For halvandet år siden skiftede Danmarks Fysik- og Kemilærerforening navn til Danmarks Naturfagslærerforening. Og det er der ifølge formand Emil Hjerl særligt én grund til.

”Ingen af os i bestyrelsen så os selv som fysik/kemi-lærere, men som naturfagslærere. Der er ingen af os, der kun har linjefag i fysik/kemi. Vi underviser for det meste i flere eller alle af naturfagene”, siger han og tilføjer:

”Vi ville desuden gerne have en bedre sammenhæng til natur/teknologi-lærerne, der underviser på tværs af fagene. Så navneskiftet var også for at give dem en forening at være medlem af”.

Og det er ikke kun elevernes indførsel til naturfagene i form af natur/teknologi, der er tværfaglig. Det er deres potentielt sidste møde med dem i grundskolesammenhæng også: Den fællesfaglige prøve.

Udviklingen imod mere fællesfaglighed i naturfagene er de glade for i Danmarks Naturfagslærerforening.

"Selvom vi selvfølgelig også skal huske, at de enkelte fag er vigtige", siger Emil Hjerl.

Fagsynene kolliderer til tider

Helt samme begejstring er der ikke at spore i de to andre faglige foreninger på naturfagsområdet; Biologiforbundet og Geografforbundet.

De tre faglige foreninger understreger alle, at de har et godt samarbejde.

Men også at de repræsenterer hver sine fag med hvert sit fagsyn, der til tider kolliderer. Ikke mindst når det kommer til tværfaglighed.

”Fagene har meget forskellige måder at se verden på og forskellige måder at arbejde undersøgende. Fysik handler om at sætte verden på formel. I biologi arbejder vi med generaliseringer. Geografi er et syntesefag, der kombinerer natur- og samfundsvidenskab”, siger formand i Biologiforbundet Brian Ravnborg Christensen.

Fællesfaglig prøve deler vandene

I både Biologiforbundet og Geografforbundet ser man derfor gerne den fællesfaglige afgangsprøve erstattet af tre monofaglige udtræksprøver med krav om at kunne perspektivere til de to andre naturfag.

”Vi er bestemt ikke imod tværfaglighed, men man skal ikke tvinge fællesfaglighed ned over problemstillinger, der ikke er fællesfaglige”, siger Brian Ravnborg Christensen.

I Danmarks Naturfagslærerforening understreger Emil Hjerl, at monofagligheden inden for de tre naturfag er vigtig at holde sig for øje.

”Men vi så helst, at en afgangsprøve er projektorienteret og inddrager naturfaglig dannelse. En monofaglig afgangsprøve synes vi giver bedre mening på gymnasialt niveau", siger han.

Både Biologiforbundet og Geografforbundet understreger, at de har fokus på at lave aktiviteter og indhold i medlemsbladene til natur/teknologi-lærerne. Men de så gerne, at faget fik sin egen faglige forening.

”Man kan også komme til at gabe over for meget. Så vi så gerne en forening drevet af lærere, der vil det fag som det primære. I stedet for at vi har fokus på hver vores faglighed ind i så komplekst og sammensat et fag som natur/teknologi”, siger Brian Ravnborg Christensen.

I Danmarks Naturfagslærerforening mener formand Emil Hjerl dog, at en forening for natur/teknologi ville have svært ved at finde nok lærere, der anså faget for deres primære.

”Og så fylder faget altså ikke ret meget i timetal. Jeg synes nærmere, vi som monofaglig forening ville komme til at repræsentere for få timer om året til, at det batter noget”, siger han.

Tilbyder mere 'hands-on' materiale til undervisningen

Er der uenigheder at spore de tre foreninger imellem er der bestemt også ligheder. Og de kan hver især nikke genkendende til flere tendenser i en ny undersøgelse fra Folkeskolen.

Den viser, at godt en tredjedel af lærerne aldrig har været medlem af en faglig forening, og 23 procent har meldt sig ud.

'Fagenes advokater' søger politisk indflydelse - lærerne vil hellere have inspiration

Geografforbundets medlemstal er stadig for nedadgående, mens både Biologiforbundet og Danmarks Naturfagslærerforening har stabiliseret medlemstallet efter flere år med tilbagegang.

I Folkeskolens undersøgelse peger et stort flertal af lærerne - 83 procent - på, at de er medlemmer af en faglig forening for at holde sig opdaterede på deres fag.

Kun 12 procent svarer, at det er for at støtte foreningernes arbejde med at varetage fagets politiske interesser.

Den udvikling har de tre naturfaglige foreninger taget bestik af.

I Geografforbundet har man netop vedtaget et kursskifte for medlemsbladet, der træder i kraft efter nytår.

”Medlemmerne efterspørger mere ’hands-on’-indhold, der er til at bruge direkte i undervisningen. Derfor kommer vi til at have meget mere indhold, der handler om at oversætte ny viden fra forskningen ind i en undervisningskontekst”, fortæller næstforperson Iben Dalgaard.

Også i Biologiforbundet har medlemsbladet fokus på at formidle ny viden til lærerne.

”Mottoet er ’Fra grundforskning til grundskole’. Og det har aldrig været vigtigere, for vores faglighed ændrer sig i en rasende fart”, siger Brian Ravnborg Christensen.

I Danmarks Naturfagslærerforening mærker man også efterspørgslen på mere hands-on-materiale til undervisningen.

”Vi får flere ’brugere’ som medlemmer, der efterspørger materialer, men ikke deltager i kurser, møder og foreningens liv i øvrigt. Sådan er det i hele foreningslivet – og også hos os. Og det forsøger vi at efterleve”, siger Emil Hjerl.

Navnet skal være et kvalitetsstempel

I Folkeskolens undersøgelse svarer flest af de lærere, der har meldt sig ud af en faglig forening, at det skyldes, at de finder inspiration til deres fag andre steder.

Emil Hjerl har et bud på, hvordan de faglige foreninger skal kunne hamle op med internettets mange gratis tilbud: Foreningernes navn skal fungere som kvalitetsstempel.

”Jeg håber og tror, at vi kan levere materialer på et højere niveau, end man kan finde gratis på nettet". 

"Jeg har selv en kandidat i læremidler. I vores materialer er der tanker om for eksempel målgruppe, figurer, sætningsopbygning og de er udviklet og afprøvet af dygtige praktikere. Jeg vil mene, man kan støtte sig op ad det på en måde, man ikke nødvendigvis kan med andet materiale, man selv skal lægge kræfter i at didaktisere”, siger han.

Får skoler og studerende til at melde sig ind

Den næstmest brugte svarmulighed for, hvorfor lærerne melder sig ud af de faglige foreninger, er, at de vil spare penge. Dertil kommer, at 13 procent ikke længere er medlemmer, fordi skolen ikke længere betaler.

”Vi kan se, at skoler, der har været medlemmer i mange år, melder sig ud. De siger, det er fordi, riget fattes penge, og så tager man de lavthængende frugter”, siger Iben Dalgaard.

I Biologiforbundet mærker man, at det i højere og højere grad er fri- og privatskoler snarere end folkeskoler, der tegner institutionsmedlemskaber, fortæller Brian Ravnborg Christensen.

Til gengæld har foreningen knækket nødden til at få studerende til at melde sig ind. Af de 102 nye medlemmer, Biologiforbundet har fået i år, er 46 studerende – og heraf går tre fjerdedele på lærerstudiet, fortæller han.

”Der har i mange år været et fokus på, at naturfagene i folkeskolen skal være problembaseret og tage udgangspunkt i virkelige problemstillinger. Vi har i stedet ændret retorik til, at naturen ikke er et problem, der skal løses, men en forunderlig verden, der skal udforskes. Om det er det, der slår igennem, skal jeg ikke kunne sige. Men jeg tror, det er et budskab, der appellerer mere til de unge”, siger Brian Ravnborg Christensen.

Billedet er anderledes i Danmarks Naturfagslærerforening, hvor det er skolemedlemsskaberne, der fylder mest i billedet.

”Vi er lykkedes med at lave samarbejder med flere af de store indkøbssteder til naturfag, så hvis man som skole køber for mere end 6.000 kroner materialer om året, så får man faktisk rabat svarende til, hvad medlemskabet koster”, siger Emil Hjerl.

Fyraftenskurser aflyses, men rejser hitter

I undersøgelsen svarer en tredjedel af lærerne, at de er medlem af en faglig forening for at få kursustilbud, og samme andel at det er for at få et netværk med andre faglærere.

Flere faglige foreninger fortæller, at de har svært ved at tiltrække deltagere til fyraftenskurser, men at de større årskonferencer fortsat er trækplastre. Sådan er billedet også i de naturfaglige foreninger.

I Geografforbundet var der planlagt fem fyraftenskurser i København i januar og februar, men det var kun det ene, der kunne gennemføres.

”Vi vil meget gerne ud i landet med dem, for der er jo også geografilærere i Frederikshavn. Men vi har ikke vanvittig mange midler, så vi kan for nuværende ikke se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre”, siger Iben Dalgaard.

Til gengæld er Geografisk Dag et tilløbsstykke, fortæller hun.

”Der er fokus på didaktik om formiddagen og dybdefaglighed efter frokost, så folk føler, de kommer hjem med både noget til undervisningen og noget for de voksne”, siger hun og tilføjer, at der også fortsat er stor tilslutning til foreningens kombinerede rejser og studieture ud i verden:

”Her er deltagerne typisk lidt ældre. Man kommer både ud i landene og får faglige oplæg på for eksempel de lokale universiteter. Dybdefaglig forkælelse, kan man sige. Det er en lidt anden måde at rejse på. Og de ture er fortsat meget populære”.

I Danmarks Naturfagslærerforening er det også studieturene, der trækker tilmeldinger.

”Vi har en virkelig dygtig aktivitetsgruppe, der sørger for gode priser, og for at man får adgang til seværdigheder, der ofte er lukket land, hvis man bare kommer som almindelig turist”, siger Emil Hjerl, der også melder om et slunkent katalog, når det kommer til fyraftenskurser:

”Det er svært at få folk til at melde sig til, og det er svært for os som forening drevet af lærere med fuldtidsarbejde at afsætte tid og resurser til at arrangere dem”.

I Biologiforbundet hedder årseventet Biologimarathon, og her er det lykkes samle biologiundervisere til ”at nørde feltbiologi i 24 timer”, som Brian Ravnborg Christensen siger.

”Vi kan tydeligt mærke, at der skal være noget socialt at komme efter, og at det skal være bundet op på en stor oplevelse. Det med små, korte, rent faglige kurser er sværere at trække folk til”, siger han.

Arbejder hårdt på at få indflydelse

Endelig er der foreningernes politiske interessevaretagelse. Her mærker man tydeligt, at der i disse år er meget politisk fokus på naturvidenskab generelt og klima i særdeleshed, fortæller foreningerne.

”Vi forsøger at få taletid og ørenlyd, hvor vi kan, og få forklaret hvilke problemstillinger lærerne står med. Men vi kan også godt mærke, at der er mange aktører med forskellige agendaer, når det kommer til naturfagene i disse år. Så det handler ofte for os om at minde folk om, at folkeskolen spiller en vigtig rolle”, siger Brian Ravnborg Christensen.

I Geografforbundet bruger man meget tid på at skrive høringssvar til politiske tiltag, fortæller Iben Dalgaard.

"Lige nu arbejder også vi med at tydeliggøre geografis fagbeskrivelse. Det er svært at vide, hvor meget aftryk man egentlig har, med mindre man kommer med et forslag, der bliver indført én-til-én. Men vi arbejder hårdt på at tale fagets sag over for dem, der skal tage beslutningerne”, siger hun.

Mærkesagerne i Geografforbundet hedder en sidestilling af de tre naturfag, når det kommer til det vejledende timetal og en afskaffelse af den fællesfaglige prøve.

I Danmarks Naturfagslærerforening vil de allerhelst råbe politikerne op om, at der ifølge foreningen mangler tid, resurser og kompetenceudvikling i naturfagene i folkeskolen, hvor natur/teknologi igen og igen topper listen over fag, hvor flest timer læses af en lærer uden linjefag.

I Biologiforbundet er det vigtigste fokuspunkt, at politikerne husker på at holde fokus på den brede faglighed trods det store fokus på klima og miljø i disse år.

”I fremtiden kunne vi godt forestille os, at folkesundhed for eksempel kommer til at fylde mere, så det er vigtigt, at man husker, at faget skal sigte bredt. Og så har vi en særlig udfordring i at få faget i skolen til at følge med udviklingen i ny viden. Meget af det, jeg stod og underviste i for 10 år siden i skolen, ved vi i dag er faktuelt forkert. Der er virkelig brug for at få nye læremidler og ny viden ud at gå i folkeskolen", siger Brian Ravnborg Christensen