Afgangsprøver skal helt ud af grundskolen.
Sådan lyder en ny, bemærkelsesværdig anbefaling til politikerne fra Danmarks
Lærerforening. Organisationen foreslår, at afgangsprøverne bliver afskaffet for
alle elever og i alle fag.
”Både forskning og praksiserfaring peger på, at afgangsprøver
ikke gør skolens undervisning bedre. Uden afgangsprøver vil vi kunne koncentrere
os om at lave den gode, varierede, motiverende undervisning”,
siger forkvinde for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg Regitze
Flannov.
Der er allerede politisk enighed på Christiansborg om, at der er behov
for færre prøver. I foråret blev partierne i forligskredsen enige om, at
antallet af afgangsprøver skal skæres fra otte til seks fra skoleåret
2025/2026.
Samtidig skal en endnu ikke nedsat ekspertgruppe komme med
bud på, hvordan prøverne "kan videreudvikles, og prøvetrykket justeres
yderligere på lang sigt".
Formandskabet for Rådet for Børns Læring har desuden anbefalet en
kraftigere reduktion i antallet af prøver. Her lyder anbefalingen til
undervisningsministeren, at eleverne kun bør gå til prøver i dansk og
matematik.
Men nu går lærernes organisation endnu videre og foreslår,
at alle prøverne afskaffes. Regitze Flannov fortæller, at Lærerforeningen
vil ”sætte en tydelig retning”.
”Afgangsprøverne, som de ser ud i dag, er normerende for
undervisningen. Vi ønsker en mere praksisnær og eksperimenterende undervisning, og det
står prøverne i vejen for. Det ved vi fra forskningen, men vi ved det sandelig
også fra vores medlemmer”.
I stedet for at afslutte folkeskolen med et eksamensbevis fuld af karakterer
fra afgangsprøverne er det nu Danmarks Lærerforenings politik, at eleverne skal
have en afsluttende vurdering af deres faglige niveau, som er foretaget af
deres lærere.
Det skal ifølge foreningen give mulighed for en mere helhedsorienteret
vurdering af elevens faglige styrker i fagene.
”Det vil give et helhedsblik på elevens faglige niveau, som
de skal have med ud af skolen. Og det skal ikke afhænge af 20 minutters
præstation ved afgangsprøven”, siger Regitze Flannov.
Tager man et kig til afslutningen på grundskolen i de øvrige nordiske lande, er det kun Norge, der ligesom herhjemme slutter skolen af med nogle få prøver. I Sverige, Finland og Island afsluttes grundskolen uden en afgangseksamen.
Forældre og skoleledere er enig i intentionen
Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal hilser DLF’s
initiativ velkommen.
”Vi er enige langt hen ad vejen, men spørgsmålet er, om det
er realistisk at få gennemført. For det er ikke umiddelbart det, politikerne vil”,
siger han.
Skolelederforeningen peger derfor ligesom formandskabet for Rådet for Børns Læring på, at man i stedet
reducerer afgangsprøverne til kun at være i dansk og matematik.
Næstformand i Skole og forældre Regitze Spenner Ishøy synes, at det er et spændende forslag at afskaffe folkeskolens prøver og eksaminer.
”Jeg synes, vi i virkeligheden burde kigge på hele den måde, vi bedømmer vores børn på - også på karakterskalaen. Er der andre måder, man kan forberede at teste elever end eksamen? Eksamen afspejler måske ikke det, man kan”, siger hun og peger på, at der også er udfordringer i at afskaffe den.
”Når man kommer videre i uddannelsessystemet, bliver man jo bedømt ved eksaminer. Måske er det godt at have prøvet at gå til eksamen for at afmystificere det? Men det kan man godt gøre i en undervisningssituation, hvor man svarer på en opgave eller laver noget på tid”.
Hun mener, at afgangsprøverne i dag har for stor betydning.
”Det er ret vildt, at ni eller ti års undervisning skal afgøres af en eksamen på en halv time, og at det er dér, man vurderer, hvor dygtig en elev er, og ikke på det, der ligger forud for eksamen”.
Skoleledere vil af med eksamens-ordet
Står det til lederne, bør et første vigtigt skridt være at skrotte ordet 'eksamen'.
”Vi vil have fjernet det at kunne bestå eller ikke bestå. Folkeskolen skal man ikke bestå. Den skal gennemføres. Vi protesterede voldsomt, da det blev ændret til, at man skal bestå, men det gled næsten ubemærket igennem”, siger han.
”Der er mange elever, der slår sig alvorligt på følelsen af, at man skal bestå noget. Man har brug for en karakter for at søge ind på en ungdomsuddannelse, men det handler ikke om at bestå eller ikke bestå”.
Skolelederne mener desuden, at der er brug meget større frihed
til, hvordan prøverne skal afvikles.
”Det behøver ikke at være ens i hele landet”.
”Man kunne prøve andre former for evalueringer"
Claus Hjortdal tilslutter sig Danmarks Lærerforening holdning om, at vurderingen af elever bør kunne ske på andre måder, end tilfældet er i dag.
”Man kunne prøve andre former for evalueringer. Lidt ligesom
projektopgaven, som kan opfyldes på forskellige måder, alt efter hvor man står. Man
kan lave en faglig stærk opgave eller en stærk visuel opgave. Vi skal udfordre
den enkelte elev, alt efter hvor de er. Det skal være svært for dem, men det
skal være overkommeligt”.
”Lige nu er afgangsprøverne standardopgaver, som er lette for
nogle og svære for nogle. Vi vil gerne ændre den, så alle skal stå på tæer på det
niveau, de er på. Det vil være en meget mere reel feedback til eleverne”.