Søgårdsskolen i Gentofte har som et forsøg kunnet fravige reglerne om folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse, så otte elever har kunnet sætte sig til det grønne bord over to år i stedet for kun ét. Skolen underviser elever med generelle indlæringsvanskeligheder, diagnoser inden for autismespekteret og elever, som er skrøbelige af andre årsager.

Forsøg: Elever med særlige vanskeligheder kan fordele afgangsprøver over to klassetrin

"Vi oplever et stigende antal elever med potentiale til at gennemføre en afgangsprøve. Hvis vi kan sikre dem den fornødne tid til at blive parate til det, vil flere elever opnå resultater, så de kan tage en ungdomsuddannelse. Derfor formulerede jeg forløbet, da rammerne til et frikommuneforsøg bød sig", fortæller udskolingsleder Michael Zimmermann, som har arbejdet med specialundervisning i Gentofte Kommune i 13 år.

Utilgængelig vej til elevernes drømme og ambitioner

Forløbet har kørt over 9. og 10. skoleår. Reelt har eleverne gået to år i 9. klasse. I både første og andet år har de fået undervisning i to grundfag og et fag i en udtræksblok. Eleverne har sluttet året af med at aflægge prøve i de respektive fag, så de efter to år har fået et komplet bevis for afgangsprøven i 9. klasse.

"Eleverne og deres forældre sigter efter drømme og ambitioner, men vejen dertil har været utilgængelig. Vi forsøger at åbne vejen, så unge kan få en chance", siger Michael Zimmermann.

I skoleåret 14/15 deltog fem elever i forløbet. I dag læser to på hf, en går på tømrerlinjen på teknisk skole med det mål at komme til at bygge guitarer, og to er på efterskole, fordi forløbet giver dem ret til at tage 10. klasse efterfølgende.

I år bliver tre elever færdige med deres afgangsprøver. En fortsætter i gymnasiet, en anden på hf og den tredje på idrætsefterskole for at blive yderligere modnet.

"Uden forsøget havde jeg fritaget eleverne for udtræksfagene. Det er den vej, jeg normalt går, når elever ikke kan magte det hele på en gang. Så jeg ved, at eleverne i forsøgt er fortsat på en ungdomsuddannelse på grund af det toårige forløb", siger Michael Zimmermann.

Eleverne arbejder også med deres sociale kompetencer

Undervejs har eleverne arbejdet med andre udfordringer end de faglige. Det kan for eksempel være, at en elevs sociale kompetencer står i vejen for at gennemføre en fuld afgangsprøve. Derfor har de otte elever deltaget i et socialfag, hvor de udvikler og vedligeholder deres personlige og sociale kompetencer.

"En del af vores elever har sociale vanskeligheder, som gør det svært for dem at danne relationer. For at sikre dem det bedste læringsgrundlag styrker vi deres selvindsigt, så de kan lære at håndtere det at være en smule anderledes. Vi opsætter mål i socialfaget, så vi kan se, om eleverne rykker sig. Det er forskelligt, hvad der udfordrer eleverne, så deres mål er meget individuelle, men vi går efter at styrke dem, så de kan begå sig på en ungdomsuddannelse. Ud over at strække undervisningen ud over to år, får de andre ting med i bagagen", fortæller Michael Zimmermann.

Kommunen arbejder på en ændring af loven

Udskolingslederen deler de otte prøveelever op i to arketyper. Seks har særlige behov udviklingsmæssigt, intellektuelt, personligt og socialt. De to sidste er ramt af en tilstand eller diagnose, som udtrætter dem, så de ikke kan følge en normal skoledag.

"Det er vanskeligt at sætte vores elever i bås, for vi er nok den mest mangfoldige skole i Gentofte Kommune. Men når der skal lovgives, er vi nødt til at beskrive, hvem vi taler om", siger Michael Zimmermann.

Søgårdsskolen ser gerne, at frikommuneforsøget fører til en ændring af loven, så elever med særlige behov får mulighed for at fordele afgangsprøven i 9. klasse over op til to skoleår. Det bakker børne- og skoleudvalget i Gentofte Kommune op.

"Udvalget arbejder videre ad politisk vej for at få ændret loven, og vi har søgt om dispensation til at fortsætte, indtil det er truffet en afgørelse, for der findes stadig elever, som har brug for ekstra tid", siger Michael Zimmermann.

Flere andre elevgrupper kan få glæde af modellen

I praksis betyder modellen, at eleverne får et ekstra skoleår. I hvert fald har frikommuneforsøget givet dem ret til at tage 10. klasse efterfølgende, hvilket tre har benyttet sig af til at tage på efterskole.

Det er dyrt med et ekstra skoleår, erkender Michael Zimmermann. Men det er en god investering.

"Hvis ikke de unge kan blive parate til at tage en ungdomsuddannelse er, skal de omskoles, eller også lander de på overførselsindkomst. Unge, som får en uddannelse, oplever sig som hele mennesker, og det sikrer samtidig, at vi får flere med på vognen".

Med skærpede krav til ungdomsuddannelserne vil endnu flere elever få svært ved at komme igennem nåleøjet. Michael Zimmermann vurderer derfor, at modellen kan overføres til andre målgrupper end den, han repræsenterer. Det kan være skoletrætte elever, flygtningebørn og elever, som har været igennem et længere sygdomsforløb.

"Der er mange elevgrupper, som kan profitere af, at der findes andre muligheder end de gængse, og jeg mener, at vi har fundet en model, som kan sikre, at flere elever kan få en fuld afgangsprøve", siger udskolingslederen.