Midt i vintermørket er der kommet en lille lys nyhed. Den er ikke kæmpestor. Statistisk set får lyshårede danske elever stadig højere karakterer end sorthårede. Men det går den rigtige vej.

Ved afgangsprøven sidste år hentede hver femte tosprogede elev et 10-tal eller 12-tal hjem. Det er en ganske flot fremgang i forhold til tidligere. Også danske elevers karakterer er steget, men Folkeskolens tal viser, at antallet af tosprogede unge, der forlader folkeskolen med dumpekarakterer under 2, er faldet mere end for danskfødte unge. Det er ikke astronomiske tal. Alligevel er det værd at fremhæve. For ligesom stereotyperne om de unge i ghettoerne har udviklet sig til en selvopfyldende negativ spiral, så kan bevidstheden om, at tosprogede elever selvfølgelig kan få topkarakterer, også medvirke til at skabe en positiv spiral.

Hver femte tosprogede scorer topkarakter

Der er ikke noget ekstraordinært i, at Hacer Cetinalp fra Vorrevangskolen i Aarhus fik stribevis af 12-taller i sommer og nu går på naturvidenskabelig linje på gymnasiet. Men jo mere vi fortæller om det, jo mere bliver det forhåbentlig også en helt naturlig forventning til en pige, der hedder Hacer eller Fatima eller Aya, eller en dreng, der hedder Deniz med z eller Berker.

Både dansk og udenlandsk forskning viser, at høje forventninger fra lærerne får elever til at stræbe højere. Men desværre viser forskningen også, at lærerne har tendens til at forvente mindre af nogle etniske grupper end af andre. Forskeren John Hattie har fundet ud af, at jo mere man ved om en elevs evner, for eksempel i form af tidligere karakterer og testresultater, jo mindre lader man sig påvirke at de ydre træk såsom etnicitet.

Selvfølgelig er det et skolemæssigt handicap at have et andet modersmål end dansk med hjemmefra. Det er også et kæmpestort handicap at have dårligt uddannede arbejdsløse forældre, der er usikre på samfundets og skolens forventninger - uanset etnisk oprindelse. Disse handicap kan og skal skole, dagtilbud og samfund i det hele taget arbejde med at afbøde gennem dansk som andetsprog, lektiehjælpstilbud, integration og så videre.

Men det er ikke et skolemæssigt handicap, at man har knaldsort hår og fravælger svinekød. Så med artiklerne om tosprogede, der scorer topkarakterer, handler det ikke endnu en gang om mønsterbrydere, der har brudt med bandemiljøet og nu skal fungere som rollemodeller. Det handler om at fejre god undervisning og flittige og dygtige elever på den måde, vi altid har fejret det - nemlig med gode karakterer.