2.000 børn bliver hvert år henvist til undersøgelse uden at have en psykiatrisk lidelse. Lærere og forældre presser på for at få stillet diagnoser som autisme, ADHD, Asperger eller Tourette ud fra en forestilling om, at får man en diagnose, så hjælper det.

Undervejs får børnene ofte hæftet betegnelser på sig, der ikke lever op til kriterierne for en reel klinisk diagnose, mener psykolog Poul Erik Jørgensen.

Han er ikke i tvivl om, at nogle børn har ADHD, Asperger og Tourette, men alt for mange får en gummidiagnose, hvor handicappet ikke er klokkerent.

Nogle lærere tror, at hvis bare Mathias, Rasmus og Sofus kommer ud af klassen, får de ro til at undervise. Men så enkelt er det ikke, mener Poul Erik Jørgensen.

For man kan ikke proppe 24 elever ind i klasserne, fordi man altid har gjort det. Samfundet udvikler sig, og måden at undervise på har ændret sig. Derfor bliver man nødt til at sikre sig, at skolen ikke organiserer sig på en ubøjelig måde, mener psykologen.

Magasinet Undervisere kigger på de nye diagnoser og besøger blandt andet en klasse i Værløse, hvor drengene ikke blot får specialundervisning, men også behandling. Hvis de ADHD-diagnosticerede drenge i klassen fortsætter deres nuværende faglige udvikling, vil de blive i stand til mindst at kunne tage en uddannelse på teknisk skole.

»Vi har fået afdækket, at de godt kan indlære i de rette rammer. Hvis de var travheste, turde jeg godt satse et mindre beløb på, at de får 9. klasses afgangsprøve«, siger leder af specialklassen, Charlotte Meldal.