I går kom den officielle evaluering af frihedsforsøget.

Til sommer afsluttes forsøget, der har givet folkeskolerne i Esbjerg og Holbæk mere eller mindre total frihed de seneste fire år.

Esbjerg-lærernes formand fortalte i går, at der blandt lærerne "er vidt forskellige oplevelser af, hvor stor frihed forsøget egentlig har givet”.  Vi spørger tre lærere og en skoleleder om deres personlige oplevelse af friheden.

Frihed i rammer

Signe Nielsen, lærer på Sønderrisskolen i det nordvestlige Esbjerg

Hvad har været de mest markante ændringer på din skole?

"Jeg har en oplevelse af, at vi ikke har fået helt så meget ud af forsøget, som vi kunne”

"Vi er blevet inddraget i debatten om, hvad vi grundlæggende gerne vil med skolen. Samtidig har vi haft en enorm frihed til at gøre noget forskelligt på de enkelte årgange. For eksempel når eleverne går fra 6. til 7. klasse, flytter de sig fysisk på vores skole – derfor har vi som noget nyt valgt at bruge den første uge i 7. klasse til at skabe relationer mellem de nye lærere og elever".

Hvad har friheden bidraget med?

"Det har været skelsættende, at vi har fået friheden til at gøre det, vi mener er bedst for vores enkelte elevgruppe. Det har gjort, at der er opstået en masse lokale initiativer drevet af engagerede lærere. Jeg har dog også oplevet, at tiltagene ikke bare kan kopieres til de andre skoler i kommunen, da behov, resurser og ledelse er forskellige".

Har du gjort dig andre erfaringer?

"Det er vigtigt at rammesætte friheden. På min skole har ledelsen været gode til at facilitere og skabe rammer, så friheden faktisk kan bruges konstruktivt. Jeg har set andre steder, hvor det har været svært at lykkedes uden de samme rammer”.

Vil du ønske, I kunne beholde samme frihed efter forsøget stopper?

”Ja, helt sikkert. Det har været fedt at have en så stor stemme i skoleudviklingen. Når det slutter til sommer, kommer vi ikke længere til at have indflydelse på skoledagens længde længere. Under frihedsforsøget har vi kunnet omfordele nogle timer til for eksempel to-lærertimer, men den mulighed mister vi desværre. Det hører dog også med til historien, at vi i Esbjerg har skullet spare på skoleområdet under forsøget. Derfor er muligheden for at rykke rundt på timer også delvist blevet brugt som en spareøvelse. Økonomien er nødt til at følge med, når man gennemfører et forsøg som det her”.

Fællesskab på tværs af klassetrin

Søren Meinert, lærer på Vipperød Skole syd for Holbæk

Hvad har været de mest markante ændringer på din skole?

"Der har været to markante tiltag. For det første har vi indført valgfag fra 1. til 9. klasse. Det foregår i blandede aldersgrupper, så henholdsvis indskolingen, mellemtrinet og udskolingen har valgfag sammen. Vi er en lille skole, så det har givet os bedre muligheder, end hvis vi skulle holde os til, at eleverne kun skulle have valgfag med deres egen årgang. For det andet har vi erstattet den praktiske prøve i de praktisk-musiske valgfag i udskolingen med en 10 dage lang eksamen, vi selv har designet, med udgangspunkt i FN’s verdensmål”.

Har I forkortet skoledagen?

”Skoledagen er væsentligt forkortet for at give plads til flere to-lærertimer. Men det er jo noget af det, jeg kan se, at vi med timebanken et stykke hen ad vejen kan videreføre, forudsat at kommunen ikke bare skærer i pengene, så der er mindre at putte i banken”.

Hvad har den øgede frihed gjort for din skole?

”Mange af de ting, vi har ændret, kunne godt lade sig gøre uden frihedsforsøget. Men det har været med til at skubbe gang i overvejelserne om, at vi nu gør tingene på den bedste måde. Samtidig kan jeg se en øget forståelse og respekt mellem elever på tværs af aldersgrupper. De, der går i 4. klasse, har pludselig venner blandt 6. klasses eleverne, fordi de har en hel dag sammen om ugen med valgfag. Det skaber sociale relationer, der smitter af på resten af skolen”.

Hvad skal der ske, når forsøget stopper?

”Vi får nok ikke lov at lave vores egen prøvefag længere. Det er ærgerligt, for det har om noget bragt praksisfaglighed ind i hverdagen på tværs af fagene. Til gengæld kan rigtig mange af de små ting, vi har ændret i hverdagen, fortsætte efter den nye folkeskoleaftale”.

Pengene er desværre ikke fulgt med

Mia Lodberg Nielsen, lærer på Vitaskolen i Esbjerg

Hvordan har forsøget påvirket din skoles hverdag?

”Den kortere skoledag burde egentlig have været brugt på to-lærertimer, men min oplevelse er, at de er blevet sparet væk. De gode intentioner har helt klart været der, men at udvikle skolen nedefra uden ekstra midler er ikke realistisk. Min oplevelse er, at det er endt som en spareøvelse. Den ekstra lærer, der skulle fordre mere kvalitet i en kortere skoledag, udeblev. Jeg mener ikke, at man løser folkeskolens problemer med forsøgsordninger. Det kræver økonomiske resurser, og det bør være et politisk ansvar”.

Hvordan har forsøget påvirket din skoles hverdag?

”Det mest revolutionerende er nok, at vi har fået en kortere skoledag. Jeg oplever, at der er blevet brugt lang tid på at tænke på andre banebrydende tiltag, man kunne bruge forsøget til. Men når det så skulle effektueres, har det som regel kostet penge, og de penge har der desværre ikke været”.

Tillid er guld værd

Ole Lerke, skoleleder på Vitaskolen i Esbjerg, hvor Mia Lodberg Nielsen arbejder

Er to-lærertimerne blevet sparet væk hos jer?

"Antallet af to-lærertimer på Vitaskolen er formentlig lavere i dag end før frihedsforsøget, men ikke fordi de er sparet væk. Vi har været nødt til at omprioritere midlerne til visitationer, som vi som skole selv skal betale for i Esbjerg Kommune. På et tidspunkt havde vi et merforbrug på fire millioner kroner årligt til visitationer. Og når elever flyttes, følger lærer- og pædagogtimerne med. To-lærertimerne skulle egentlig hjælpe med at undgå visitationer, men når de alligevel sker, forsvinder både pengene og timerne”.

Har du oplevet nogen positive ændringer efter frihedsforsøget?

”Den tillid, der har været til vores skole og dermed også til lærerne, synes jeg, har været guld værd. Vi har haft muligheden for selv at finde vores svar på de udfordringer, vi har stået med. Det er ikke Christiansborg, der skal bestemme, hvordan vi løser lokale problemer. Vi har for eksempel afskaffet elevplaner, fordi vi ikke fandt dem værdifulde. Til gengæld har vi haft flere skole-hjem-samtaler og prioriteret dialogen frem for det stykke papir, man ellers skulle udfylde og sende frem og tilbage”.

Vil du ønske, I kunne beholde samme frihed efter forsøget stopper?

”Helt klart. Selvom der heldigvis er nogle ting, der peger i den rigtige retning med den nye folkeskoleaftale, mister vi stadig noget smidighed, og tingene bliver igen lidt mere firkantede. Det synes jeg er synd. Jeg gad godt, at man havde turdet tage skridtet fuldt ud og faktisk sat os så fri, som vi har været”.