Skru ned for eksamenspresset for enden af folkeskolen. Det går ud over fordybelsen,  praksisfagligheden og pladsen til motiverende undervisning i udskolingen. 

Folkeskolens Afgangseksamen blevet alt for afgørende for elevernes videre muligheder i uddannelsessystemet - en dumpet eksamen kan betyde, at et ungt menneske falder helt ud af systemet. Og så er de afsluttende prøver styrende for hele skolevæsenet - så meget, at de kan ende med at stå i vejen for politikernes intentioner om frisættelse og variation i skolen.

Det ministerudpegede formandskab i Rådet for Børns Læring har hele rådet bag sig, når de i deres sidste årsberetning til undervisningsministeren i dag appellerer højt og tydeligt til politikerne om væsentligt færre afgangsprøver, så eleverne kun skal op i dansk og matematik,  og en ret for alle unge til at starte på en ungdomsuddannelse.

"Siden Pisa-undersøgelsernes indtog i begyndelsen det nye årtusinde fulgte en række år, hvor fokus har været at børn skulle lære, uddanne sig og blive til noget – og helst så hurtigt som muligt. Legen, dannelsen og bare det at være fik mindre fokus i mange års skolepolitik", skriver formændene med tidligere direktør i magisterforeningen Else Sommer i spidsen. 

De glæder sig over, at pendulet nu så småt svinger den anden vej. 

Intentionerne er der i den seneste politiske aftale om folkeskolen med valgfag og en lille reduktion i antallet af prøver. 

Men der skal mere til, mener ministerens skolerådgivere.  

"Børn og unge lærer forskelligt, er forskellige og har forskellige behov. Det skal folkets skole kunne honorere", hedder det i den beretning, som rådet og formandskabet i dag overleverer til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

Rådet for Børns Læring fungerer på den måde, at ministeren beskikker et formandskab for en fireårig periode. Formandskabet vælger temaer, undersøger dem og kommer med anbefalinger. Alt det fremlægges så for rådet, som består af repræsentanter for skolens forskellige aktører. 

Mange lærere vil have en eller flere afgangsprøver afskaffet

I 2024 har formandskabet haft fokus på udskoling, afgangsprøver og adgangen videre til ungdomsuddannelserne. 

Allerede på Folkemødet på Bornholm i juni var der begejstring blandt publikum, da formandskabet fremlagde sine anbefalinger om færre afgangsprøver og at lade den højeste karakter på tværs af årskarakter og eksamen gælde, hvis man fastholder karakterkrav på  ungdomsuddannelser. 

Og da Rådet for Børns Læring var samlet tidligere i august, var der også opbakning hele vejen rundt. Danmarks Lærerforening vil dog gerne af med alle afgangsprøver, så folkeskolen bliver helt uden eksamen, som det kendes fra Sverige, Island og Finland.  

Dansk skolepolitik mangler kontinuitet

Vidste du det: Tre ud af fem nordiske lande har ingen eksamen i grundskolen

Det nuværende formandskab med skoleledere og eksperter blev nedsat i 2021. 

I sin sidste beretning kommer formændene ikke bare med klare anbefalinger om udskoling og prøver, men kigger også på hele perioden og dansk skolepolitik i almindelighed. 

På folkeskoleområdet er der en forligskreds på Christiansborg, som sikrer, at beslutninger om folkeskolen har bred politisk opbakning. 

Men erfaringerne viser, at det også kan have sine ulemper, påpeger formandskabet.  

"... selvom brede politiske aftaler giver bedre holdbarhed, så kan brede aftaler også blive en gryderet, hvor ingen af bestanddelene kommer helt til sin ret", hedder det.

Formandskabet understreger dog, at fordelene ved forligsmodellen er større end ulemperne.

"Men sammenligner man dansk skolepolitik med f.eks. Norge og Finland, så har vi i Danmark alligevel mindre kontinuitet og sammenhæng i de politiske tiltag. Det kunne vi med fordel lære af. En langsigtet og holdbar linje uden for meget detailregulering vil fremme de fagprofessionelles muligheder for at skabe gode institutioner og skoler", hedder det i afskedssalutten.

Prøverne styrer skolen

I den afsluttende beretning kigger Rådet for Børns Læring tilbage på, om formandskabets tidligere anbefalinger har ført til nogle ændringer. 

Det første år kiggede formændene på tiden før skolen:

"På dagtilbudsområdet mener vi fortsat, at kvaliteten kan og skal løftes. Der skal som anbefalet i langt højere grad være fokus på relationskompetence, specialpædagogik og børn i udsatte positioner i de pædagogiske uddannelser samt i den daglige praksis ude i dagtilbuddene. Det er i den forbindelse vigtigt, at det stigende antal ufaglærte medarbejdere får mulighed for at styrke deres kompetencer på disse felter", skriver formandskabet og peger på både behovet for reformen af pædagoguddannelsen og en national handleplan for området.

Skolevismænd vil også gøre op med børnehaveklassen som isoleret år

Sidste år var det skolestarten, der var i fokus. Formændene anerkender, at der i den nye folkeskoleaftale er tænkt i en bedre indskoling for børnene med fravigelsen af kompetencekravet i de små klasser, så de i højere grad kan have én lærer i alle fag frem for en specialist i hvert fag, kortere skoledage og lidt færre fag i 1. klasse. 

Men skolestarten er stadig ikke sammenhængende nok, mener formandskabet: 

"Skolestarten bør i højere grad tilrettelægges ud fra børnenes behov, og de bør ikke have tre skift på halvandet år (førskole-sfo, børnehaveklasse og 1. klasse)", understreger formandskabet i sin årsberetning. Og slutter med endnu engang at appellere til politikerne om at lette prøvetrykket i folkeskolen:

"Så længe de afsluttende prøver fylder og tildeles den vægt som de gør i dag, bliver det vanskeligt at indfri intentionerne i den seneste folkeskoleaftale om øget frisættelse, praksisfaglighed og større variation i undervisningen".