Elever i folkeskolen bør kunne starte på en erhvervsuddannelse uden at skulle leve op til et krav om et karaktergennemsnit på 02 i dansk og matematik.

Sådan lyder det fra Enhedslistens undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj, efter at det i foråret kom frem, at antallet af unge, der gennemfører en erhvervsuddannelse, rasler ned. Således var tallene for 2020 de laveste, som Danmarks Statistik har målt på området, skrev Altinget i april. Og derfor kaldte Jakob Sølvhøj børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i samråd om sagen.

"Jeg spurgte, om de nye oplysninger gav anledning til at afskaffe karakterkravene. Jeg fik et sådan lidt henholdende svar. Muligvis. Det ville hun overveje", siger Jakob Sølvhøj til folkeskolen.dk

Han fortæller, at han blev "lidt overrasket" over ministerens svar og over, at "der måske kan være bevægelse i sagen".

Derfor ville han sikre sig, at ministeriet ikke pludselig vender tilbage og blokerer for yderligere overvejelser om at afskaffe karakterkravene med en begrundelse om, at det vil være for dyrt. Det førte til, at han i et spørgsmål til ministeren bad om en opgørelse over omkostninger og/eller besparelser forbundet med at afskaffe de karakterkrav, der blev indført som en del af erhvervsuddannelsesreformen fra 2015 og gymnasiereformen fra 2016. De krav, som har medført, at folkeskolens afgangsprøve er blevet en 'eksamen', man kan dumpe.

Karakterkrav koster penge

Og nu er svaret kommet.

Man har forventet, at adgangskravene ville medføre "mindreaktivitet på erhvervsuddannelserne og heraf følgende mindreudgifter".

Men samtidig er der indregnet merudgifter i en forventning om, at elever, der ikke opfylder karakterkravene, ville tage forberedende forløb i 10. klasse, de daværende produktionsskoler eller almen voksenuddannelse for at kunne opfylde kravene. Og for alle årene overstiger merudgifterne mindreudgifterne, således at indførelsen af karakteradgangskravene samlet set medfører merudgifter, fremgår det af svaret fra ministeren.

Det betyder, at indførelsen af adgangskravene på erhvervsuddannelsesområdet nu koster 178 millioner kroner om året, mens det tilsvarende beløb på gymnasieområdet er 61 millioner kroner.

"Svaret giver jo en klar fornemmelse af, at det bestemt ikke vil være udgiftskrævende at fjerne karakterkravene. Tværtimod. Det vil samtidig betyde, at flere unge kan få en erhvervsuddannelse", siger Jakob Sølvhøj.

Han oplyser, at netop karakterkravet var en af de væsentligste årsager til, at Enhedslisten i 2014 ikke var en del af flertallet bag erhvervsuddannelsesreformen.

SF-forslag om lettere adgang til ungdomsuddannelser 

Ole Heinager, der er formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, er ikke i tvivl om, at det er reformen fra 2015, der er årsag til udviklingen, som han tidligere har kaldt katastrofal.

Årets søgetal til erhvervsuddannelserne blandt elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse lyder i år på cirka 20 pct. - mens det var den politiske målsætning, at tallet skulle være 25 pct. allerede sidste år.

"Søgningen fra grundskolen har ikke ændret sig. Til gengæld har vi så mistet halvdelen af eleverne over 18 år. De er forsvundet", har Ole Heinager tidligere sagt til Altinget.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil holder ferie, og det har derfor ikke været muligt at spørge hende, om hun gør sig overvejelser om at fjerne adgangskravene igen.

Nye adgangskrav: Se her, hvad karaktererne betyder nu