Mortens far er med i skole. Han sidder tæt ved sønnen og nusser ham på ryggen, mens de kigger i danskbogen. Morten smiler og putter sig ind til far. Så begynder han at plage ham om at lave sit skolearbejde for sig. Først afviser hans far at gøre det, men Morten bliver ved.

Den gode stemning er truet, og faren ser sig nervøst omkring. Morten begynder at forhandle: »Hvis du skriver den side, far, så skriver jeg den næste«.

Far indvilliger og laver Mortens arbejde. Men da han er færdig, vil Morten alligevel ikke opfylde sin del af aftalen. I stedet bliver han urolig, taler grimt og skubber bogen bort.

Mortens far giver sig til at forhandle, og inden længe har Morten fået sig en ny aftale. Men igen vil Morten alligevel ikke lave sin del af arbejdet, da det bliver hans tur. Far ender med at gøre hele arbejdet for sønnen.

Mens Morten leger i skolegården i Værløse med de andre børn, udveksler de voksne erfaringer fra timen. Personalet i g-klassen kan se, hvor tryg Morten bliver af kropskontakt. Far kan til gengæld godt se, at det ikke hjælper Morten, at han forhandler med ham, for Morten oplever slet ikke, at der faktisk bliver stillet krav til ham.

Et par uger senere til det månedlige familiemøde i klassen deler Mortens far sine erfaringer med resten af gruppen.

»Jeg har nok fokuseret for meget på, at Morten bare skulle være tryg og glad. Nu kan jeg se, at han faktisk har brug for, at jeg stiller krav til ham og holder fast i stedet for hele tiden at give efter og gøre alting for ham«, siger han.

Et par af de andre forældre nikker bekræftende, de har lignende erfaringer med deres egne børn. Men Antons far siger:

»Hos os er det faktisk lige omvendt. Vi har stillet alt for store krav til Anton. Nu da vi ved mere om hans kognitive vanskeligheder, kan vi godt se, at han slet ikke kan leve op til alle de krav. Han har brug for, at vi gør det meget enkelt og firkantet derhjemme, så han hele tiden ved, hvad der skal ske, og hvad han skal gøre«.

For flere forældre er det første gang, at de har mulighed for at tale åbent. De har oplevet at blive frosset ud af andre forældre, at blive kigget skævt til af naboerne, at der er blevet samlet underskrifter ind for at få deres barn smidt ud af klassen. Ligesom deres barn langsomt har mistet sine kammerater, er de blevet mere og mere isolerede i lokalmiljøet. Ved at lytte til hinanden får de nyt håb og nye ideer. |

Morten og Anton er ikke drengenes rigtige navne

Tourettes syndrom er en neurologisk betinget forstyrrelse, som skyldes en kemisk ubalance i hjernen. Syndromet viser sig hyppigst i seks-syvårsalderen, men kan ses helt ned til to år og varer hele livet.

Årsager: Den genetiske arv har afgørende betydning for, at nogle udvikler Tourette. Hvis en af forældrene har lidelsen, er der ti til 15 procent sandsynlighed for, at deres børn også får den. Faktorer omkring graviditet og fødsel menes også at have en vis betydning.

Udbredelse: Forbigående tics er almindeligt hos ti til 20 procent af alle børn, men den præcise hyppighed af Tourette kendes ikke. Man regner dog med, at den ligger mellem 0,5 og tre procent. Tourette optræder cirka fire gange hyppigere hos drenge end hos piger.

Symptomer og adfærd: Et barn med Tourette har tics og siger lyde. Det kan være hurtige blink med øjnene, trækken på skuldrene, kast med hovedet, grimasser, gentagne bevægelser af krop eller lemmer, gentagen snøften, rømmen, hosten, grynten, gøen eller skrigen. Nogle gentager det, andre eller de selv siger, andre stammer eller siger upassende eller uartige ord.

Typisk optræder de motoriske tics alene til at begynde med. De vokale tics begynder ofte omkring niårsalderen. Den værste periode falder som regel i 10-13-års-alderen og kan påvirke skolegangen i væsentlig grad. Obskøne ord og bevægelser optræder hyppigst omkring 15-års-alderen og rammer cirka ti procent. Nogle kan undertrykke lyde og tics, men det kræver megen energi og koncentration. Man kan dog opleve, at symptomerne forsvinder helt i kortere eller længere perioder.

Medicin: Der findes adskillige medikamenter, der kan dæmpe symptomerne hos mange, men hvis man ikke er særlig generet, behøves medicin ikke. Tics lindres ofte af fysisk aktivitet, koncentration, afslapning og søvn.

Ved vanskeligheder i skolen kan det være nødvendigt at foretage en samlet vurdering af barnet. I over halvdelen af tilfældene har børnene også andre symptomer, for eksempel ADHD, tvangstanker og tvangshandlinger som tællemani, kontrolritualer og stirren.

Fremtidsudsigter: Hos 10-15 procent forsvinder ticsene helt, mens cirka halvdelen har et uændret eller mildere forløb som voksne. Hos omkring hver tiende bliver det værre.

Historie: I 1825 berettede en fransk neurolog om en adelsdame med motoriske tics. 60 år senere beskrev lægen Gilles de la Tourette ni tilfælde og gav dermed navn til diagnosen.

Læs mere på www.tourette.dk

Normalt begavede børn og unge med Aspergers syndrom har store problemer med at være i kontakt med andre. Lidelsen er en mild form for autisme, og ofte opdages afvigelserne først i skolealderen, eller når børnene får svært ved at klare de sociale krav i ungdomsårene.

Årsager: Lidelsen er overvejende arveligt betinget, men kan være forstærket af hjerneskader, for eksempel ved infektion under svangerskabet. For hver fem drenge er der kun én pige. Handicappet varer hele livet.

Udbredelse: Aspergers ses hos cirka tre promille, altså cirka ét ud af 300 børn.

Symptomer og adfærd: Børnene befinder sig typisk godt ved at lege for sig selv eller ved siden af andre børn. De ser ikke ud til at savne samvær - i hvert fald ikke mens de er små. Børnene er afvigende i blikket eller mere end almindeligt generte og undvigende. Samtidig er de mere fokuseret på ting end på mennesker. De kan have ret god kontakt til voksne, mens de kommer til kort over for at lege og tale med jævnaldrende. De er typisk enspændere og nørd-typer, som det kan være fristende at drille.

Ordforrådet og sætningerne er normale, men de har svært ved at deltage i en almindelig samtale, særligt om følelser.

Børnene kan ikke lege fantasilege, men har tendens til at blive opslugt af deres egne interesser om for eksempel dinosaurer, mønter eller køreplaner. De har ikke brug for at dele interessen med andre, men når de bliver ældre, vokser behovet for samvær.

Børn med Aspergers har brug for en forudsigelig og forståelig hverdag.

Medicin: Børn får normalt ikke medicin på grund af Aspergers syndrom.

Fremtidsudsigter: Fremtidsudsigterne er dårligt belyst, da diagnosen først er blevet rigtig kendt inden for de seneste ti år. Men der er flere eksempler på forholdsvis velfungerende og selvstændige mennesker, der klarer specielle job, typisk inden for deres særinteresse. Meget få kan indgå i et parforhold og stifte familie, og mange lever som enspændere og nørder. Nogle har brug for beskyttet beskæftigelse og bolig, fordi de er så optagede af deres interesser, at de sætter almindelige daglige gøremål som indkøb og rengøring til side.

Historie: Syndromet har fået navn efter den østrigske børnelæge Hans Asperger, der i 1944 opdagede, at der her var tale om en afgrænset tilstand i forhold til autisme. Diagnosen blev »genopdaget« i 1981 og blev godkendt af verdenssundhedsorganisationen WHO i 1994.

Læs mere på www.aspergerdk.org og på www.psykiatrifonden.dk