Sidste år var det valgfrit, om skolerne ville bruge den nye iPrøve eller den traditionelle afgangsprøve i skriftlig fremstilling i dansk, men i dag sidder landets 9. klasse-elever for første gang alle til den danske iPrøve med adgang til internettet.

Med den nye obligatoriske prøve er afgangsprøven blevet både mere autentisk og aktuel for eleverne, mener Marie Elmegaard, som er formand for Dansklærerforeningens folkeskolesektion.

"iPrøven er lavet for at gøre prøven og danskfaget mere aktuelt for eleverne, og den har mange fede elementer med sig, fordi eleverne kan bruge internettet. Nu skal de ikke længere kun sidde og skrive i deres egen lille verden, men kan inddrage andres input og refleksioner", siger hun og tilføjer:

"Men selvom eleverne er hjemmevante på internettet, kan det også være vanskeligt - for de er mere vant til iscenesættelsen på de sociale medier end til at afkode andres indhold. Derfor kan det også være en hindring at måtte bruge internettet."

Blogindlæg: iPrøve, søgemaskiner og links

Kompleksiteten stiger

Marie Elmegaard peger på, at kravene til elevernes fortolkningsevne er steget med den nye prøve. På den ene side er vurderingsdimensionerne blevet reduceret, så det kun er indhold, sprog og form, eleverne vurderes på - men på den anden side er opgaveformuleringerne blevet mere komplekse.

"Før kunne en opgave for eksempel lyde, at eleverne skulle skrive et brev til et familiemedlem. Nu står afsender-modtager-forholdet langt mere implicit, så der er større krav til, at eleverne skal kunne fortolke opgaveformuleringen. Samtidig står noget af den tekst, som eleverne skal bruge for at løse opgaven korrekt, udenfor feltet med opgaveformulering - så fortolkningskravet er virkelig hævet", siger hun og fortsætter:

"Opgaverne har ikke et endegyldigt svar, men med den nye prøve kræver det en større grad af fortolkningskompetence for at kunne løse opgaven, så sprog, indhold og layout er i overensstemmelse. Når vi kompleksitetsforøger prøvesituationen, er der en risiko for, at vi ender med teaching to the test - og danskundervisningen skal altså være meget mere end det!"

Hurtig forandring af prøven

Som formand for Dansklærerforeningens folkeskolesektion har Marie Elmegaard holdt kurser for lærere, som gerne ville klædes på til den nye iPrøve. Kurser med stor efterspørgsel, fortæller hun.

"Det er fantastisk, at lærerne brænder for deres fag for derfor gerne vil kende rammen for den nye prøve i detaljer, så de kan hjælpe deres elever bedst muligt. Men frustrationerne lurer også, fordi den nye prøve har ændret sig undervejs, og derfor er lærerne nervøse for, at om de har kunnet klæde deres elever godt nok på."

Ny dansklærerformand og blogger: Dansk er det mest almendannende fag

Det skyldes ikke lærernes faglighed, understreger hun - men at toningen af iPrøvens opgaveformuleringer har ændret sig over de seneste år, hvor prøven har været valgfri, så lærerne har ikke kunnet lave en kontinuerlig danskundervisning i udskolingen, der leder op til afgangsprøven.

"I 2014 hed det 'Dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet'. Sidste år hed det 'Digital prøve med adgang til internettet'. Det er en ændring af hele prøvens karakter, som har sneget sig ind på forholdsvis kort tid, og derfor er lærerne nervøse for, om deres elever er i stand til at fortolke opgaverne med den forberedelse, de har fået", siger hun og påpeger:

"Det vil tage år, før den nye prøve er rodfæstet, fordi arbejdet op mod prøven skal være en del af hele udskolingens danskundervisning. Det er jo nogle andre kompetencer, der bliver lagt vægt på."

It-nedbrud og printere i sort/hvid

Da iPrøven i morges blev skudt i gang på landets grundskoler, var et it-nedbrud skyld i, at nogle elever ikke kunne få adgang til opgaverne. Det betyder, at de skoler, som var berørt af nedbruddet, skal forlænge elevernes prøvetid svarende til den tid, der gik, før opgaven var tilgængelig for dem. Det er en klar udfordring med iPrøven, men også noget, man må acceptere, siger Marie Elmegaard:

"Det er vores største frygt for den nye prøve, som skete, for det skaber en unødvendig nervøsitet og usikkerhed blandt eleverne, som allerede er nervøse nok. Men det er også en del af vores virkelighed i dag, at alt bliver digitalt, så eleverne skal også lære at håndtere, at den slags kan ske."

Blogindlæg: Selvskabte opgaver til den nye iPrøve

Hun oplever ikke den store frustration blandt lærerne over, at prøven nu er online - tværtimod er det fedt, at prøven er blevet mere aktuel for eleverne med den nye online-dimension. Men ét sted halter det gevaldigt: Eleverne skal nemlig stadig printe deres aflevering.

"Hvorfor kan eleverne ikke aflevere en pdf online, så censorerne kan åbne en pdf i farver? Nogle skoler stiller ikke engang en farveprinter til rådighed - og det giver da heller ikke credit med farver i layoutet, men det er da omsonst, at eleverne skal fokusere på kommunikation og layout og så stadig skal printe."

Svært at vurdere sin egen undervisning

Med adgangen til internettet skal eleverne også kunne dokumentere, hvordan de har brugt internettet - har de ladet sig inspirere af et layout, lånt et billede eller brugt et citat? Det har også givet anledning til nervøsitet blandt lærerne - for har eleverne nu lært at gøre det godt nok, fortæller Marie Elmegaard.

Karakterfald i prøver, der ikke bedømmes af læreren 

Derfor mener hun også, det er for dårligt, at elevernes afleveringer kun bliver set af en ekstern censor, så lærerne mister muligheden for at se og vurdere, om deres undervisning har klædt eleverne godt nok på til den nye prøve.

"Lærerne bør få mulighed for at se elevernes afleveringer, så de kan reflektere over deres egen undervisning. Har de lært at lave kildelister godt nok, er indholdet i orden, bruger de internettet på en god måde? Den refleksion holdes de udenfor, fordi de kun ser censorens karakter, og ud fra det er det jo svært at vurdere, om undervisningen har virket - eller hvor det halter lidt", siger hun.

Anmeldelse: Vi vil da gerne have gode karakterer

Færre fiktionsopgaver

Marie Elmegaards elever har følt sig pressede over den nye prøve, fordi der er et større krav til deres kommunikationsevner - altså en overvejelse af afsender og modtager - end tidligere. Men det er ikke bare en fiks ide, opgavekommissionen har fået, fortæller Marie Elmegaard.

"I de nye Fælles Mål er der lagt vægt på tekst frem for genre - altså elevernes evne til at kommunikere i deres tekst. Samtidig er layout vægtet en tredjedel i vurderingen, men det her må altså ikke blive en prøve i at layoute", understreger hun.

Det er også noget af det, som har fået lærerne til at reagere på kurserne om iPrøven, fortæller hun; at teksten kommer før genren.

"Mange opgaveformuleringer går på genrer som epinion, refleksion og journalistik, men ikke så meget fiktion. Det er klart, hvis layoutet skal tælle, for så er en novelle ikke særligt interessant sat overfor eksempelvis en avisartikel. Prøven er jo også en afspejling af, hvilke kerneopgaver der ligger i danskundervisningen, og derfor frygter folk, at den kategori forsvinder."