00 blev til 02. 4 til 10. 7 til 12.

Alle karaktererne blev hævet, da Dueholmskolen  i Nykøbing Mors fik ændret af 87 ud af 179 afgangsprøver i skriftlig matematik med hjælpemidler.

Skolen fattede mistanke, da karaktererne i mange tilfælde lå under det forventede niveau, og efter at en stikprøve på 16 opgaver viste en klar tendens til fejl i bedømmelserne, bad skolen Børne- og Undervisningsministeriet om en revurdering.

Det har vidtrækkende konsekvenser for elevernes retssikkerhed, at bedømmelserne ikke er pålidelige, mener Nina Kristensen, der er afdelingsleder for udskolingen. I alle tilfælde, hvor karaktererne blev ændret, fik eleverne et bedre resultat.

"Vi er mest af alt bekymret på elevernes vegne", siger Nina Kristensen til folkeskolen.dk.

Rapport: Lærere går glip af viden, når kun en censor bedømmer prøverne 

Sårbart system

I 2015 ændrede den daværende SR-regering loven på området. Det betyder, at der i dag kun er én bedømmer i form af en beskikket censor til at bedømme de skriftlige prøver. Dermed er elevernes egne lærere ikke længere med i processen med at rette.

Nina Kristensen nærer ikke tillid til det nuværende system. Hun mener ikke, at censor skal stå alene med ansvaret. Man bør i stedet gå tilbage til den tidligere ordning, hvor lærerne også var inddraget i bedømmelsen:

"Tilliden er i hvert fald gået fløjten. Det er et alt for sårbart system", siger hun og tilføjer, at det ikke er første gang siden lovændringen, at skolen har oplevet fejlbedømmelser - dog ikke i samme omfang.

Siden politikerne i 2014 besluttede, at lærerne ikke længere skulle bruge tid på at rette egne elevers prøver, er prøverne blevet til egentlige eksamener, hvor karakteren er afgørende for, om afgangseleverne kan blive optaget på en ungdomsuddannelse.

"I mine øjne lægger ministeriet op til, at vi er nødt til tjekke opgaverne igennem, hvis vi vil være helt sikre. Omvendt står der udtrykkeligt på hjemmesiden, at det er en opgave, der er frataget lærerne. Det er simpelthen modstridende", siger hun og henviser til ministeriets egen hjemmeside, hvor der står, at faglærere ikke skal foretage bedømmelse af skriftlige prøver.

Nu får københavner-elever bedre karakterer end gennemsnittet

Mørketal

Sagen har fået skolen til at frygte, at der gemmer sig flere eksempler på fejlbedømmelser, der ikke er blevet opdaget.

"Det er meget problematisk. Jeg er overbevist om, at der er et mørketal, der aldrig bliver fundet her", siger Nina Kristensen.

Desuden oplever hun, at mange af lærerne også på et fagligt plan lider under den nye lovgivning. Før 2015 fik de nemlig dyrebar sparring med censorerne, som de efterfølgende kunne bruge i undervisningen.

"Det gav så meget faglig mening for lærerne med den sparring, indsigt og evaluering, de havde med censoren", siger hun.

Ordningen med kun én bedømmer er netop blevet evalueret. Af evalueringen, som forskningsinstituttet Vive har gennemført for ministeriet på samme område fremgår det, at lærere og skoleledere oplever, at især de fagligt svageste undlader at klage, selvom det er dem, der først og fremmest risikerer ikke at kunne komme ind på en ungdomsuddannelse.

Omvendt viser rapporten ikke tegn på, at indførelsen af kun én bedømmer har påvirket elevernes karakterer.

Bekymring på Christiansborg

Folkeskolen.dk har forsøgt at få svar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil på, om fejlbedømmelserne kombineret med den øgede betydning af afgangskaraktererne får hende til at genoverveje modellen med kun én bedømmer, men det har ikke været muligt.

Efter tre år med kun én censor: Skolelederne bekymrede for konsekvenserne for eleverne