller andelen af medarbejdere, der er stoppet på arbejdet”, skriver Vive.

Nogle lærere er blevet gladere

Vive har også spurgt lærerne og det øvrige personale i både spørgeskemaer og interviews om deres oplevelser af forsøget.

Overordnet er der meget små forskelle i lærernes spørgeskemasvar i 2021 før forsøget og i slutningen af sidste år. Til gengæld viser det sig, at de medarbejdere, der svarer, at de aktivt har arbejdet med friheden, oplever ”øget trivsel”, skriver Vive. 

Denne gruppe udgør halvdelen af dem, der har deltaget i Vives spørgeskemaundersøgelse.

70 procent af de medarbejdere, der giver udtryk for, at de aktivt har arbejdet med friheden, svarer desuden, at frisættelsen ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” har forbedret deres muligheder for at levere en høj faglig kvalitet. 

Næsten alle har gjort skoledagen kortere

Evalueringen viser, at skolerne i de to kommuner har brugt friheden til at sætte gang i en lang række initiativer eller ”aktiviteter”, som Vive kalder det.

Ved indsamlingstidspunktet for evalueringen var der i alt 219 ”aktive aktiviteter”, som kommunerne tilskriver forsøget. 58 af dem var på skoler i Holbæk, og 161 af dem var på skolerne i Esbjerg.

Det drejer sig om nye måder at indrette skoledagen på, nye organisering af klasser og hold, nye (valg)fag, nye test, nye former for inddragelse, sociale indsatser og overgang til fritid.

Skolerne har især valgt at gøre skoledagen kortere. Det har alle på nær én skole valgt at gøre, lyder det i evalueringen. De kortere skoledage har givet mulighed for flere timer med tolærerordninger og timer med en lærer og en pædagog, skriver Vive.

Netop tolærer- og tovoksenordninger fremhæves i interviewene med lærerne som nogle af de ”positive virkninger for eleverne”. Lærerne nævner også, at undervisningen har været mere ”praksisrettet og temabaseret”.

Flere lærere og skoleledere fremhæver desuden, at det ”har været stærkt motiverende” at have mere frihed til at tilpasse skoledagen og undervisningen efter elevernes behov.

Frihedsforsøg

Vi når det samme på kortere tid

”Den større fleksibilitet i undervisningens tilrettelæggelse og muligheden for at nytænke fagudbud har givet lærerne mulighed for at inddrage egne kompetencer på nye måder i både valgfag og projekter, hvilket har skabt engagement og en oplevelse af at levere undervisning af højere kvalitet”, lyder det i evalueringen.

Ligesom med de andre spørgsmål viser spørgeskemasvarene, at det især slår positivt igennem for de lærere, der oplever, at de aktivt har været en del af frihedsforsøget.

72 procent medarbejderne, der angiver at have arbejdet aktivt med forsøget, svarer, at frisættelsen har sat elevernes situation og behov i centrum på deres arbejdsplads, mens det til sammenligning gør sig gældende for 46 procent af den samlede gruppe af medarbejdere.

Friheden har også presset 

Der er dog også lærere, der i interviewene ikke udtrykker begejstring. De giver udtryk for, at de har oplevet forsøget ”som ’gammel vin på nye flasker’, som en spareøvelse eller har ikke haft overskuddet eller engagementet til at tage del i nytænkningen af skoledagen”.

Der er også lærere, der giver udtryk for, at de ”føler sig pressede af den øgede frihed”, og at de manglende faste rammer har skabt usikkerhed.

”Udfordringen har været overvældende for dem, der trives bedst med klare strukturer, og flere oplever en større arbejdsbyrde uden tilstrækkelige resurser. Dette har i nogle tilfælde ført til bekymringer for ikke at kunne nå klassernes undervisningsmål”, fremgår det af evalueringen.

Økonomien har begrænset

Gennemgående peger både skoleledere, lærere og forældre fra skolebestyrelser i interviews på, at økonomien har været en begrænsning, og at de har en oplevelse af besparelser.

”Det kan lyde helt urealistisk, men vi har fået alt, hvad vi har peget på”

Desuden viser skoleledernes spørgeskemasvar en stigning af ledere, der ikke vurderer, at de har nok resurser.

Inden forsøget lød det fra 35 procent, at de var ’helt uenige’ eller ’overvejende uenige’ i et udsagn om, at der er resurser nok. Det tal er nu steget til 57 procent af skolelederne.