Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Flere unge vil blive presset direkte ind i en videregående uddannelse uden den nødvendige forberedelse og afklaring, hvis regeringen afskaffer 10.-klasse. Det vil uden tvivl føre til skuffelse og frafald på ungdomsuddannelserne.

I dag fungerer 10.-klasse som en afgørende transition fra grundskolen til erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. Det er et vigtigt år, hvor de unge får mulighed for at dykke dybere ned i fag og fællesskaber, som de brænder for. Her kan de også blive afklarede på deres fremtidige uddannelsesvalg. Desværre er det ikke alle unge, som vil få muligheden for at tage et år i 10.-klasse i fremtiden, selvom de har brug for det.

Falder uden for gruppen

På mit lokale, kommunale 10. Klassecenter, hvor jeg er skoleleder, kommer unge, der har vidt forskellige forudsætninger, skolehistorikker og socioøkonomiske vilkår med sig i rygsækken. Fælles for dem er dog, at de alle har oplevet faglige, personlige eller sociale udfordringer gennem grundskoleforløbet. Det har vanskeliggjort, at de efter 9.-klasse var parate og afklarede frem mod en ungdomsuddannelse.

De fleste af disse unge vil med uddannelsesreformen ikke have mulighed for at få et år i 10. klasse, hvor der er tid, hjælp og mulighed for fordybelse, afklaring og kompetenceløft, enten fagligt eller socialt, fordi de på flere måder falder uden for gruppen, der går på efterskole.

Ifølge regeringens nye uddannelsesreform er det netop kun på efterskoler, det fortsat vil være muligt at tage en 10.-klasse. Det gælder bare ikke for mange af de elever, jeg arbejder med. De har ikke nødvendigvis økonomien eller forudsætningerne til at indgå i livet på en efterskole.

Det vil være et utilgiveligt tab for samfundet, hvis uddannelsesreformen medfører, at vi ikke understøtter alle unge til at gennemføre en uddannelse og siden hen mestre arbejdslivets krav og rammer. Vi har brug for den kulturelle diversitet på alle ungdomsuddannelser og fremtidige jobs.

Sårbare unge

De sidste år har cirka 85 procent af de unge, som går i 10.-klasse på mit lokale 10. klassecenter, været tosprogede. På efterskolerne er andelen af elever med en anden etnisk baggrund fra et ikkevestligt land nede på 1,9-1,4 procent. Jeg er bekymret for, at tosprogede unge bliver udelukket fra muligheden for at kunne kvalificere sig til videre uddannelse og job.

Med uddannelsesreformen ønsker regeringen at samle flere uddannelser, så vi kan tilbyde de unge et større, bedre og mere effektivt uddannelsestilbud. I min hverdag som leder af et 10. klassecenter oplever jeg en stigende tendens til, at flere unge har et øget behov for mindre skoletilbud, nedsatte krav om konstant præstation samt nære og trygge relationer. Det er ofte sårbare unge, som udtrykker behov for ro til at finde balancen i sig selv samt have tid til fordybelse. Jeg er nysgerrig på, hvordan disse unge med den nye uddannelsesreform vil kunne få muligheden for et ekstra år i 10.-klasse.

For flere at de sårbare unge er det ikke en mulighed at være på en efterskole, da de har behov for forældrenes opbakning og støtte til at komme gennem dagen og opretholde en struktur.

Sidste skoleår havde omkring 48 procent af de unge i mit 10. klassecenter særlige vilkår til afgangsprøverne, hvilket skyldes ordblindhed og andre dokumenterede udfordringer. Jeg oplever, at mange unge indhenter faglige huller og ikke mindst det sociale ungdomsliv, når de får muligheden hos os.

Samlet set er 10.-klasse en essentiel del af vores uddannelsessystem. Det giver de unge tid og plads til at finde ud af, hvad de vil, og forbereder dem bedre på de udfordringer, der venter. Jeg er af den klare overbevisning, at 10.-klasse fortsat skal være et tilbud for alle unge på tværs af kulturer, økonomiske midler og forudgående forudsætninger. Lad os bevare og forbedre 10.-klasserne i stedet for at afskaffe dem.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk