"Der bliver talt om pesto med ramsløg og tang, og jeg tænker straks Bagedyst og Masterchef", siger madkundskabslærer Solvejg Fredslund som er begyndt at forberede sig til det nye toårige valgfag i madkundskab.
Lærer: Nyt valgfag i madkundskab kræver forberedelse
Til sommer får 7. klasse-elever mulighed for at tage madkundskab som to-årigt valgfag med en afgangseksamen. Lærer Solvejg Fredslund er i fuld gang med at forberede sig, og hun glæder sig.
Nye toårige valgfag
Fra næste skoleår skal alle eleverhave minimum ét toårigt praktisk-musiskvalgfag i 7. og 8. klasse.En politisk aftale fra juni 2018 mellem SF, Socialdemokratiet, DeRadikale, Konservative, Liberal Alliance, Venstre og DanskFolkeparti betyder, at skolerne som minimum tilbyde håndværk ogdesign, mens det bliver op til skolerne selv, om de også viltilbyde de tre øvrige praktisk-musiske fag - billedkunst,madkundskab og musik. I november 2018 indgik Socialdemokratiet,Dansk Folkeparti, Radikale og SF forliget "Fra folkeskole tilfaglært - Erhvervsuddannelser til fremtiden". Her blev detbesluttet, at det to-årige valgfag skal afsluttes med enobligatorisk prøve.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Midt i januar blev Solvejg Fredslund spurgt, om hun ville have et eller måske to valghold i madkundskab næste skoleår på Grønvangsskolen i Vejen. Siden har hun slet ikke kunne lade være med at begynde at forberede, hvordan hun skal gribe det nye fag an.
"Det er helt nyt. Jeg har ikke haft elever til prøve i madkundskab. Der er ikke sat penge af til faget, så det afhænger også lidt af skolens økonomi. Men min leder siger, at det må vi finde ud af. Så vi skal bare i gang", siger Solvejg Fredslund.
Hun har været med til at starte en gruppe på Facebook for lærere, som er i gang med at forberede det nye valgfag i madkundskab, og interessen for gruppen er stor.
Skolerne er ikke klar til de politiske ambitioner om styrket praksisfaglighed i folkeskolen
Hun og en kollega skal sammen have de hold i madkundskab, som må komme. Og sammen er de blevet enige om, at de starter bagfra, når de planlægger undervisningen. De ser på slutmålene og så arbejder de sig hen til, hvordan de kan nå dem i undervisningen.
"Det kommer jo også meget an på, hvilken elevgruppe, vi får. 7.-klasseelever vil typisk starte godt op, og så alt efter, hvornår de går i puberteten, så bliver det sværere, og de vil køre deres eget løb. Nogle elever vil vælge madkundskab, fordi de får noget at spise - også selv om de skal til eksamen, og nogle vil vælge det, fordi de er madnørder og synes, faget er fedt. Og så er der dem, der vælger det, fordi de fravælger de andre muligheder. Fordi de har set deres mor stå i køkkenet, og de selv har været med til at skrælle gulerødder", siger Solvejg Fredslund.
Faget skal bygges op
Solvejg Fredslund har tidligere haft madkundskab som valgfag i 9. klasse. Men hun regner med, at det nye valgfag bliver noget helt andet.
"Det var hygge. Vi lavede mad, spiste den, og så gik vi hjem igen. Det er noget helt andet at have dem to år. Man bliver nødt til at have noget progression i undervisningen. Det første halve år bliver det os lærere, der er den bærende kraft. Vi bestemmer. Der skal være hygiejnekursus og andre vigtige byggestene. Vi vil slippe tøjlerne hen ad vejen og lytte mere til, hvad eleverne selv kan byde ind med og se, hvad de selv gerne vil prøve af. Og så vil vi lige så stille lade dem overtage mere, så de bliver klar til det, de skal op i".
Livsfærdigheder på prøve i madkundskab
Selv om der er beskrivelser for madkundskab, fordi eleverne har kunnet vælge at gå til frivillig prøve, så mener Solvejg Fredslund, at der er mange udfordringer ved det nye fag.
"Jeg synes, det er lidt uklart, hvordan regeringen tolker målene. Når jeg læser planer og målbeskrivelser, så er det for valghold i 8.- 9. klasse. De er fra maj 2018. Der er ikke noget, der er præcist lavet til det her. Og jeg ved ikke, hvorfor de har taget de valg, som de har. Derfor bliver vi også nødt til at ryste posten og finde på noget nyt", siger hun og allerede lidt nervøs for den dag, hvor hun skal have de første elever til eksamen i madkundskab.
"Der er forskel på, at der er mulighed for eksamen, og at det er en obligatorisk eksamen. Når faget ikke er mere beskrevet og afprøvet er der jo risiko for, at man får en censor, der har tænkt helt anderledes end os, og så kan det godt blive svært".
Lærere ser store fordele i obligatorisk prøve i praksisfaglige fag
Store forventninger
Men Solvejg Fredslund er også blevet helt tændt på faget af at sidde og læse om planerne på Undervisningsministeriets hjemmeside.
"Der bliver talt om pesto med ramsløg og tang, og jeg tænker straks Bagedyst og Masterchef. Den der tanke med at arbejde i emner og teknikker. Det var det samme, vi gjorde til eksamen på seminariet, og det her giver mig mulighed for at finde det frem igen. Jeg vil så gerne give eleverne de muligheder. Jeg håber virkelig, at de kan".
Lærerene er også begyndt i at tænke, at med et toårigt valgfag vil det give mening at etablere højbede på skolen, så man i højere grad kan undervise fra jord til bord. Og lærerne er også allerede i gang med at planlægge, hvordan undervisningen skal indrettes, så der er plads til alle i madkundskabslokalet.
"Vi får to eller tre hold, og så kører vi teori og praksis, så vi ikke overbelaster vores lokale. Der skal jo også være plads til, at de andre har madkundskab på skolen. Hvis jeg får mellemtrinnet i madkundskab, så kan jeg følge eleverne og booste nogle elever til at fortsætte. Jeg har også allerede taget kontakt til de lærere, der har madkundskab i 5. og 6. nu. Vi skal jo bygge ovenpå, hvad eleverne allerede kan", siger Solvejg Fredslund.
Jon fra Bagedysten brænder for madkundskab
