Det var en af coronakrisens svære afgørelser, som der altid vil være vidt forskellige holdninger til. Lærerne var indbyrdes uenige. Eksperterne var uenige. Politikerne var uenige. Og sidst, men ikke mindst, var også eleverne uenige.

Nogle af dem havde håbet på at kunne følge traditionerne og afslutte deres skolegang med manér - ikke bare ved at kaste med karameller, men også ved at gå til eksamen og måske give deres karakterer et nøk opad. Andre åndede derimod lettet op, fordi de slipper for eksamensbordet.

Og dermed stod det også lysende klart, at der ville falde kritik, uanset hvad børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet) besluttede sig for at stille op med grundskolens afgangseksamener.

Presset fra forældre og lærere for at få en afklaring på uvisheden var vokset dagligt efter coronanedlukningen, da undervisningsministeren endelig 6. april definitivt aflyste afgangseksaminerne for eleverne i 9. og 10. klasse. Hun lagde ikke skjul på, at det havde været en tung beslutning.

»Nu slutter det bare uden videre« 

Snydes for en del af deres ungdom

»Jeg tror, man får rigtig meget ud af eksaminer. Både fagligt og som et vigtigt punktum for folkeskoletiden. Og vi berøver en årgang en del af deres tidlige ungdom«, sagde ministeren.

Men beslutningen står ved magt. Afgangseleverne er godt nok mere eller mindre tilbage i skolen nu, men de kommer til at afslutte deres mange års skolegang uden erfaringer fra eksamensbordet, inden de skal videre på en ungdomsuddannelse.

Det skaber dog ikke den store bekymring hos Danske Gymnasier, der efter sommerferien tager imod en stor andel af afgangseleverne.

»Selve aflysningen af prøverne er vi ikke så bekymrede for. Når de skal til deres første prøver hos os, har vi alligevel orientering om eksamen og gennemgår reglerne. I forvejen oplever vi, at de nye elever er trænet ret forskelligt, i forhold til hvor de kommer fra«, siger formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø.

Mens regeringens støttepartier har bakket op om aflysningen til fordel for fokus på god undervisning frem til sommerferien, har borgerlige politikere kritiseret aflysningen og kaldt den »tåbelig«.

»Jeg har meget svært ved at se de overordnede argumenter for, at man har valgt, som man har gjort. Jeg synes, man svigter afgangseleverne«, sagde Dansk Folkepartis Jens Henrik Thulesen Dahl.

Anderledes ser forskningschef, ph.d. Andreas Rasch-Christensen fra Via University College på det. Han kalder beslutningen både »fornuftig« og »betimelig«.

»Alle gik jo i uvished. Vi skal ikke mange uger tilbage, før vi var usikre på, om de ældste elever i det hele taget ville komme tilbage til skolen inden sommerferien. Jeg er glad for, at det ikke var mig, der skulle træffe den beslutning, for man vil få tæsk, uanset hvad man besluttede«, siger han.

En del af skolens opgave

Andreas Rasch-Christensen synes generelt, at prøver og test fylder for meget i folkeskolen, men medgiver, at sommerens eksaminer blandt andet tjener det formål at træne eleverne i at gå til eksamen og belyse deres faglige niveau.

»Som voksen bliver man gentagne gange sat i situationer, hvor man skal levere et eller andet inden for et givent tidsrum. Det er en del af skolens opgave at ruste eleverne til at gå til eksamen. Men det her betyder ikke, at livet er i frit fald for de elever, som ikke kommer til eksamen«, siger han.

Charlotte Rønhof, der er formand for Rådet for Børns Læring - et uafhængigt råd, hvis opgave det er at rådgive undervisningsministeren - tror da heller ikke, at den manglende eksamenserfaring ligefrem kommer til at påvirke afgangselevernes livsbaner.

9.-klasse-elev: Eksamen skulle være min chance for at hæve karaktererne 

»Men det er en flad fornemmelse, det er virkelig synd for dem. Jeg synes, det er ærgerligt for alle børn og unge, at de ikke kan komme til afgangseksamen, for det er jo en helt naturlig måde at afslutte skolelivet på. Den træning, der ligger i at gå til eksamen, er vigtig at have med sig«, siger Charlotte Rønhof, som gerne havde set, at man havde forsøgt at gennemføre sommerens eksaminer i én eller anden form.

»Jeg forstår ikke, hvorfor det ikke er muligt at afholde eksaminer. Der er jo ikke rigtigt kommet en egentlig forklaring på aflysningen. Det var selvfølgelig noget andet, hvis man havde sagt, at det ikke kunne lade sig gøre af de og de grunde. Men man kommer lidt i tvivl om, hvorvidt det i virkeligheden er viljen, det skortede på«.

Håb om nyt blik på optagelsessystemet

Ifølge Rie Thomsen, der er professor mso i karrierevejledning på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, er der kommet et stort fokus på eksamen og karakterer de seneste år.

»Det er klart, at der opstår en optagethed omkring det, fordi der er en talfiksering i optagelsessystemet med graduering af, hvad du skal have opnået for at komme over tærsklen til næste skridt. Og blandt nogle elever er der så den opfattelse, at når de skal til prøve, så kan de prøve at hæve deres gennemsnit. Vi kan godt have en tendens til at gøre den strategi forkert, og det er urimeligt«, siger hun.

Til gengæld håber Rie Thomsen, at aflysningen af afgangsprøverne vil føre til et andet blik på optagelses- og overgangssystemet fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne.

»Systemet er blevet meget individualiseret og fokuseret på at vurdere. Jeg kunne godt håbe, at det her vil sætte gang i nogle debatter om vores optagelses- og overgangssystem. Har vi et system, der bakker op om, at de unge tager næste skridt, eller er det blevet sådan et komplekst gok i nødden-system?« spørger hun.

Inden aflysningen pressede også Danmarks Lærerforening (DLF) på for en afklaring om sommerens eksaminer. Formanden for DLF's undervisningsudvalg, Regitze Flannov, bakker op om aflysningen.

»Når der viste sig at gå så lang tid, inden de store elever kom tilbage, har det vist sig at være en rigtig god beslutning at aflyse. Det var en god beslutning at fokusere på at bruge den sidste del af skoleåret på god undervisning. Mange lærere har træningsøvelser med eleverne, og det er op til lærerne at vurdere, om det er en god måde at bruge den sidste del af skoleåret på. Vores vigtigste opgave er at få vores afgangselever så godt som muligt videre i ungdomsuddannelserne - og den opgave synes jeg, at der bliver taget godt vare på«, siger Regitze Flannov.

Kommuner kan tvinge skoler til at afholde øve-prøver