Regeringen præsenterede i tirsdags sit længe ventede uddannelsesudspil, som vil få betydning for 10. klasse, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. 

Men hvilke konsekvenser vil udspillet få for de elever, der ikke består folkeskolen?

Lad os hoppe nogle år ud i fremtiden. Året er 2030, udspillet - i sin nuværende form - er lige trådt i kraft, og Lucas er en af de elever, der dumpede folkeskolens afgangseksamen – hvilke muligheder har han nu?

Kan han komme på gymnasiet?

Når det gælder en gymnasial uddannelse, er der tre veje at gå efter folkeskolen: Det almene gymnasium (stx), handelsgymnasiet (hhx) og den nyoprettede gymnasieuddannelse (epx).

Vil Lucas på stx eller hhx, skal han nu have et karaktergennemsnit fra folkeskolen på 6. Hvis han ikke har de tilstrækkelige standpunktskarakterer, kan han dog kompensere med et gennemsnit på 7 til eksamen og alligevel blive optaget. Vil han på epx, skal han have et karaktergennemsnit på 02 og dermed have bestået folkeskolens afgangsprøve.

I dag i 2024 er karakterkravet kun 5 for stx og hhx, men man har mulighed for at blive optaget med lavere karakterer, hvis man gennemfører en optagelsesprøve og samtale. I 2030 er samtalen afskaffet, så det alene er en optagelsesprøve, der kan være en vej til stx og hhx for dem, der ikke har et snit på mindst 6. Optagelsesprøven er dog blevet sværere, så den svarer til det nye adgangskrav på 6. Der er intet krav om at have bestået folkeskolen for at gå til prøverne.

På samme måde kan man tage til en optagelsesprøve til epx med en sværhedsgrad, der svarer til adgangskravet på 02, hvis man ikke opfylder det.

Lucas har ikke bestået folkeskolen og har derfor et snit under 02. Han kan derfor ikke blive optaget direkte på hverken epx, stx eller hhx. Han har dog stadig mulighed for at tage optagelsesprøven til de tre gymnasieveje – men chancerne for, at han bliver optaget, er desværre nok ret små, hvis han ikke har kunnet bestå folkeskolens afgangseksamen.

Er 10. klasse stadig en mulighed?

Som det er i dag, ville Lucas have muligheden for et år i 10. klasse, hvor han kunne forbedre sine karakterer, så han kunne nå karakterkravet, der i dag er 5, til gymnasiet. Eller bare bestå folkeskolens prøver og dermed få adgang til andre uddannelsesmuligheder, som for eksempel en erhvervsuddannelse (eud).

Men den mulighed er væk i 2030. Eller på en måde i hvert fald. For Lucas kan nemlig stadig tage et 10. klassesår på efterskole. Hvis altså hans forældre har råd. Et år på efterskole koster nemlig typisk mellem 50.000 og 100.000 kroner i egenbetaling.

Modsat i dag vil Lucas dog heller ikke på efterskolen kunne forbedre sit 9. klassekaraktersnit. I stedet peger Børne- og Undervisningsministeriet på, at året kan bruges på at forberede sig til optagelsesprøverne til gymnasiet. 

Lucas kan samtidig tage en afsluttende prøve på efterskolen, som giver adgang til den nye epx.

Altså kan Lucas, hvis hans forældre har råd, tage et år på efterskole, hvor han kan tage en prøve, der giver ham adgang til epx. Stx og hhx er også en mulighed, hvis han i løbet af det ene år kan forbedre sig så meget fagligt, at han kan bestå de nødvendige optagelsesprøver.

Hvad så med FGU?

En anden mulighed for Lucas er Forberedende Grunduddannelse (FGU), som alle elever, der ikke består folkeskolens afgangseksamen, efter det nye udspil har ret til året efter 9. klasse. 

Her vil han, ligesom hvis han tog et år på efterskole, få faglig opkvalificering og mulighed for at afslutte sit forløb med en prøve, som giver adgang til optagelse på epx og en erhvervsuddannelse (eud).

Ligesom 10. klasse på en efterskole ville han have mulighed for at få adgang til epx og eventuelt blive så fagligt dygtig, at han kan bestå prøven til stx og hhx.

Og så er der erhvervsuddannelserne

Hvis regeringen når sit mål og får sit udspil vedtaget, tilbydes alle unge en gymnasieuddannelse i 2030, hvor de er omgivet af andre unge. Gennemsnitsalderen på erhvervsuddannelserne er nemlig i dag i 2024 på 26 år, hvilket ikke opleves af regeringen som en ungdomsuddannelse.

I 2030 er den første del af erhvervsuddannelsernes grundforløb blevet en del af epx-uddannelsen. Det betyder, at elever, der har gennemført epx, kan fortsætte direkte med en specifik erhvervsuddannelse (eud). Det er dog ikke et krav at have afsluttet epx for at starte på en eud, da man også kan komme direkte fra folkeskolen.

Lucas har dog ikke bestået folkeskolen, hvilket stadig er et krav for at blive optaget på en eud, og skal derfor først igennem en optagelsesprøve- og samtale, for eksempel i forbindelse med FGU.