Når tosprogede elever rejser sig fra eksamensbordet, har de oftere grund til at storsmile. Ved afgangsprøven i sommer fik hver femte elev karakteren 10 eller 12. Tilbage i 2008 var det kun 15 procent, og det samlede gennemsnit stiger. Karaktererne er også steget for de danskfødte elever, men faldet i antal elever, der får dumpekarakterer, er større blandt indvandrere og efterkommer end blandt danskfødte. Det viser tal fra Undervisningsministeriet, som Folkeskolen har analyseret.

En af de elever, som klarede sig godt ved den afsluttende prøve, var Hacer Cetinalp fra Vorrevangskolen i Aarhus. Pigen med tyrkisk baggrund fik topkarakterer i dansk, matematik og fysik.

»Jeg kan godt lide at gå i skole og går meget op i at få høje karakterer. Det giver selvtillid. Det er dejligt at være så god, at man kan få den uddannelse, som man ønsker«, siger hun.

Hacer Cetinalp har i dag skiftet 9. klasse ud med naturvidenskabelig linje på gymnasiet.

De gode karakterer til tosprogede børn er en glædelig nyhed, mener Bjørn Hansen, formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening.

Vorrevangskolen løfter tosprogede

»Det er ikke umuligt for tosprogede at opnå gode resultater og udnytte deres kompetencer. Tallene viser, at folkeskolens indsats nytter noget. På lang sigt får det en positiv effekt på integrationen, når børn med indvandrerbaggrund i højere grad kan deltage i uddannelseslivet«, fastslår han.

Succes har mange årsager

Der er mange forklaringer på, at børn med indvandrerbaggrund scorer bedre karakterer, fortæller Anne Holmen, professor i parallelsproglighed på Københavns Universitet.

»Skolesystemet lykkes bedre. Det er dog svært at sige, om det skyldes en forbedret læreruddannelse eller et øget fokus på uddannelser i minoritetsfamilier. Det kan også være en effekt af det fokus, som skolen har haft på, at sprog og fag hænger sammen. Og så kan det også spille ind, at der er investeret en del penge i en tosprogstaskforce og dansk som andetsprog«, mener hun.

Karaktererne har generelt været stigende siden indførelsen af syvtrinsskalaen. Ifølge Undervisningsministeriet kan det spille ind på karaktererne, at prøverne ikke nødvendigvis har samme sværhedsgrad fra år til år. Dog tyder noget på, at det går bedre for de tosprogede i dansk læsning og skrivning. Regeringens Integrationsbarometer viser også, at børn fra ikke-vestlige lande klarer sig bedre i skriftlig dansk og matematisk problemløsning.

Leder: Høje forventninger